Vold blandt fodboldtilskuere — sygdom eller symptom?
Af „Vågn op!“-korrespondent i England
„VI STÅR over for en spændende europacupfinale der er sit navn værdig,“ stod der i London-avisen Times for 29. maj 1985. Men den tilføjede: „Bruxelles forbereder sig på Liverpool-tilhængernes ankomst . . . Der er iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger.“
Trods dette blev 38 dræbt og 150 såret da ’hooligans’ på Heysel Stadion i Bruxelles gik amok ved kampen mellem hold fra England og Italien. London-avisen Daily Mail skrev:
„Tragedien indtraf en time før kampen skulle begynde, da tilhængere fra Liverpool, muligvis på grund af provokationer, gik til angreb på et afsnit med Juventus-tilhængere. Der var kun en spinkel afspærring mellem de to fanskarer på dette sted, og Liverpool-tilhængere klatrede over den og væltede den. Muren og metalrækværket brød sammen under vægten af italienere der flygtede i panik . . .
Mænd strakte armene frem i en bøn om hjælp mens de skreg af smerte fordi de sad fast i murbrokker fra den sammenstyrtede mur, der havde knust deres underkrop.
Overalt omkring dem blev tilhængere ved med at slås, mens de sparkede og slog hinanden og smed med kasteskyts . . . Urolighederne blev set på fjernsyn i de 80 lande der dækkede kampen . . . Mere end halvanden time efter tragedien, og efter at anførerne for begge hold havde bedt om ro, var der stadig nogle af tilhængerne på begge sider der råbte ukvemsord efter de belgiske politifolk og bombarderede dem med flasker, dåser, sten, murbrokker og fyrværkeri.“
Sådanne optøjer er imidlertid ikke noget nyt. Stridslystne tilhængerskarer har været årsag til panik, masseoptøjer og død under og efter mange fodboldkampe. Den selv samme måned hvor katastrofen i Bruxelles indtraf, blev 8 dræbt og 51 såret i et slagsmål mellem tilskuere på Mexico Citys olympiske stadion. Blandt mange andre tilfælde kan nævnes følgende:
I oktober 1982 blev 20 dræbt efter en fodboldkamp på Lenin stadion i Moskva. I februar 1981 blev 19 dræbt i Piræus i Grækenland. I august 1980 blev 16 dræbt i Calcutta i Indien. I februar 1974 blev 48 trampet til døde i Cairo i Egypten. I juni 1968 resulterede slagsmål mellem tilskuere i Buenos Aires i Argentina i 72 dødsfald. Og i maj 1964 blev mindst 318 dræbt og 500 såret i Lima i Peru da der udbrød kampe efter at en dommer havde annulleret et peruansk mål.
Vold og optøjer i forbindelse med fodbold er imidlertid særlig udbredt blandt engelske fodboldtilhængere. London-avisen Times har opregnet en uhyggelig liste over de sidste 23 års optøjer ved engelske fodboldkampe. Britiske fodboldklubbers tilhængere har hærget europæiske byer som Rotterdam, Paris, Saint-Étienne, Torino, Madrid, Basel, Oslo, Amsterdam, Bruxelles, Valencia, København, Luxembourg og Lissabon. Det er derfor ikke så underligt at europæere kalder fodboldoptøjer for „den engelske syge“.
I sin artikel om tragedien i Bruxelles udtrykte journalisten ved London Times, David Miller, hvad mange følte da han skrev: „Når man uden for stadion ser et helt optog af ambulancer og nødhjælpsenheder tage sig af døde og sårede som var det en slagmark, og når voldsomme slagsmål fortsætter i gaderne efter sådanne hændelser, må der siges stop.“
Fodboldoptøjer er i høj grad en samfundsplage. Men mon vold i forbindelse med optøjer blot er symptomer? I så fald, hvori består da sygdommen?
Er det samfundet der er sygt?
I London-avisen The Sunday Times er fodbold blevet beskrevet som „spejlbillede af et samfund — et samfund der er modbydeligt, begærligt og voldeligt“. Avisen tilføjede: „Det er ikke fodboldspillet i sig selv der fører til vold, men det danner en perfekt skueplads for volden . . . Det tiltrækker og kanaliserer volden, der måske ellers ville gå i sig selv eller blot sporadisk komme til udbrud.“
Den vold der kommer til udtryk ved to klubbers rivaliseren følger et mønster som i andre sammenhænge tolereres af såkaldt lovlydige borgere. David Robins, der gennem syv år har studeret fænomenet fodboldoptøjer, forklarer i sin bog We Hate Humans (Vi hader mennesker): „Nationernes tilbøjelighed til at løse territoriale stridigheder ved hjælp af voldsmetoder, med meget ringe hensyn til idealer eller moralprincipper, bliver af politiske analfabeter sikkert tolket som noget der ikke er andet end de voksnes form for fodboldkrig.“
Derfor gav bladet The Economist følgende råd: „Nu, mens et skamfuldt Storbritannien grunder over tragedien i Bruxelles, vil landet gøre vel i at undersøge det kulturelle værdisæt der gjorde noget sådant muligt.“
Formanden for den britiske politimesterforening, Charles McLachlan, ser fodboldvold som et udtryk for et sygt samfund og klager over mangelen på disciplin i vore dages tilværelse, samtidig med at han opfordrer til en bedre vejledning af de unge. Politidirektør Robert Bunyard fra politiet i Essex beskriver fodboldoptøjer som „et koncentrat af den opførsel folk i forvejen lægger for dagen andetsteds“.
Er den sygdom der præger menneskesamfundet håbløs, eller kan den helbredes? Hvilken form for behandling vil lykkes?
