FN — Guds vej til fred?

„JEG er overbevist om at De forenede Nationer tilvejebringer den bedste vej ind i fremtiden for dem der har tillid til vor evne til at forme vor egen skæbne på denne planet.“

Denne overbevisning gav tidligere generalsekretær Kurt Waldheim udtryk for i sin bog The Challenge of Peace. Idet han erkendte FNs mangler, forklarede han yderligere: „Man må forstå at De forenede Nationer trods alt repræsenterer verden i miniatureformat. FNs svagheder må derfor hovedsagelig tilskrives de modsætningsforhold der karakteriserer verdenssamfundet som helhed.“ Han tilføjede: „Jeg må understrege at det [FN] ikke er mere end et spejlbillede af den verden det betjener. Den verden er et sammensurium af ekstremt forskellige, ofte umedgørlige, fanatiske og fjendtligtstillede nationer.“ Men ikke alle kommentatorer betragter FN i et så gunstigt lys.

I bogen A Dangerous Place — The United Nations as a Weapon in World Politics, hævder professorerne Yeselson og Gaglione at FN lige fra begyndelsen har været et forum hvor den krigeriske ånd kom til udtryk og at det er en krudttønde af fjendtligheder og politiske manipulationer der kun kan puste til de internationale konflikters ild. Og hvordan forholder det sig med den verden hvori De forenede Nationer fungerer? „I modstrid med hvad der hævdes er det dog en enkel sandhed at verdens politik har stor lighed med en jungle. Nationernes opførsel bygger til syvende og sidst på egennytte og overlevelse. I forholdet blandt nationer og stater er spørgsmålet om overlevelse blevet en tvangstanke. Hermed har man indført, ikke alene jungleloven men også den moral der knytter sig til den.“ Som følge af dette „er krig blevet en fast del af billedet ved internationale forhold“.

Hvilken kontrast til de store forventninger man havde da De forenede Nationers pagt blev underskrevet i 1945. I FNs formålsparagraf står der: „VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PÅ at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden, . . . HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅL.“

Fyrre år senere lyder dette noget hult. I stedet for at samarbejde splittes nationerne. Selv nu er krig daglig kost for millioner af mennesker et eller andet sted på jorden! Hver dag lider og dør mennesker som ofre for krigen — trods De forenede Nationers tilstedeværelse.

Hvem står egentlig bag FN?

Selv om de to bøger der før blev citeret, er skrevet ud fra forskellige synsvinkler, nærmer de sig hinanden i en interessant detalje. Waldheim har sagt at FN ’er et spejlbillede af den verden det betjener’, og Yeselson og Gaglione sammenligner den politiske verden med en jungle. FN må derfor ubønhørligt afspejle den samme lov der hersker i den politiske jungle som dets medlemmer bebor.

Med dette i tanke er det i højeste grad interessant at bemærke den symbolik der bruges i Bibelen. Bibelen omtaler „et vilddyr“ og også dets „billede“, der beskrives som et „skarlagenrødt vilddyr“. (Åbenbaringen 13:1, 2, 14; 17:3, 8, 11) Det første vilddyr repræsenterer hele det verdensomspændende politiske system der har udviklet sig i løbet af de sidste 4000 år og som er kulmineret i de mange politiske retninger der præger verden i dag.a Men hvad er dette dyrs „billede“ da et symbol på?

Hvilken organisation er ifølge de ovenfor citerede kilder et billede af det nuværende politiske system? Det er tydeligvis FN, der med sine 159 medlemsnationer repræsenterer så godt som hele verden. (Se side 11) Bibelens symbolik med vilde dyr harmonerer godt med billedet af ’den politiske jungle’. Det er sørgeligt men sandt at mange politikere har ført og stadig fører deres politiske filosofi ud i livet med et vilddyrs galskab — ved brutalt at dræbe millioner af mennesker, soldater såvel som civile, i deres krige og politiske udrensninger. Dødspatruljer og tortur har været og er stadig den politiske tvangs redskaber. De fleste af disse styreformer og ideologier har deres anerkendte repræsentanter i FN.

Er det, i lyset af det foregående, fornuftigt at tro at FN kan være Guds vej til fred, især i betragtning af at det om Gud ganske enkelt hedder at han „er kærlighed“? (1 Johannes 4:8) Men hvis FN ikke er Guds løsning på problemet, hvem står så i virkeligheden bag denne organisation?

Bibelen lader ingen tvivl tilbage hvad angår oprindelsen til „vilddyret“, det politiske system, og dets „billede“, FN. I Åbenbaringen 13:2 læser vi: „Og dragen gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed.“ Hvem er „dragen“ et billede på? Den samme bibelskribent forklarer at „dragen“ er den „der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Men på hvilken måde vildleder Satan hele verden? — Åbenbaringen 12:9.

Ved hjælp af alle mulige politiske ideologier og systemer, FN indbefattet, bortleder Satan, „løgnens fader“, menneskehedens opmærksomhed fra den eneste vej til fred og sikkerhed — Guds riges styre over jorden. (Johannes 8:44) I næsten to tusind år har mange der opfattede sig som kristne bedt: „Lad dit rige komme.“ Dog er det de færreste der har haft et klart begreb om hvad Guds rige er. Hvad mener du det er? Da dette rige er så nært forestående, er det livsvigtigt at have en klar forståelse af det. — Mattæus 6:9, 10.

