Løbere indhentes af fodgængere
Gang som motionsform „rider på en bølge af popularitet der styrkes af at man på ny har fået øjnene op for hvor gavnligt det er for helbredet,“ hedder det i hæftet Walking for Exercise and Pleasure (Gå for motionens og fornøjelsens skyld), der er udgivet af den amerikanske præsidents råd for sport og legemsøvelser.
Udtalelsen understøttes af en imponerende liste over de gavnlige virkninger der følger af denne motionsform. Her nævnes blandt andre: En bedre iltoptagelse under udøvelsen, langsommere hjerterytme i hvile, nedsat blodtryk og øget hjerte- og lungeeffektivitet. Dette opnår man selvfølgelig ikke ved blot at spadsere, vandre eller sjokke af sted, påpeger hæftet, men ved at gå „så rask til at man får en hurtigere hjerterytme og en dybere vejrtrækning“.
Overraskende nok forbruger man næsten lige så mange kalorier ved rask gang som ved løb. Da man hos 24 mandlige studerende med godt helbred undersøgte energiomsætningen under gang, jogging og løb med forskellige hastigheder, kom man til følgende resultat: „Hvis man ved jogging tilbagelægger 1 mile på 8 1/2 minut, forbrænder man kun 26 kalorier mere end hvis man ved gang tilbagelægger den samme strækning på 12 minutter.“ Det svarer til følgende: Hvis man ved jogging tilbagelægger 1 kilometer på cirka 5 minutter og 20 sekunder, forbrænder man kun godt 16 kalorier mere end hvis man ved gang tilbagelægger samme strækning på 7 1/2 minut.
Blandt andre forhold der taler for at vælge gang som motionsform kan nævnes: Man har ingen udgifter til specielt udstyr (undtagen til et par gode sko), det er ikke nødvendigt at varme op inden man begynder, og gang er praktisk taget ufarligt. Måske er du også enig med føromtalte hæfte i dets motto: „Gang — den langsommere, sikrere vej til god form.“