Visionen forkastes
„FOLKEFORBUNDET eksisterer, men hvad vil det vise sig at være? Den ægte vare eller et bedrag?“ Dette spørgsmål blev rejst af den britiske lord Robert Cecil, der var formand for Folkeforbundets eksekutivkomité. Ja, skønt mange var blevet forledt til at tro at Folkeforbundet kunne garantere freden, gav andre udtryk for alvorlig tvivl.
Den kendte engelske forfatter Jerome K. Jerome skrev: „Folkeforbundet er kommet til verden som et dødfødt foster. . . . Dets faddere . . . indbyder os til dåben. . . . De har håbet på en ny Messias. De synes at have overbevist sig selv om at de med megen råben og kasten sig i støvet kan oprejse det fra de døde.“ Londonavisen Standard skrev: „Et folkeforbund som ingen tror på men alle hykler respekt for, er intet andet end et bedrag, og et særdeles farligt bedrag.“
En afvigende opfattelse
Vi har på den anden side set hvordan præsteskabet hilste Folkeforbundet velkommen. Men midt under denne hyldest bragte Vagt-Taarnet for juli 1920 en utvetydig undsigelse af Folkeforbundet med ordlyden: „Dette er blevet udbasuneret vidt og bredt som Menneskeslægtens store Frigører . . . Men det maa nødvendigvis slaa fejl.“
Hvorfor var Folkeforbundet dømt til at slå fejl? Var det af rent politiske grunde, fordi De forenede Stater ikke meldte sig ind i det? Nej, hele spørgsmålet om Folkeforbundet blev af Jehovas Vidner betragtet som blot en lille hændelse på baggrund af et langt større drama — den universelle konflikt mellem den suveræne Herre Jehova og stifteren af det universelle oprør, Satan. (Job, kapitlerne 1 og 2; Johannes 8:44) Folkeforbundet, der blev dannet af politikerne og hyldet af præsterne, var altså i virkeligheden en forfalskning som Satan brugte for at bortlede opmærksomheden fra den eneste sande løsning på menneskehedens problemer — Guds rige ved Kristus. Set fra Guds side var Folkeforbundet i sandhed „et bedrag“ og „et falskneri“. — Jævnfør Salme 2.
Det førnævnte nummer af Vagt-Taarnet fortsatte derfor: „Selv om De forenede Stater havde anerkendt Nationernes Forbund [Folkeforbundet] og sluttet sig til det sammen med de andre Lande i Verden, kunde det dog ikke have fuldført den oprindelige Hensigt af den Grund, at det er af menneskelig Oprindelse, dannet af selviske Mennesker, og endvidere af den Grund, at det er i Modstrid med Guds Plan og Vilje.“
En endnu stærkere udtalelse blev den 10. september 1922 fremsat ved Jehovas Vidners stævne i Cedar Point i Ohio. De erklærede i en resolution:
„At alle internationale Konferencer og alle deraf følgende Overenskomster eller Traktater, indbefattende Folkeforbundspagten og alle lignende Pagter, maa slaa fejl, fordi Gud har forordnet det saa.“
De fordømte også præsteskabets støtte til Folkeforbundet med ordene: „At de [præsterne] yderligere forkastede Herren og hans Rige og beviste deres Utroskab ved frivilligt at forene sig med Satans Organisation og aabenlyst forkynde Verden, at Nationernes Forbund er det politiske Udtryk for Guds Rige paa Jorden; denne deres Forkyndelse var en fuldstændig Tilsidesættelse af Jesu og Apostlenes Ord.“
Hvorfor omtalte Jehovas Vidner Folkeforbundet i så stærke vendinger på et så tidligt tidspunkt? Fordi de gennem deres studium af Bibelen havde forstået „at Aaret 1914 betegnede den gamle Verdens lovformelige Afslutning, og at den retmæssige Konge, Kristus, da tiltog sig sin Magt som Konge;
At den Herre Jesus Kristus nu er nærværende, usynlig for Menneskene, og udfører den Gerning at oprette sit Rige, det Rige, som han lærte sine Disciple at bede om.“ — Mattæus 6:9, 10.
Jehovas vidner betragtede derfor Folkeforbundet som en menneskeskabt erstatning for Guds rige. Og som sådan måtte det slå fejl. (Jeremias 10:23; Daniel 2:44) Hvordan kom det da til at gå Woodrow Wilsons Folkeforbund? Lad os for at finde svaret se tilbage på de begivenheder der indtraf mellem 1920 og 1946.
[Illustrationer på side 8]
Hele verden samlede sine forhåbninger om Folkeforbundet i Genève
[Kilder]
National Archives
De forenede Nationer