Hvad siger Bibelen om kønslivet?

ALENE tanken om at Maria skulle have haft kønslig omgang med sin ægtemand, Josef, forekommer mange oprigtige katolikker uforståelig og rystende. Den katolske kirkes holdning til kønslivet har nemlig givet de fleste katolikker indtryk af at man ikke kan være virkelig hellig hvis man har seksuel forbindelse med nogen, end ikke hvis det foregår inden for ægteskabets rammer. Men er ægteskabet da uforeneligt med hellighed? Hvad siger Bibelen?

I det gamle Israel krævede Gud at præsterne var hellige, og dog havde de lov til at gifte sig. (3 Mosebog 21:6, 7, 13) Inden for den kristne menighed bemærker vi at Peter — der af den katolske kirke betragtes som den første pave — var gift, ligesom størstedelen af de øvrige apostle. (Mattæus 8:14; 1 Korinther 9:5) Inden for den kristne menighed kunne en ’tilsynsmand’ (’biskop’ i Erikke Rosenørn-Lehns katolske oversættelse) være „én kvindes mand“. (1 Timoteus 3:2) Også „ældste“ (’præster’, Rosenørn-Lehn) kunne være gift. (Titus 1:5-8) Alle trofaste kristne der levede i det første århundrede var „Guds udvalgte, hellige og elskede“, og mange af dem var gift. (Kolossenserne 3:12, 18-21) Det vil være omsonst at indvende at disse ægteskaber var platoniske, eftersom dette ville være i direkte modstrid med den apostolske vejledning der gives i Første Korintherbrev 7:2-5.

Ifølge Bibelen er ægteskab altså ikke uforeneligt med hellighed. Ville Gud omtale sig selv som Israels „ægtemand“ og ville Bibelen omtale Kristus som den kristne menigheds „ægtemand“ hvis der var noget urent ved ægteskabet? — Esajas 54:5; 62:4, 5; Efeserne 5:23-32; Åbenbaringen 19:7; 21:2, 9.

Vi behøver derfor ikke at nære nogen betænkelighed ved at anerkende Bibelens klare ord om at Josef og Maria havde et normalt ægteskabeligt samliv efter at hun — som jomfru — havde sat Jesus i verden. Dette samliv resulterede i flere sønner og døtre, der var Jesu halvbrødre og halvsøstre, eftersom Maria havde født dem alle. (Mattæus 1:24, 25; Markus 3:31) Dette hindrer os på ingen måde i at holde af Maria og respektere hende som en hellig kvinde, lige så lidt som det at Sara fødte Isak hindrede Peter i at nævne hende blandt fortidens „hellige kvinder“. — 1 Peter 3:5-7; Hebræerne 11:11, 12.

Skilsmisse og prævention

Den katolske kirke gør ret i at fraråde skilsmisse og i at fordømme abort. Men kan den finde støtte i Bibelen når den nægter at acceptere nogen grund til skilsmisse og fastholder at „ethvert samleje principielt . . . skal være rettet mod videregivelse af liv“? — Humanae Vitae.

Jehova Gud har oprindelig indstiftet ægteskabet som en permanent ordning mellem én mand og én kvinde. (1 Mosebog 2:22-24) Jesus genindførte denne norm i den kristne menighed, da han sagde: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Han tilføjede dog: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:4-6, 9; 5:32.

Bibelen siger altså at seksuel utroskab er en gyldig grund til skilsmisse, ja, den eneste gyldige grund. Den katolske kirke har hverken gavnet sig selv eller dens millioner af medlemmer ved at være mere krævende på dette punkt end Bibelen selv. The New Encyclopædia Britannica siger om følgerne af denne politik op gennem historien: „Det strenge monogami var ikke uden skyld i den udbredte og i vidt omfang tolererede utroskab, der af den katolske kirke lettere kunne accepteres end skilsmisse.“

Hvad svangerskabsforebyggelse angår betragtede den førende katolske teolog, Augustin (354-430), kønslig omgang, selv inden for ægteskabet, som syndigt hvis der blev gjort noget for at hindre befrugtning. Den katolske kirke har stort set holdt fast ved dette synspunkt, som skitseret af pave Paul VI i rundskrivelsen Humanae Vitae (1968) og stadfæstet af pave Johannes Paul II. Denne holdning har givet oprigtige katolikker store kvaler. Bibelen forbyder imidlertid ikke brug af prævention; den siger ganske enkelt ikke noget om dette emne.

