Unge spørger:

Ser jeg for meget TV?

„Jeg troede jeg skulle dø!“ udbrød en ung mand. Hvilken hård prøvelse havde han været igennem? En uge uden fjernsyn.

TV-KIGGERI kan hos mange unge minde om alvorlig narkomani. Narkomani? Det minder det om, ja. I sin bog The Plug-In Drug fortæller Marie Winn: „En narkoman stræber ikke blot efter en behagelig oplevelse . . . Han har behov for at gentage den igen og igen.“

Marie Winn siger endvidere: „En alvorlig narkomani adskiller sig fra det uskadelige ønske om fornøjelse ved at indeholde bestemte ødelæggende elementer. En heroinnarkoman, for eksempel, skader sig selv: Det øgede behov for heroin i større og større doser afholder ham fra at arbejde, fra at bevare et forhold til andre, og fra at udvikle sig rent menneskeligt. På samme måde er en alkoholikers liv indskrænket og umenneskeliggjort på grund af hans afhængighed af alkohol.“

Men hvad med en „TV-narkoman“? Kunne det tænkes at også han „skader sig selv“? Inden vi svarer på dette, prøv da at stille dig selv spørgsmålet . . .

’Er jeg TV-narkoman?’

Husk det første tegn på narkomani: Et behov for at gøre noget igen og igen. Prøv engang at bruge nogle minutter på at skrive op nøjagtig hvor mange timer du tilbringer foran fjernsynet i løbet af en uge. Tænder du for det så snart du kommer hjem? Hvornår slukker du igen? Hvor mange udsendelser „må“ du se hver uge? Det kan være du bliver rystet over resultatet.

Undersøgelser tyder på at unge mennesker i Amerika, når de bliver 18 år, rundt regnet har set TV i gennemsnitlig 15.000 timer. Det betyder at en skoleelev ser TV godt og vel tre timer hver dag. En sådan afhængighed begynder øjensynlig på et tidligt tidspunkt i livet, eftersom børn der endnu ikke går i skole ofte ser TV i mere end fire timer om dagen!

Men hvordan får unge tid til at se så meget fjernsyn? Forfatteren Vance Packard bemærker: „De fleste børn i Amerika, deriblandt dem i førskolealderen, ser for det meste TV fra klokken otte til klokken ni om aftenen, hvilket sikkert er forklaringen på at der på det tidspunkt sendes underholdning der falder i børn og unges smag. . . . Omkring en million børn sidder foran skærmen mellem midnat og klokken ét, når størsteparten af de voksne for længst er gået til ro.“

Dette gælder ganske vist i USA. Men kan unge i Danmark sige sig helt fri? Næppe. En undersøgelse fra en skole i Århus viste at børnene gennemsnitlig så TV 4 ¹/₂ time om dagen. Mange unge må tilstå at de er „TV-narkomaner“. Men hvad er det for ’skader’ en sådan narkomani uundgåeligt vil medføre? Her er blot nogle få af de problemer som overdrevent TV-kiggeri kan medføre:

● DALENDE KARAKTERER: Det amerikanske nationalinstitut for Mentalhygiejne rapporterer at der ser ud til at være en forbindelse mellem en lav intelligenskvotient, nedsat fantasi og kreativitet og meget TV-kiggeri. Rapporten siger endvidere: „Næsten alle undersøgelser viser at større børn over fjerde klassetrin der ser meget fjernsyn, er tilbøjelige til at yde ringere præstationer i skolen, specielt i læsning.“ Det kan der være flere grunde til.

En ung mand der hedder Richard siger: „Jeg tror at fjernsynet har gjort mig mere skade end gavn. I stedet for at bruge tiden på lektielæsning har jeg brugt den til at se TV.“ Andre mener imidlertid at det er selve mediet der griber forstyrrende ind i indlæringsprocessen. Paul Copperman hævder i bogen The Literacy Hoax: „Fjernsynets indvirkning på børn er at det skaber en forventning om at al indlæring skal være let, passiv og underholdende.“ TV-narkomanen synes derfor ofte at lektielæsning er noget af en prøvelse.

● DÅRLIGE LÆSEVANER: Hvornår har du sidst taget en bog og læst den fra ende til anden? En talsmand for Vesttysklands boghandlerforening siger beklagende: „Vi er blevet en nation af mennesker der går hjem fra arbejde og falder i søvn foran fjernsynet. Vi læser mindre og mindre.“ Hvorfor? „Det er nemmere passivt at betragte en skærm end det er at læse, og det er det eleverne bliver vænnet til.“ En rapport fra Australien er lige så foruroligende. „For hver time gennemsnitsbarnet i Australien har tilbragt med at læse,“ hævder en skribent, „har det set syv timers TV.“

’Men kan man ikke lære lige så meget ved at se fjernsyn?’ spørger du måske. Der er ingen tvivl om at fjernsynet er vanskeligt at slå når det drejer sig om hurtigt at modtage informationer gennem øjne og ører. Men som seer er man passiv. At læse kræver derimod forskellige indviklede påvirkninger af sindet. Øjet og hjernen skal samarbejde om at forme de skrevne tegn til ord og derefter omdanne ordene til tanker. Læsning er derfor opøvende for hjernen, hvorimod overdrevent TV-kiggeri virker sløvende.

