Visionen smuldrer

FOLKEFORBUNDET blev oprettet og holdt sit første møde i 1920 i Genève. Woodrow Wilsons anstrengelser var tilsyneladende blevet kronet med held, trods hans svigtende helbred og de lange og vanskelige forhandlinger i Paris.

Gennem Folkeforbundet ønskede Wilson at forkynde sin „sandhed om retfærdighed, frihed og fred“. I en af sine taler sagde han: „Vi har accepteret denne sandhed og vi vil lade os lede af den, og den vil lede os [det amerikanske folk], og gennem os hele verden, til græsgange med en ro og fred som verden end ikke har drømt om.“ Af et sådant stof var hans vision gjort.

Til det amerikanske senat sagde han: „Scenen er klar, målet er blotlagt. Det skyldes ikke en plan som vi har undfanget, men Guds hånd som har ledt os denne vej. . . . Vi kan kun gå fremad, med løftet blik og frisk mod, for at følge visionen.“ (Kursiveret af os.) Visionen var igen blevet fremhævet. Wilson mente stadig at han var Guds redskab til indførelse af fred blandt menneskene.

Forkastet i sit hjemland

I Europa var Wilson blevet modtaget som en frelser-præsident. Men endnu før han rejste til fredskonferencen i Paris, var advarselsskud blevet affyret mod ham i De forenede Stater. Forfatteren Elmer Bendiner beretter: „Theodore Roosevelt forkyndte dommen [som USAs kongres havde afsagt]: ’Vore allierede, vore fjender og Mr. Wilson selv bør alle forstå at Mr. Wilson ikke har nogen som helst myndighed til at tale på det amerikanske folks vegne på nuværende tidspunkt . . . Mr. Wilson og hans fjorten punkter . . . har mistet enhver skygge af ret til at blive accepteret som et udtryk for det amerikanske folks vilje.’“

Woodrow Wilson gjorde den fejl at han solgte sin vision i Europa alt imens han ignorerede tvivlerne i sit hjemland. I marts 1920 besluttede USAs kongres ved en afstemning at Amerika ikke skulle være medlem af Folkeforbundet.

Uden at tage hensyn til dette kørte Wilson på, forblændet som han var af sin sag. I sin sidste offentlige tale gav han klart og tydeligt udtryk for sin overbevisning, men til ingen nytte: „Jeg har set tåber modarbejde forsynet før, og jeg har set deres undergang, en undergang som vil komme over disse igen, fuldstændig undergang og foragt. At vi skal sejre er lige så sikkert som at det er Gud der hersker.“

Wilsons helbred var svækket efter et slagtilfælde, og det negative resultat af afstemningen blandt hans egne landsmænd forværrede hans tilstand. Hans vision om et folkeforbund blev tåget og ufuldstændig. Den 3. februar 1924 døde Woodrow Wilson. Hans sidste ord lød: „Jeg er et udslidt redskab. Når redskabet er slidt op — er jeg rede.“ Han var fysisk nedbrudt, og hans vision om et verdensomfattende folkeforbund var faldet til jorden.

„Versailles-traktaten eksisterer ikke længere!“

Skønt der i 15 år ikke forekom nogen officiel krigserklæring i verden, kæmpede Folkeforbundet med døden lige fra sin tilblivelse. Det kunne ikke hindre Bolivia og Paraguay i at gå i krig i 1933. Det stod magtesløst over for Mussolinis overgreb mod Etiopien i 1935. Ved ødelæggelse og erobring fjernede Italien Etiopien fra Folkeforbundets medlemsliste, og trak sig i december 1937 selv ud af Folkeforbundet. Det følgende år meldte syv latinamerikanske lande sig ud. Visionen smuldrede.

I 1936 udbrød der borgerkrig i Spanien. Folkeforbundets medlemslande stemte for officiel ikke-intervention i krigen. Men både Tyskland, der havde meldt sig ud af Folkeforbundet i 1933, og Italien ydede materiel støtte til general Francos oprør mod den republikanske regering i Madrid. Folkeforbundet var ikke i stand til at hindre denne nedslagtning på spansk jord. Den spanske borgerkrig var generalprøven på det der skulle få dødsklokkerne til at ringe for Folkeforbundet — den anden verdenskrig.

I mellemtiden var Hitler kommet til magten i Tyskland og var hurtigt begyndt at frigøre sig fra Versailles-traktatens snærende bånd, som Tyskland var blevet pålagt efter den store krig. Han krævede Lebensraum for den tyske nation. Han udvidede Tysklands grænser ved at indlemme Saar, Rhinlandet og Østrig i riget. I 1939 fuldførte han sin besættelse af Tjekkoslovakiet. Under alt dette stod Folkeforbundet så godt som magtesløst.

At Polen gennem Tyskland havde adgang til havnebyen Danzig ved Østersøen havde længe irriteret Hitler. I august 1939 satte han en stopper for det. Hans repræsentant bragte et budskab til Folkeforbundets højkommissær i Danzig med ordlyden: „De repræsenterer Versailles-traktaten; Versailles-traktaten eksisterer ikke længere. Om to timer vil svastikaet [nazisternes hagekorsflag] blive hejst over dette hus.“

Den 1. september 1939 invaderede Hitlers hære Polen. Storbritannien og Frankrig reagerede ved at erklære Tyskland krig. Den anden verdenskrig var begyndt.

Visionen falmer og dør

Tilbage i 1919 kom Woodrow Wilson med en forudsigelse til indbyggerne i Omaha, en forudsigelse der siden skulle bevise at hans Folkeforbund var en fiasko. Ifølge Ishbel Ross, der har skrevet en biografi om ham, sagde han: „’Jeg kan med absolut sikkerhed forudsige at der inden for en generation vil komme endnu en verdenskrig medmindre nationerne støtter det middel [Folkeforbundet] hvormed det kan hindres.’ Og i San Diego anslog han igen profetiske toner da han sagde: ’Det tyskerne brugte var det rene legetøj sammenlignet med det der ville blive brugt i den næste krig.’“ På trods af Folkeforbundet blev den anden verdenskrig en realitet, og de våben der anvendtes var langtfra legetøj.

Hvorfor slog Folkeforbundet fejl? Elmer Bendiner skriver i sin bog A Time for Angels: „Folkeforbundet kom til verden midt i en stribe politiske fantasier: at våbenhvilen i 1919 var en fred og ikke blot en våbenstilstand; at nationale interesser kunne underordnes hele verdens interesser; at en regering kan vie sine kræfter til en anden end sin egen sag.“ Og Bibelen peger på endnu en fantasi — at mennesker gennem politiske institutioner kan indføre det som kun Guds lovede rige kan skabe — sand fred og lykke for hele menneskeheden. — Åbenbaringen 21:1-4.

Da den anden verdenskrig udbrød i 1939 var Folkeforbundet afgået ved døden og ventede blot på at blive begravet. I 1946 blev „dets ejendom og dets arv af håb og dårskab,“ som forfatteren Elmer Bendiner udtrykker det, overgivet til dets efterfølger, De forenede Nationer. Skulle denne organisation få større held med sig end Folkeforbundet havde haft? Kunne den gøre visionerne til virkelighed? Hvad har Bibelen forudsagt om dette? I den næste udgave af Vågn op! vil vi behandle disse og beslægtede spørgsmål.

[Illustrationer på side 10]

Da den anden verdenskrig brød ud i 1939 ringede dødsklokkerne for Folkeforbundet

[Kildeangivelse]

Fotos: U.S. Army