Vi betragter verden

Syntetisk heroin

Syntetisk heroin kan nu skrives på listen over farlige narkotiske stoffer der er ved at vinde stor udbredelse i nogle amerikanske byer. Stoffet fremstilles af fentanyl, et lovligt kirurgisk bedøvelsesmiddel, der er blevet kemisk omdannet. Én slags menes at være hele 3000 gange stærkere end heroin. Der skal mindre end en milliontedel af et gram til at gøre en misbruger „høj“ i fire til seks timer. Robert Roberton, der er leder af den californiske afdeling af et narkotikaprojekt, siger: „Der er her tale om fremtidens narkotiske stof. Det vil erstatte heroin. . . . Hvorfor have besvær med at dyrke og rense heroin og dernæst smugle det over grænserne, når man hurtigt og billigt kan fremstille noget der er lige så godt, hvis ikke bedre?“ Ifølge newyorkerbladet Daily News kan et lille laboratorium med råmaterialer for blot omkring 100.000 kroner i løbet af nogle få uger fremstille så meget heroin at man kan klare efterspørgselen i New York City, måske i hele USA, i årevis.

’Livsrytme’

Japanere går hurtigere, holder tiden mere præcist, og sælger frimærker hurtigere end amerikanere, englændere, italienere, taiwanere og indonesere. Dette viser en undersøgelse af „livsrytmen“ i seks forskellige lande der for nylig er foretaget af Robert Levine, som er professor i psykologi ved Californiens statsuniversitet i Fresno. På alle punkter kom amerikanerne ind på en andenplads. Levine fortæller at hastighed i Japan og Amerika „hyppigt forveksles med fremskridt“. Han tilføjer imidlertid: „Vi forventer at fremtidig forskning vil afsløre en forbindelse mellem livsrytme og antal tilfælde af hjertesygdomme, for højt blodtryk, mavesår, selvmord, alkoholisme, skilsmisser og andet der viser noget om den generelle grad af fysisk og psykisk velbefindende.“

Hvaler reddes til klassisk musik

En sovjetisk isbryder begyndte i februar at bane vej for mellem 1000 og 3000 hvidhvaler der var spærret inde bag store isflager i det russiske Senyavin-stræde. Hvalerne — der på russisk også kaldes polardelfiner — ville imidlertid ikke følge efter isbryderen. „Endelig kom en i tanker om at delfiner straks reagerer på musik,“ beretter Izvestia. „Og så begyndte populærmusik, militærmusik og klassisk musik at strømme fra det øverste dæk. Det viste sig at den klassiske musik faldt bedst i hvidhvalernes smag.“ Efterhånden vænnede hvalerne sig helt til skibet. „De flokkedes om det på alle sider,“ fortsætter beretningen. „De var som glade børn; de sprang og spredte sig over hele området.“ I slutningen af februar havde skibet endelig ført hvalerne ud til åbent hav, efter at have brudt isen på en strækning af 24 kilometer.

Op til 41.000 liv om måneden

Siden den anden verdenskrig har væbnede konflikter kostet 21 millioner mennesker livet — i gennemsnit mellem 33.000 og 41.000 om måneden, oplyser en rapport som De forenede Nationer for nylig har udgivet. Firs procent af verdens samlede militærudgifter — over 800 milliarder dollars i 1984 — blev brugt på våben og konventionelle styrker. I FNs rapport bemærkes det at „prisen på en enkelt ny atomundervandsbåd svarer til det årlige uddannelsesbudget for 23 udviklingslande med i alt 160 millioner børn i skolealderen“.

Vietnamveteraner

Hvor alvorlige psykiske skader vietnamveteraner har pådraget sig fremgår af en undersøgelse der for nylig er blevet foretaget af Ralph Bunche-instituttet ved City University i New York. I undersøgelsen blev veteranernes nuværende livskvalitet sammenlignet med deres kamperfaringer. Resultaterne viste at omkring en fjerdedel af de veteraner der havde været i hård kamp, var arbejdsløse — tre gange så mange som blandt dem der havde deltaget i lettere krigsførelse. Blandt dem der havde været i hård kamp var 65 procent desuden blevet skilt og 21 procent havde været arresteret. Blandt dem der ikke havde været i hård kamp var 29 procent blevet skilt og 15 procent arresteret.