For unge der er kristne, medfører det endog endnu alvorligere konsekvenser at undlade at læse. Bibelen giver påbud om at de bør læse i Guds ord ’dæmpet dag og nat’. (Josua 1:8) Alt hvad der griber forstyrrende ind i denne vane, bringer deres forhold til Gud i fare!

● FORRINGET FAMILIELIV: En kristen kvinde skrev: „På grund af overdrevent TV-kiggeri . . . var jeg meget ensom og følte mig isoleret. Det var som om alle i [min] familie var blevet fremmede for mig.“ Føler du også at du tilbringer mindre tid sammen med din familie på grund af fjernsynet?

● DOVENSKAB: Nogle mener at den udprægede passivitet der er forbundet med TV „kan føre til at en [ung] forventer at [hans] behov uden videre vil blive dækket, og medføre en passiv indstilling til livet“.

Der er ingen tvivl om at for meget TV-kiggeri virkelig kan ’skade dit liv’. Men som det er tilfældet med de fleste stofmisbrugere, er TV-narkomanerne som regel ikke villige til at indrømme at de har et problem. Overvej derfor denne erfaring fortalt af en ung mand ved navn Wyant, der åbent indrømmer:

’Jeg var TV-narkoman’

Vågn op!: Hvor gammel var du da du blev afhængig af TV?

Wyant: Omkring 10 år. Så snart jeg kom hjem fra skole tændte jeg for fjernsynet. Først så jeg tegnefilm og børneprogrammer. Så kom der nyheder, og det gad jeg ikke rigtig se, så i stedet gik jeg ud i køkkenet for at se om der var noget at spise. Derefter gik jeg tilbage og så fjernsyn indtil jeg skulle i seng.

Vågn op!: Havde du ingen pligter du skulle klare i hjemmet?

Wyant: Mine forældre var ikke strenge. De gik begge to på arbejde, og når mor kom hjem var hun for træt til at foretage sig noget som helst. Hun overlod madlavningen til mine søstre. Og min fader kom nogle gange ikke hjem før klokken ni eller ti om aftenen.

Vågn op!: Men hvornår fik du tid til at være sammen med dine venner?

Wyant: Fjernsynet var min ven.

Vågn op!: Så havde du altså aldrig tid til at lege eller dyrke sport?

Wyant: [Grinende] Jeg kan overhovedet ingenting inden for sport. Jeg så TV hele tiden og dyrkede derfor heller aldrig sport. Jeg er frygtelig til at spille basketball, og når der blev valgt hold i gymnastiktimerne var jeg altid den der blev valgt til sidst. Jeg ville ønske at jeg havde udviklet mig noget mere rent sportsligt — ikke for at kunne gå rundt og prale, men bare så jeg i det mindste kunne have fornøjelse af det selv.

Vågn op!: Hvad med dine karakterer?

Wyant: Jeg klarede mig i underskolen. Jeg gik sent i seng efter at have klaret mit hjemmearbejde i sidste øjeblik. Men det var vanskeligere i highschool fordi jeg havde udviklet så dårlige vaner når det gjaldt lektielæsning.

Vågn op!: Har det haft nogen indvirkning på dig at se så meget TV?

Wyant: Ja. Nogle gange når jeg er sammen med andre, opdager jeg at jeg bare sidder og kigger — som om jeg sad og så på et TV-interview — i stedet for at deltage i samtalen. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at omgås andre.

Vågn op!: Du har nu klaret dig fint i denne samtale. Det lader til at du har overvundet din narkomani.

Hvordan dette lykkedes for Wyant og for andre vil blive behandlet i en af de kommende artikler. I mellemtiden, tænk da alvorligt over hvor meget fjernsyn du ser. TV kan, når det holdes under kontrol, have sin berettigelse. Men den der ønsker at leve efter Bibelens principper erkender den fare der ligger i at se for meget fjernsyn. Også når det drejer sig om TV, kan vi stræbe efter at få den samme indstilling som apostelen Paulus gav udtryk for: „Jeg skal ikke lade noget få magten over mig.“ (Kursiveret af os.) — 1 Korinter 6:12, da. aut.

[Illustrationer på side 23]

Ligesom en alkoholiker har mistet kontrollen over sine drikkevaner, har nogle mistet kontrollen over deres fjernsynsvaner