Kan forbrydelse betale sig?
„I dag er der ingen som begår en forbrydelse fordi de er sultne,“ har New Yorks borgmester erklæret. „Hvad er da grunden til at folk i så overvældende grad begår forbrydelser?“ Borgmesteren fortsatte: „Jo, der er større chancer for at slippe godt fra det end for at vinde på væddeløbsbanen. Ud af 500.000 eller flere begåede forbrydelser vil kun 100.000 resultere i arrestationer og kun 2 procent i fængsling. Det er . . . gode odds.“
DETTE synspunkt er selvfølgelig kun et af aspekterne i et meget kompliceret problem — årsagerne til kriminaliteten. Det er ikke desto mindre velbegrundet. Hvis de kriminelle i et land tror at risikoen for at blive fanget er lille, er de mere tilbøjelige til at fortsætte deres indbringende beskæftigelse.
Ofte er den egentlige grund til kriminalitet begær efter penge. Stjålne effekter omsættes hurtigt til rede penge. Og hvilket foretagende er i dag en af verdens største pengeomsættere? Her er et fingerpeg: „Hvis der i dag kun fandtes ét firma som markedsførte kokain i De forenede Stater, ville dets årlige indtægter herved beløbe sig til 300 milliarder kroner og placere det på en syvendeplads blandt de største firmaer i verden.“ (The New York Times) Og dette drejer sig kun om ét stof — kokain! Hvis vi kunne foretage en opgørelse over alle de penge der omsættes i forbindelse med den verdensomspændende narkohandel, ville beløbet overstige vor fatteevne. Kriminalitet og narkohandel er en udbytterig forretning for visse mennesker rundt omkring i verden. Narkomillionærer bygger kostbare villaer og luksuriøse boliger til sig selv. For deres vedkommende betaler forbrydelse sig. Men hvordan slipper de godt fra det?
Hvorfor trives lovløsheden?
Blandt de mange årsager til at lovløsheden trives, er én af grundlæggende betydning — nemlig en brist ved retsvæsenet i mange lande. Hvilken? Bibelen siger: „Det er fordi dommen over den onde handling ikke straks eksekveres, at mennesker så frimodigt handler ondt.“ (Prædikeren 8:11, The New English Bible) Denne gamle regel er måske endnu mere velbegrundet i dag, hvor det langsomme retsmaskineri mange steder i verden favoriserer den kriminelle. En californisk jurist har sagt: „Udsættelse af en sag er et af de bedste forsvarsmidler.“ Hukommelsen sløres og tilskyndelsen til at retsforfølge forbryderen svækkes undertiden på grund af alle de vanskeligheder det medfører for ofrene. — Se side 6 under „Det uretfærdige strafferetssystem“.
For mange betaler forbrydelsen sig — klækkeligt. Og hvem betaler prisen? Det gør manden på gaden. Det går især ud over samfundets lavindkomstgrupper, der har den ringeste beskyttelse. Den amerikanske senator D’Amato har i et brev til sine bysbørn i New York givet udtryk for at der var „et lille fald i antallet af forbrydelser“. Men han tilføjede: „Vi er stadig omhyggelige med at sætte slåer for vore døre. Vi lever stadig i frygt for at gå ud om aftenen uanset om vi skal til købmanden eller i kirke. Når vi endelig bevæger os udenfor, sørger vi for at gå hvor der er mange mennesker, og vi sikrer os i stigende grad at vi har penge på os som kan afleveres til overfaldsmænd. Nu om stunder er der så meget at være bange for, noget vi aldrig frygtede tidligere. Til tider er vi så angste at vi bliver som fanger, mens de der egentlig skulle låses inde går frit omkring.“
Men hvorfor vælger nogle kriminalitet som levevej? Er det fattigdom, sult eller arbejdsløshed der er de egentlige årsager?
[Ramme på side 6]
Retsvæsen eller uretsvæsen?