Bedre tænder

Ifølge en undersøgelse foretaget af CDC (USAs center for sygdomskontrol) var der i 1979 og 1980 51 procent af de niårige børn der ingen huller havde i tænderne, sammenlignet med kun 29 procent i perioden fra 1971 til 1973. Denne kraftige forbedring tilskrives i hovedsagen at flere amerikaneres drikkevand er tilsat fluor. Dette gælder i øjeblikket 52 procent. Fra Robert Wood Johnson-fonden hedder det: „Med en anslået udgift på mindre end en dollar årligt pr. barn er fluortilsætning til drikkevandet stadig samfundets billigste og mest effektive måde at forebygge caries på.“ Fra lægeside er mange dog imod at drikkevandet tilsættes fluor — en enzymgift — eftersom det ikke begrænser antallet af huller i tænderne hos voksne og måske på langt sigt rummer visse helbredsrisici.

’Én gang svin, altid svin’

Jødiske teologer og videnskabsmænd drøfter en påstand fremsat af AID (et amerikansk kontor for international udvikling) om at hjortesvinet — et dyr der lever i Indonesien og som minder om svinet — tygger drøv og måske kan spises af jøder uden at deres forskrifter overtrædes. (Tredje Mosebog 11:26 forbød jøderne at spise kød fra et klovdyr medmindre det tyggede drøv.) Direktøren for den zoologiske have i Los Angeles, Warren Thomas, fastholder at de to hjortesvin i hans zoologiske have aldrig tygger drøv. „En rabbiner med respekt for sig selv vil aldrig acceptere at hjortesvinet skulle være koscher,“ tilføjer han. The Wall Street Journal slutter: „Det afgørende ord kommer måske fra rabbiner J. David Bleich, . . . [der er en] autoritet hvad angår jødernes love om fødevarer, og som hævder . . . at hjortesvinet sandsynligvis er ’en mutation af et svin’,“ og derfor af jøder må betragtes som uacceptabelt. ’Én gang svin, altid svin,’ siger rabbineren — uanset om hjortesvinet tygger drøv eller ej.

Hvor vil du stikkes?

Hvor virksom en vaccination er, afhænger måske af hvor på kroppen man får indsprøjtningen, oplyser CDC (USAs center for sygdomskontrol). Denne konklusion er resultatet af to separate undersøgelser foretaget af henholdsvis CDC og en vaccinefabrikant der har analyseret graden af immunitet efter vaccination mod hepatitis B. „Begge undersøgelser viste at vaccinereaktionen var væsentligt stærkere hos patienter på hospitaler hvor man indsprøjter vaccinen i patientens arm, end på dem hvor man bruger den fremgangsmåde at indsprøjte stoffet i bagdelen,“ oplyser CDC. The New York Times tilføjer: „De der føler at det harmonerer bedre med den menneskelige værdighed at blive stukket i armen end bagi, kan nu finde støtte i videnskabelige undersøgelser.“

Kast lys over livet

Klart lys „modvirker tydeligvis depressioner,“ viser en undersøgelse foretaget af nogle forskere fra det amerikanske mentalhygiejniske institut. Det fremgår af denne undersøgelse at 10 ud af 13 patienter der led af „vinterdepression“ — på grund af de korte perioder med dagslys og mere tid tilbragt indendørs — reagerede positivt på lys der var flere gange stærkere end normal rumbelysning. Lyset „fremkaldte en tydelig forbedring i sindstilstanden. Den indtrådte efter nogle få dage og varede gennem hele behandlingsugen,“ hedder det i undersøgelsen. „Blev lyset fjernet, skete der som regel et tilbagefald inden for nogle få dage.“

Farer ved at kysse

Dr. Hans Neumann er modstander af det han kalder det amerikanske „cocktailparty-kys“ — et overfladisk kys på munden der blandt mange i dag er populært som en hilsen mellem venner og bekendte. „Jeg har set eksempler på at streptokokinfektioner i halsen og infektioner i de øvre luftveje er blevet overført på denne måde,“ og „der er desuden nogle svagere risici for infektioner med for eksempel herpes,“ skriver han i Connecticut Medicine. Hvis venner og bekendte absolut vil hilse på hinanden med et kys, anbefaler Neumann at de benytter den europæiske metode: Kys på kinden. Eller følg den orientalske skik, siger han. „Dér kysser man absolut ikke offentligt. Det ville være pinligt.“