Kan skolen erstatte forældrene?
DET er ikke mere nok at skolen lærer børnene at læse, skrive og regne. Mange forventer at den også giver børnene mad, moralsk vejledning og andet som det tidligere var forældrenes opgave at sørge for. „Flere og flere forældre regner med at skolerne, og især skolepsykologerne, virker som forældre for børnene,“ siger Jim McClure, der er leder af et rådgivningscenter for gymnasieelever.
Nogle forældre står imidlertid i et vanskeligt dilemma: De må vælge mellem at have en acceptabel levestandard og selv at tage sig af deres børn. I modsætning til den forrige generation af forældre må de ofte overlade deres børn til andre hvis de skal tjene til livets ophold. Vælger de i stedet at passe deres børn selv, vil det måske blive vanskeligt for familien at få det til at løbe rundt.
Begyndelsen til tilbagegangen
De der har studeret de problemer vore dages undervisningssystem er oppe imod, mener at det begyndte at gå den forkerte vej for godt 40 år siden, da den anden verdenskrig sluttede. Kvinderne støttede krigen ved at tage arbejde inden for industrien. Da krigen sluttede valgte en betragtelig del af dem at blive på arbejdsmarkedet, i stedet for at vende tilbage til deres tidligere rolle som hjemmegående hustruer og mødre.
Som årene gik forværredes problemet af andre samfundsmæssige forandringer. Moralnormerne blev udvandet og skilsmisse blev noget acceptabelt — hvilket betød at antallet af eneforsørgere voksede. Desuden tvang de stigende leveomkostninger flere forældre til at finde sig i en længere arbejdstid. Alt i alt har dette slugt en stor del af den tid forældre førhen brugte på at dække deres børns mentale, fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov, og mange forældre forlader sig derfor helt på skolerne og forventer at de udfylder tomrummet. Men er dét skolens opgave?
Vore dages verden
„I vore dages verden er det nu sådan,“ skriver forfatteren Gene I. Maeroff i en bog om uddannelse, „at faderen der efter en lang dags arbejde trofast plejede at komme hjem til sin hjemmegående hustru og deres to velopdragne børn, nu sidder i en trist lejlighed et eller andet sted og grubler over hvordan han skal få råd til mad når han har betalt underholdsbidraget. Moderen, der er alene med børnene, . . . arbejder tre dage om ugen.“ Med hvilke konsekvenser?
„Børnene skal nu forsøge at bygge deres uddannelsesmæssige fremtid på et smuldrende bagland.“ En folkeskolelærer i De Forenede Stater siger for eksempel: „Over 20 procent af eleverne kommer hver dag i skole uden at have fået morgenmad.“ Da børnene ikke kan lære noget på tom mave må lærerne forsøge at løse problemet ved at give dem morgenmad på skolen. En skoleelev fik en dag høj feber. Da man fik kontakt med moderen på hendes arbejdsplads, svarede hun straks: „Jeg kan ikke komme og hente hende. Jeg arbejder.“ Til sidst sørgede hun dog for at få fri fra arbejde men gav udtryk for „frustration“ over at skulle vælge mellem at tage sig af sin syge datter og at tjene penge.
Forholdene i skolerne
Det moralske sammenbrud i samfundet har i høj grad forringet skolens muligheder for at undervise eleverne og gjort det næsten umuligt for skolen at give dem moralsk vejledning. At skolemiljøet har ændret sig, ses tydeligt når man sammenligner en liste over de 7 alvorligste disciplinære problemer i amerikanske skoler i 1940, med en liste over de 17 alvorligste i 1982. I 1940 var de største problemer at eleverne: (1) snakkede, (2) tyggede tyggegummi, (3) støjede, (4) løb på gangene, (5) snød sig foran i køerne, (6) klædte sig upassende og (7) ikke brugte papirkurvene.
I 1982 var de alvorligste problemer i amerikanske skoler derimod: (1) voldtægt, (2) røveri, (3) overfald, (4) indbrud, (5) brandstiftelse, (6) bombeattentater, (7) mord, (8) selvmord, (9) pjækkeri, (10) hærværk, (11) afpresning, (12) stofmisbrug, (13) alkoholmisbrug, (14) bandekrige, (15) graviditeter, (16) aborter og (17) kønssygdomme.
Deborah, der har fire børn, er bekymret over den påvirkning hendes børn udsættes for på grund af det ændrede miljø i skolen. „Jeg har selv haft en beskyttet barndom,“ fortæller hun. „Så godt som alt og alle omkring mig var til hjælp og støtte for mig mens jeg voksede op. De af os der har haft sådan en opvækst må være opmærksomme på at vore børn befinder sig i en helt anden verden.“
I nogle storbyskoler i De Forenede Stater er det almindeligt at eleverne går med knive og pistoler, og at de er stofmisbrugere og pushere. Lærerne behøver ikke at have haft gode resultater med undervisningen for at være tilfredse; de glæder sig hvis bare de er kommet igennem endnu en dag uden alt for store problemer.
Disse sørgelige forhold understreger at skolerne ikke kan erstatte forældrene. De kan umuligt give børnene den omsorg og vejledning de må have for at få et godt liv. Men trods miljøet i skolerne findes der skoleelever verden over som alligevel får noget ud af undervisningen.
Hvad skal der til for at børn kan vokse op og blive harmoniske mennesker? Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn? Og hvad må børnene selv gøre?