Den følgende sammenligning af en forbrydelses eftervirkninger på henholdsvis forbryderen og offeret er baseret på et skema udfærdiget af Oklahomas statsadvokat, Mike Turpin, og offentliggjort i The Daily Oklahoman. (Fremstillingen svarer ikke i alle detaljer til danske forhold.)
FORBRYDEREN
Har et valg — kan begå forbrydelsen eller ej.
Hvis han begår forbrydelsen kan han enten (1) blive fanget
og arresteret (sandsynligheden herfor er omtrent en til fem
i De forenede Stater) eller (2) undgå at blive fanget, og
sandsynligvis fortsætte sin kriminelle løbebane.
Arrestationen
1. Skal informeres om sine rettigheder.
2. Kommer øjeblikkelig under lægebehandling hvis han er
kommet til skade i forbindelse med forbrydelsen eller under
arrestationen.
3. Får stillet en sagfører til rådighed hvis han ikke selv
er i stand til at engagere en.
4. Kan løslades mod kaution.
Før sagen kommer for
1. Får mad og husly.
2. Har adgang til bøger, TV og anden adspredelse.
3. Får lægehjælp, herunder rådgivning i forbindelse med
narkotika og alkohol.
I retten
1. Får beskikket advokat.
2. Kan bede om overenskomst for at opnå mildere dom.
3. Kan få sagen udsat og behandlet ved anden domstol.
4. Har forskellige muligheder for at tilsløre beviser eller
opnå frikendelse.
5. Kan appellere hvis han kendes skyldig (kun 3 procent af
forbrydelserne ender med domfældelse).
Domfældelsen
1. Kommer ikke nødvendigvis i fængsel — der er mange
alternativer.
Dommen
1. Fængselsstraf vil betyde gratis kost og logi igen.
2. Har adgang til alle former for lægehjælp og psykiatrisk
behandling på statens regning.
3. Kan forbedre sin uddannelse og udvikle praktiske
færdigheder.
4. Talrige resocialiseringsprogrammer står til disposition.
5. God opførsel og arbejde kan betyde tidlig løsladelse.
Efter løsladelsen
1. Kan benytte sig af hjælpeprogrammer og få lån.
Resultatet
En stor del vender tilbage til forbryderbanen
OFFERET
Har intet valg — er ufrivilligt blevet offer for
forbrydelsen.
Arrestationen
1. Må selv betale eventuel lægebehandling og
ambulancetransport. Måske varer de psykiske følger resten af
livet.
2. Må selv sørge for erstatning af tabte værdier.
3. Må selv klare økonomiske problemer som skyldes
forbrydelsen.
4. Må bruge tid i samarbejdet med lovhåndhævende
myndigheder.
5. Bliver almindeligvis ikke informeret om sagens gang.
Før sagen kommer for
1. Må selv arrangere og betale sin transport til rets- og
politikontorer. Tab af arbejdsfortjeneste.
2. Får stadig intet at vide om sagens gang.
I retten
1. Må igen selv sørge for og betale for transport og
parkering.
2. Må selv betale for børnepasning og dække andre
omkostninger.
3. Skal fortælle om forbrydelsen og lade sig underkaste et
strengt krydsforhør. Offeret opfattes som en del af
bevismaterialet.
4. Anklageren repræsenterer staten, ikke offeret. Der
bliver almindeligvis ikke begæret erstatning til offeret.
5. Har ingen ret til at appellere, selv om forbryderen
løslades.
Domfældelsen
1. Har ingen indflydelse på kendelser, forsvar eller
domfældelse.
2. Bliver ofte ikke engang tilkaldt til domsafsigelsen.
Efter løsladelsen
1. Er ofte utilfreds med retsvæsenet.
2. Frygter for de(n) frigivne forbryder(e) og repressalier.
3. Har måske psykiske problemer resten af livet.
Resultatet
Respekterer ikke længere et retsvæsen der gør sig umage for
at tage hensyn til forbryderens rettigheder men ignorerer
offerets behov.
[Illustration på side 5]
Narkotika — en af verdens største pengeomsættere i vore dage