Betragt ’det japanske mirakel’

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Japan

I ENGLAND sidder en mand og ser sin yndlingsudsendelse i et Sony-fjernsyn. I Uganda kører en mand på de støvede veje i sin Toyota. I Indonesien tæller en ekspedient regningen sammen på en Canon-regnemaskine. I Athen tager en turist et billede af det berømte Parthenon-tempel med et Nikon-kamera. I Brooklyns gader danser en ung mand til den taktfaste beat der drøner ud fra hans kuffertstore, transportable JVC-anlæg.

Og sådan kunne vi blive ved. Disse og andre fremmedartede navne er efterhånden gledet ind i vort ordforråd. De får os til at tænke på japanske produkter der har oversvømmet verdensmarkedet i en sådan grad at japanske turister ofte beklager sig over at det er vanskeligt at finde souvenirs der ikke er fremstillet i Japan.

For blot 40 år siden kæmpede Japan for at komme på fode igen efter den anden verdenskrigs ødelæggelser. I dag er landet en økonomisk gigant som resten af verden er tvunget til at regne med. Den amerikanske stålindustri er for eksempel sakket bagud i forhold til den japanske. Engelske motorcykelfabrikanter er blevet overhalet af japanerne. Schweiziske ure og tyske fotografiapparater har ligeledes fået konkurrence fra Japan. Og der kunne fortælles en lang række lignende beretninger om japanske produkter — fra biler til lynlåse — der har haft succes på verdensmarkedet. Japan har ikke undgået at blive berørt af den internationale oliekrise og den økonomiske lavkonjunktur, men har redet stormen af og er nu stærkere end nogen sinde før. Det er ikke så underligt at mange har benævnt dette ’det japanske mirakel’.

De der i dag besøger dette land med 120 millioner indbyggere bliver ofte overraskede, ja imponerede, over den materielle fremgang. Japanerne virker velklædte, velnærede og velstående. De fleste har, skønt de bor småt, indrettet deres hjem med farvefjernsyn, telefon, luftkonditionering og utallige arbejdsbesparende installationer og elektriske apparater. I de større byer vrimler det med moderne, funklende skyskrabere og endeløse strømme af velholdte, tilsyneladende splinternye biler.

Men det er ikke kun på det materielle område der sker fremskridt. Kunst, musik og sport med oprindelse i vesten har taget japanerne med storm. Tokyo kan for eksempel opvise ikke færre end otte større symfoniorkestre — flere end der findes i selv anerkendte musikbyer som Wien, Paris og New York. Det amerikanske boldspil baseball er nu den mest populære sportsgren i Japan — næsten 20 millioner japanere spiller baseball på skolehold, firmahold eller professionelle hold overalt i landet. Som helhed betragtet er Japans arbejdsløshedsprocent blandt verdens laveste, og antallet af analfabeter er ikke højere end i ethvert andet industrialiseret land.

Det store spørgsmål lyder nu: Hvad ligger der bag ’det japanske mirakel’? Mange landes ledere ville gerne kende japanernes hemmelighed, da den måske kunne hjælpe dem til at afstive deres vaklende produktivitet og økonomi. Men også for os andre vil det være gavnligt at se hvad der ligger bag dette ’mirakel’ og hvad andre kan lære af det.