Vågn op!-korrespondenter véd af personlig erfaring at mange mennesker oprigtigt og pligttro arbejder på at fremme FNs formål. Disse mennesker er også opmærksomme på organisationens svage sider, men som Kurt Waldheim og andre tror de at dette er menneskets eneste håb om varig fred og sikkerhed. De kender ikke nogen bedre løsning. Men der er et alternativ som de muligvis har overset — Guds riges styre. — Åbenbaringen 11:15.

Den eneste sande vej til fred

Bibelen viser at Guds rige er en himmelsk regering, et herredømme over jorden, udøvet fra den åndelige verden. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:1-4) Denne rigsregering, der ledes af Kristus, er allerede i funktion i hele verden og i færd med at forberede et folk sammensat fra alle nationer til evigt liv under dens ledelse. Dette fuldstændigt forenede samfund af mennesker fra alle nationer og sproggrupper er kendt som Jehovas Vidner. De er virkelig „forenede nationer“ som allerede har ’smedet deres sværd til plovjern’. De har også brudt de lænker der udgøres af racisme og snæversynet nationalisme, som er blevet kaldt „den stærkeste og mest ødelæggende faktor i international politik“. FN er stadig bundet og hæmmet af netop disse lænker. — Esajas 2:2-4, da. aut.

I kraft af deres personlige studium af Bibelen véd Jehovas Vidner at kun Guds rige kan indføre sand og varig fred på denne jord og at tiden er meget nær hvor dette rige vil skride til handling. (Lukas 21:31-33; Åbenbaringen 16:14, 16) ’Hvilken handling?’ spørger du måske. Udslettelsen af alle der med vilje ødelægger jorden. (Åbenbaringen 11:18) Dette indbefatter tilintetgørelsen af alle splittende politiske elementer. (Daniel 2:44) Derfor afviser Jehovas Vidner Satans utilstrækkelige og bedrageriske løsning — FN. Men hvorfor er det utilstrækkeligt?

Den hollandske filosof Spinoza, der levede i det 17. århundrede, definerede ikke blot fred som „fravær af krig“ men som noget langt mere omfattende. Han sagde: „Den er en dyd, en sindstilstand, et anlæg for velvilje, tillid, retfærdighed.“ Den kan kun opnås ved at mennesker oplæres i kærlighed og harmoni og ikke i had og splittelse. Som bibelskribenten Jakob udtrykte det: „Desuden får retfærdigheds frugt sin sæd sået i fred for dem som stifter fred.“ (Jakob 3:18) Ved hjælp af deres verdensomspændende undervisningsarbejde lærer Jehovas Vidner andre mennesker om Guds veje til fred, for hans Ord fastslår: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ — Esajas 54:13.

Hvis du har lyst til at lære mere om Guds rige, skal du føle dig fri til at kontakte Jehovas vidner i det område hvor du bor. De vil være glade for at lære dig Guds vej til fred at kende.

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Større problemer der berører FN

Nogle af de større problemer som i øjeblikket berører mange af FNs medlemsnationer.

1. Kernevåbenkapløbet og modsætningsforholdet mellem USA og USSR

2. Den økonomiske ubalance mellem Nord og Syd; udviklingslandenes udlandsgæld

3. Sulten og fattigdommen i Afrika. Ørkenområdernes gradvise vækst på kontinentet

4. International narkotikahandel

5. Den internationale terrorisme

6. Sydafrikas apartheidpolitik og forhold til nabostater

7. Namibias uafhængighed af Sydafrika

8. Israel og det palæstinensiske spørgsmål

9. Uroen i Libanon

10. Konflikten mellem Iran og Irak

11. Sydøstasien, den vietnamesiske besættelse af Kampuchea

12. Centralamerika — guerillakrig i El Salvador og Nicaragua

13. Afghanistan, Sovjets indgriben

14. Verdens flygtningeproblem, der berører mere end 10 millioner mennesker

15. Overtrædelser af menneskerettighederne

Denne liste er baseret på taler holdt ved FNs 39. generalforsamling i 1984 med 150 repræsentanter, deriblandt 16 stats- eller regeringsledere. (Se UN Chronicle, bind XXI, nummer 8/1984.)

[Ramme på side 11]

Hvordan FNs medlemstal er vokset

1945

51 nationer: Central- og Sydamerika 19; Europa 14; Asien 2; Mellemøsten 7; Afrika 3; Stillehavsområdet 3; Nordamerika 3

1950

60 nationer: Central- og Sydamerika 19; Europa 16; Asien 7; Mellemøsten 9; Afrika 3; Stillehavsområdet 3; Nordamerika 3

1960

100 nationer: Central- og Sydamerika 19; Europa 27; Asien 13; Mellemøsten 10; Afrika 25; Stillehavsområdet 3; Nordamerika 3

1970

127 nationer: Central- og Sydamerika 23; Europa 28; Asien 16; Mellemøsten 12; Afrika 41; Stillehavsområdet 4; Nordamerika 3

1980

154 nationer: Central- og Sydamerika 29; Europa 30; Asien 19; Mellemøsten 16; Afrika 50; Stillehavsområdet 7; Nordamerika 3

1985

159 nationer: Central- og Sydamerika 32; Europa 30; Asien 20; Mellemøsten 16; Afrika 50; Stillehavsområdet 8; Nordamerika 3

[Illustration på side 9]

De 159 medlemsnationers flag foran FN-bygningen

[Illustration på side 10]

Hvem har allerede ’smedet deres sværd til plovjern’?