På den anden side er abort i modstrid med Bibelen, som det fremgår af ordene i Anden Mosebog 20:13 og 21:22, 23. Dette indbefatter præventionsmetoder der virker efter at befrugtningen har fundet sted, eftersom dette er ensbetydende med at et menneske hvis udvikling allerede er begyndt, slås ihjel. Derudover overlader Bibelen spørgsmålet om familieplanlægning til det enkelte kristne pars samvittighed. Ved at blive ved med at gennemtvinge sin holdning til prævention er Rom gået „ud over, hvad der er skrevet“ i Guds ord. — 1 Korinther 4:6, Rosenørn-Lehn.

Bibelen og cølibat

Som tidligere nævnt er tvungent cølibat ikke et bibelsk krav, men Bibelen taler om at man frivilligt kan vælge at leve som ugift. Jesus forklarede: „Der er . . . Folk, der er uegnede til Ægteskab, som fra Fødselen af er skabt saadan; og der er andre uegnede til Ægteskab, som Mennesker har gjort til det; og atter andre uegnede til Ægteskab, som for Himmeriges Skyld selv har givet Afkald derpaa. Lad dem, som kan, fatte det!“ (Mattæus 19:12, Rosenørn-Lehn.) Jesus omtalte altså ikke cølibatet som noget obligatorisk; som vi tidligere har været inde på, var endda nogle af hans apostle gift. — Markus 1:29, 30; 1 Korinther 9:5.

Også apostelen Paulus taler om frivilligt cølibat for såvel kristne mænd som kristne kvinder, og forklarer videre: „Dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste et fangegarn over jer, men for at bevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ (1 Korinther 7:8, 35, 38, 40) Det er tydeligt at den ugifte stand ifølge Bibelen er en gave som nogle kristne, af begge køn, kan give rum for i den hensigt at kunne gøre mere i tjenesten for Gud. Man behøver ikke at aflægge noget løfte, og der må ikke være tale om tvang. — 1 Korinther 7:28, 36.

Tvungent cølibat ville derimod være et tegn på frafald, som vi læser i Første Timoteusbrev 4:1-3: „Aanden siger udtrykkeligt, at i de sidste Tider vil nogle svigte Troen og høre paa bedrageriske Aander og Lærdomme fremsat af Djævle. De forføres af Løgnlæreres Hykleri, af Mennesker, der gaar med Syndens Brændemærke i Samvittigheden, og paabyder, at man ikke maa gifte sig.“ — Rosenørn-Lehn.

Hold fast ved Bibelens lære

Når man undersøger katolske opslagsværker opdager man at den katolske kirkes holdning til spørgsmål der angår kønslivet er dybt forankret i hedenske mysteriereligioner. Resultaterne er en nedvurdering af ægteskabet, skyldkomplekser på seksuelle områder, og problemer for mange oprigtige katolikker.

I modsætning hertil viser Bibelen at ægteskabet er en ærefuld ordning og at kønslig omgang inden for ægteskabets rammer ikke hindrer en kristen mand eller kvinde i at være hellig i Guds øjne. Den siger også at det kan rumme rige velsignelser at vælge at leve som ugift hvis man bruger sin tid og energi i tjenesten for Gud.

Vi håber at denne korte behandling af nogle spørgsmål i forbindelse med kønslivet vil være en hjælp for såvel katolikker som andre der er blevet foruroligede, og måske endda har haft problemer, på grund af strenge læresætninger der stammer fra oldtidens babyloniske mysteriereligioner. Som mange autoriteter kan bekræfte, finder disse læresætninger ikke støtte i Bibelen. Hvis et trossamfunds læresætninger ikke stemmer overens med Bibelen, bør gudfrygtige mennesker ikke have betænkeligheder ved at tage afstand fra det. Vi vil gerne tilskynde alle til at betragte den katolske kirkes lære i lyset af Guds ord, med Jesu forsikring i tanke: „Hvis I holder jer til mit Ord, saa vil I i Sandhed være mine Disciple; da vil I erkende Sandheden, og Sandheden vil frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32, Rosenørn-Lehn.

[Illustration på side 11]

Man behøver ikke at leve i cølibat for at forkynde Guds ord. Det gjorde apostelen Peter ikke