Fokus på storbyskoler

Børn tilbringer mange af deres vågne timer i skolen, og den kan påvirke dem meget stærkt. Alligevel har mange forældre kun en vag forestilling om hvilke forhold der egentlig råder i skolerne. Vågn op! har derfor set nærmere på skoleundervisningen i fire lande, begyndende med De forenede Stater.

I APRIL 1983 blev der på den amerikanske regerings foranledning udgivet en rapport der foruroligede såvel lærere som forældre. Den bar den ildevarslende titel A Nation at Risk (En nation i fare), og var udarbejdet af et særligt udvalgt ekspertpanel. Rapporten indledtes med ordene: „Vor nation er i fare . . . Vort samfunds uddannelsesmæssige fundament eroderes nu af en voksende bølge af middelmådighed der truer selve vor fremtid som nation og som folk.“ Blandt beviserne for denne påstand var de følgende:

■ „Omtrent 23 millioner voksne amerikanere er funktionelt analfabeter, bedømt efter de enkleste prøver på de færdigheder i læsning, skrivning og opfattelse der er nødvendige i hverdagen.“

■ „Cirka 13 procent af alle 17-årige i De forenede Stater må funktionelt betegnes som analfabeter.“

■ „Gymnasieelevernes gennemsnitskarakterer i de fleste standardiserede prøver er nu lavere end for 26 år siden.“

Efter udgivelsen af denne rapport er de amerikanske skoler kommet i søgelyset, og det er måske i storbyskolerne at problemerne er mest åbenbare. De må kæmpe med en dræbende kombination af økonomiske nedskæringer og overfyldte klasseværelser. Lave lønninger, skolevold og den store procentdel af elever der falder fra, får mange kompetente lærere til at tabe modet eller til ligefrem at søge andet arbejde. Nogle familier reagerer på dette ved at sætte deres børn i privatskoler eller små skoler i forstæderne.a

Bøger og artikler om problemer i storbyskolerne kan imidlertid give et fortegnet billede af situationen. En Vågn op!-skribent besluttede derfor at se nærmere på nogle skoler sammen med en ven der arbejder som undervisningsinspektør. Hans beretning lyder:

Et vue over situationen

„Vi står uden for en af de største folkeskoler i byen. I snesevis af børn og unge der ikke gider deltage i undervisningen, driver rundt i skolegården. ’Skolen har ikke råd til at ansætte så mange gårdvagter at den kan få jaget alle ind i klasseværelserne,’ forklarer min ven og guide.

Skolen bærer præg af storbyens forfald. Vi melder os på rektors kontor og taler med ham i en øredøvende larm af stemmer, skrivemaskiner og kimende telefoner. Rektor ser træt og hærget ud, skønt klokken kun er ti om formiddagen. Han tager imidlertid venligt imod os, og vi forlader hans kontor for at kigge ind i et af klasseværelserne.

Der finder vi en energisk ung mand som viser hvad en god lærer kan udrette. ’Hvad har I lyst til at lære om?’ spørger han sine elever. ’Et dyr der har tungen siddende i næsen, et vandrende træ i Florida eller en fugl der ikke kan flyve?’ De nysgerrige elever vælger det første emne, myreslugeren. De åbner ivrigt deres bøger for at gå i gang med nogle almindelige læseforståelses-øvelser, men deres lærer har givet dem lyst til at lære.

Storbyskoler er utrolig forskellige. Vi besøger nu en skole der er ren og pæn, skønt gammel. Ingen børn driver rundt i skolegården. Der er stille på gangene. ’Denne skole har en god rektor,’ fortæller min ven.

Desværre må selv dygtige administratorer kæmpe med enorme problemer. Bureaukratisk papirnusseri der giver lærerne nok at gøre med at udfylde formularer i stedet for at undervise. Love der spænder ben for disciplinen i skolen. Et miljø der får lærerne til at frygte for deres fysiske og psykiske helbred. Elever der nægter at lave noget, men forlanger at få eksamensbeviser. Hærværk, hvis omkostninger dækkes med penge der skulle have været brugt til bøger og undervisningsudstyr. Det er egentlig ufatteligt at storbyskolerne klarer sig så godt som de gør!“

Carnegie-fonden til undervisningens Fremme mener dog at „den offentlige undervisning i Amerika er begyndt at blive bedre“. Men kun på én måde kan du finde ud af hvordan det står til på dine børns skole: Besøg den.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

„Vort samfunds uddannelsesmæssige fundament eroderes nu af en voksende bølge af middelmådighed.“ — A Nation at Risk (En nation i fare).

[Ramme på side 3]

Problemer i danske skoler

„Lærere, der ikke selv kan stave, kan komme til at undervise børn i dansk. . . . Det går hårdt ud over børnene.“ — Politiken.

„Hærværk og tyveri er et tiltagende, meget alvorligt problem for skolerne.“ — Jyllands-Posten.

„Vold mod lærere hører til dagens orden i folkeskolen.“ — Berlingske Tidende.

„Folkeskolen er ved at køre sig selv i sænk. Sker der ikke meget snart generelle ændringer, må man se i øjnene, at 10-20 pct. af en årgang skolebørn kun har ét sikkert fremtidsperspektiv: De bliver tabere.“ — Politiken.

Undervisningsministeren „mener, at folkeskolen har fostret et nyt fænomen: kulturanalfabetisme“. — Politiken.

„Folkeskolen er i en disciplinkrise, men den bliver næsten fortiet.“ — Jyllands-Posten.

„Hvad er der i vejen med skolens klima i dag? Vel aldrig før har skoleelever været så urolige, forstyrrende og larmende som nu. . . . Også respekten for andres ejendom, for kammeraternes ting og skolens udstyr og bygninger er reduceret i påfaldende grad. Orden er svær at opretholde . . . forfølgelse af svagere elever fra stærkere elevers side gør livet surt for tusindvis af skolebørn.“ — Berlingske Tidende.