Er Japans velstand noget værd?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I JAPAN

I SOMMEREN 1945 lå Japan i ruiner. Atombombesprængninger over Hiroshima og Nagasaki bragte ødelæggelsen af Japans større byer til et dramatisk højdepunkt. Nationen var lagt øde.

Men treogtyve år senere, i 1968, var Japan klatret op på tredjepladsen blandt verdens industrimagter. Og at dømme efter det forbavsende tempo der stadig kendetegner landets økonomiske vækst, skulle Japan om tredive til halvtreds år kunne distancere både Sovjetunionen og De forenede Stater og således blive den rigeste nation på jorden. Materielt set har Japan i sandhed fremgang.

Vidnesbyrd om velstand

Genrejsningen fra næsten total ødelæggelse skete utrolig hurtigt. Allerede i midten af 1950erne var Japan førende i verden med hensyn til skibsbygning. I dag dominerer Japan i den grad denne industrigren at det bygger over halvdelen af alle nye skibe i hele verden, deriblandt de største der nogen sinde er bygget.

Japan har også været toneangivende inden for lyntogstransporten. I 1964 åbnede japanerne verdens hurtigste jernbanelinje. Supereksprestog løber mellem Tokyo og Osaka med en fart af 200 kilometer i timen og kan køre helt op til 250 kilometer i timen.

Der er også opnået bemærkelsesværdige fremskridt i fremstillingen af motorkøretøjer. Omkring 1955 lå Japan på ottendepladsen blandt verdens førende producenter, men er nu nummer to, kun overgået af De forenede Stater.

Japan producerede mindre end 150.000 motorkøretøjer i 1955, men havde i 1970 hævet produktionen til et forbløffende antal på næsten fem og en halv million! I april sidste år blev omkring 43.000 biler af mærkerne Datsun og Toyota solgt i De forenede Stater. Hvis dette antal blev nået hver måned, vil over en halv million japanske biler være solgt i De forenede Stater i 1971! Det er ikke mærkeligt at der tales om at Japan med tiden vil blive nummer ét med hensyn til fremstillingen af automobiler.

Væksten i Japans stålindustri har også været fænomenal. I 1970 sprang produktionen af stål op til 93 millioner tons netto fra 82 millioner det foregående år, mens De forenede Staters produktion faldt til omkring 120 millioner tons netto i 1970. Omkring 1975 forventes Japan at være på højde med verdens største producenter, De forenede Stater og Sovjetunionen. Nippon Steel Corporation er allerede den største i verden. Dens største højovn har dobbelt så stor kapacitet som den største i De forenede Stater.

Byggeindustrien i Japan er også i fremgang. Skyskrabere på tredive, fyrre og endog mere end halvtreds etagers højde skyder op. I Tokyo alene bliver en skyskraberluksuslejlighed fuldført hver eneste dag.

Den materielle velstand ses også på at der er fjernsyn i mere end halvdelen af alle japanske hjem, og radio i næsten enhver husstand. Desuden har folk verden over japanskfremstillede fjernsyn, lytter til japanske radioer, spiller på japanske kassettebåndoptagere, kører på japanske motorcykler og bruger japanske fotografiapparater. Kendte navne som „Sony“, „Panasonic“, „Honda“ og „Nikon“ fortæller at det er lykkedes japanerne at erobre verdensmarkedet.

De økonomiske fremtidsudsigter har i sandhed forekommet at være lyse i Japan. Den største sky på himmelen for tiden er ængstelsen for hvilken virkning den amerikanske præsident Nixons beslutning af 15. august 1971 vil få. Da hævede han, som man vil erindre, importafgiften med ti procent på artikler der indføres i De forenede Stater. Hans handling resulterede også i at japansk valuta, yen’en, blev dyrere i forhold til dollaren. De japanske ledere frygter at alt dette kan virke i retning af at begrænse salget til De forenede Stater. Dette ville have en afdæmpende virkning på Japans økonomi. Ikke desto mindre er der stadig for tiden en høj grad af materiel velstand.

Men hvor meget er denne velstand i Japan værd? Ved første øjekast ser udviklingen måske meget ønskværdig ud. Men lad os undersøge sagen nærmere.

Sand velstand?

Japans materielle fremgang har ført til at gader og landeveje er blevet overbebyrdet med millioner af motorkøretøjer. De skingrende horn og utålelige trafikpropper er nok til at slide nerverne tynde på enhver.

Men endnu værre — millioner lemlæstes, gøres til krøblinge eller dræbes ved ulykker. Over en million blev enten dræbt eller kvæstet alene i 1970. Antallet af dødsofre i trafikken er næsten 20.000 om året i Japan — et direkte resultat af den blomstrende bilindustri.

Fremgangsrige industrier har også ført til at japanerne må trække vejret i modbydelig, forgiftet luft. Antallet af børn der fødes med forskellige defekter har vist sig at være to gange så stort i områder med megen luftforurening som andre steder. Det er også blevet oplyst at 20 procent af skolebørnene i Tokyo helbredsmæssigt er mærkbart skadet af luftforureningen.

Når forureningen når et kritisk punkt kører højttalervogne rundt i byen og tilråder folk at blive inden døre. Færdselsbetjente bærer gasmasker eller vender tilbage til stationen for at indsnuse ilt mellem vagterne.

De blomstrende industrier har også forgiftet vandløbene og spredt dræbende forurening til risen og grøntsagerne på marken, til fiskebestanden og endelig til mennesket der spiser disse ting. Velfærdsministeriet meddelte i foråret 1971 at cadmiumforureningen af ris har bredt sig til alle områder af Japan. Hundreder af japanere er allerede blevet gjort til krøblinge og dræbt af disse vidtspredte forureningsstoffer.

Men hvorfor kan Japan ikke holde forureningen i tømme? Det skyldes materiel egoisme, der også har bragt andre nationer til randen af selvudslettelse. Som det japanske Times sagde om et møde mellem ledende nationer sidste år: „Konferencen afslørede at mange nationer er uvillige til at føre an i at investere stærkt i antiforureningsapparatur, eftersom de øgede omkostninger i forbindelse hermed ville svække deres industrielle konkurrencemuligheder på det internationale marked.“

Men trafik og forurening er ikke de eneste problemer. Familierne er ikke længere så fast sammentømrede. Fædrene giver ikke børnene den nødvendige opmærksomhed. En grund til dette blev udpeget af en undersøgelse, der afslørede at 68 procent af de adspurgte japanske direktører sagde at forretning var vigtigere for dem end deres familie. Hvor meget er Japans fremgang i forretningslivet værd når den har bidraget til et sammenbrud i familielivet?

Der er også sket en rystende forringelse af moralen. I den lyst- og luksusbetonede storbyatmosfære trives umoraliteten godt. Direktøren for det offentlige sanitetsdepartement under sundheds- og velfærdsministeriet, Tadashi Takizawa, har udtalt: „Det anslås at der rundt regnet er 2,5 millioner syfilispatienter i Japan nu.“

Forbrydelser grasserer også. Folk der bor i lejligheder er bange for enhver som kommer til døren. Gangsteruvæsen blandt voksne florerer. Der er over et hundrede bander med omkring 34.000 medlemmer i Japan. Ungdomsforbrydelserne har også været i voldsom vækst. Men har den materielle velstand virkelig bidraget til denne situation?

Det japanske Times bemærker: „Økonomisk fremgang har avlet en klasse af magelige unge mennesker som det traditionelle japanske samfund aldrig før har kendt. Vi er ikke vant til de problemer dette medfører. Opsvinget i ungdomskriminaliteten er således, for at understrege et andet punkt i rigspolitiets rapport, præget af flere forbrydelser begået ’for sjov’.“

Skønt det er lykkedes Japan at blive en af de rigeste nationer på jorden i materiel henseende, er mange japanere bekymrede over den forringelse der sker af selve livets beskaffenhed. Materiel velstand har ikke bragt lykke, men snarere større bekymring, frygt og elendighed.

Opnåelse af ægte velstand

Dermed være ikke sagt at materiel velstand i sig selv er noget dårligt. Men hvis ens mål er at blive nummer ét med hensyn til materielle rigdomme, og man forsømmer alt andet for at nå dette mål, så vil den opnåede velstand ikke være meget værd. Den vil ikke bringe sand tilfredshed eller lykke, men snarere skabe vanskeligheder.

Guds inspirerede udtalelser i Bibelen viser at det forholder sig sådan: „Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den . . . har [nogle] voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Tim. 6:9, 10.

Det er dette der er sket for Japan. Japans krav om materielle rigdomme har ført til at det har påført sig selv mange smerter. Disse smerter har indbefattet ikke blot en ødelæggelse af nationens jord, vand og luft, men også en ødelæggelse af folkets moralske rygrad. Dog har dette heldigvis ikke været tilfældet med alle mennesker.

Mange japanere er ved at se det meningsløse i at ville være rige. Nogle af dem vender sig til Guds ord, Bibelen, for at se hvad Gud siger om livet og dets formål. Hvilken lykke og tilfredshed bringer det dem ikke! De opnår ægte velstand, en velstand der kun kommer ved at kende og tjene Skaberen, Jehova Gud.

Et eksempel: En ung mand i Yokohama ejede en blomstrende forretning med emballage til fødevarer. Han havde udsigt til at udvide og blive endnu mere velhavende. Men ud fra Bibelen så han det tåbelige i at ville være rig. Han skar derfor sin forretningsvirksomhed ned til det halve, og nu tilbringer både han og hans personale deres eftermiddage og aftener med at hjælpe deres familier og andre til at vokse i værdsættelse af Jehova Gud og hans hensigter. At tjene som vidner for den sande Gud bringer dem sand tilfredshed, ja ægte velstand.

Tusinder af japanere nyder nu denne velstand. Det gælder blandt andet adskillige læger, hvoraf nogle har ordnet det sådan at de blot arbejder en dag eller to om ugen på et lokalt hospital. Resten af tiden tilbringer de hos deres familie og i den kristne tjeneste for at hjælpe andre til at lære Guds hensigter at kende.

Ønsker De også at opnå ægte velstand? For at opnå det, er det nødvendigt at kende Jehova Gud og hans hensigter. Så hvorfor ikke tage imod indbydelsen til et personligt bibelstudium næste gang Jehovas vidner besøger Dem? Også De kan lære hvordan man opnår ægte velstand.