Symptomerne behandles
Man har foreslået at der indføres identifikationskort og kropsvisitationer for at hindre urostiftere i at komme ind på fodboldstadionner. Overretsdommer Popplewell, der har forestået en undersøgelse vedrørende sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe, er nået til det resultat at fodboldoptøjerne kan mindskes ved at man kræver medlemsbeviser af fodboldtilhængere. Hvis dette forslag blev gennemført, ville det afholde tilfældigt besøgende fra at komme ind på fodboldstadionner. „Det er den pris,“ siger Popplewell, „som publikum og klubben efter min mening bliver nødt til at betale i et forsøg på at mindske fodboldvolden.“
Popplewell rådede desuden politiet til at gøre fuld brug af overvågning ved hjælp af internt TV for derved at holde øje med tilskuervold. I nogle områder har politiet allerede fulgt forslaget og bruger biler kendt som „hoolivans“ („van“ betyder varevogn), hvorfra de ved hjælp af farvevideokameraer kan holde opsyn. Når uroligheder lokaliseres kan politiet identificere den enkelte hooligan og fotografere ham.
Man håber også at et forbud mod salg af alkohol på og i nærheden af selve stadion, ja endog på vejen dertil, vil få volden til at aftage. I en leder i avisen The London Times stod der: „Det bliver måske nødvendigt at engelsk fodbold spilles i befæstede amfiteatre med jernbure hvor der plejede at være terrasser, og lade et apparat til måling af alkoholpromille opstille ved hvert tælleapparat . . . Der vil måske ikke være den spænding og romantik over fremtidens fodboldkampe som førhen kendetegnede vor nationalsport. Men det vil i det mindste atter blive et spil, et spil der er værd at spille og som også er sikkert nok til at eksportere.“
Sådanne forholdsregler er velmente, men de behandler blot symptomerne og lader fortsat sygdommen brede sig. Som bladet The Guardian Weekly udtrykker det: „Det er ikke værd at sikre et spil på en sådan måde at man blot behandler symptomerne og ikke selve sygdommen.“ Men hvordan kan sygdommen da blive behandlet med et gunstigt resultat? Hvordan kan optøjer fuldstændig elimineres, ikke blot fra sportsbegivenheder, men fra samfundet i det hele taget?
Når optøjer hører fortiden til
De grufulde begivenheder der indtraf den 29. maj 1985, var i høj grad en kontrast til det der to måneder senere fandt sted blot 500 meter fra dette fodboldstadion, nemlig i Heysels udstillingscenter. Man kan bedst beskrive det som den forskel der er mellem vinterens oprørte hav og et blikstille hav om sommeren. Fra den 25. til den 28. juli 1985 var der igen en stor, mangesproget skare forsamlet her. Men atmosfæren var fuldstændig anderledes!
I fire dage var denne skare samlet til Jehovas Vidners områdestævne. De lærte om kristen uangribelighed og hørte tankevækkende foredrag over emner som for eksempel: „Loyalitet mod sandheden i en gudløs verden“ og „Guds tider og perioder — hvor langt er vi kommet?“ Skønt tilhørertallet nåede op på 27.402, forekom der ingen tyverier, slagsmål eller legemsbeskadigelser, sådan som det var tilfældet ved fodboldkampen kort før stævnet. Denne sammenkomst var præget af ro og orden.
Fredag formiddag blev stævnet afbrudt af en bombetrussel. Men bemærk denne skare menneskers helt anderledes reaktion da den kom i en presset situation: Efter at der var blevet givet en meddelelse forlod alle på ordnet vis hallerne. En repræsentant for pressen registrerede hvor lang tid evakueringen varede — den tog kun otte minutter. En hal blev tømt på blot fire minutter! En kvinde der overværede stævnet blev højst forbløffet. Hun havde forladt den tætpakkede hal for at gå på toilettet, hvor der ikke fandtes højttalere. Da hun kom tilbage blot fem minutter senere var salen fuldstændig tom. Der var slet ingen at se! Hun blev helt desorienteret indtil hun fandt ud af hvad der var sket.
Hallerne stod tomme i en time mens politiet og 500 frivillige gennemsøgte alle bygningerne. Man fandt ingen bomber, og stævneprogrammet fortsatte.
På ti forskellige stadionner i England tilbragte 142.859 mennesker på samme måde fire dage med at overvære Jehovas Vidners stævne „Bevar din uangribelighed“. Deres samvær blev ikke spoleret af optøjer. Derimod sagde en medarbejder ved en fodboldklub: „Der sker aldrig nogen konfrontation . . . Den fredelige atmosfære . . . er betagende.“
Politiet i Manchester bemærkede den store kontrast der var mellem dem der overværede stævnet og dem der normalt overværer fodboldkampe: „Fodboldtilhængere betragter os som fjender og retter sig overhovedet ikke efter det vi siger. Men I gør jer umage for at være venlige.“ „Hvis alle var lige så godt organiseret som jer, ville jeg være arbejdsløs.“
Hvad var det der gjorde denne skare så forskellig fra dem der plejer at overvære fodboldkampe? Der var ikke foretaget kropsvisitation eller anvendt intern TV-overvågning. Nej, årsagen var at disse mennesker var indstillet på at leve fredeligt med hinanden. Mange af dem havde tidligere været voldelige. Det ændrede sig imidlertid da de begyndte at studere Bibelen regelmæssigt og anvende det de lærte i deres liv, samtidig med at de kom sammen med andre der følger Bibelens råd om at „søge fred og jage efter den“. — 1 Peter 3:11.
Men alt dette vil ikke i sig selv kunne rense jorden for al vold, heller ikke fodboldoptøjer. Det vil først ske når Guds rige griber ind i jordens anliggender og fjerner al uretfærdighed og vold. Til den tid vil der herske fred under ’Fredsfyrstens’ styre. — Esajas 9:6.
Jehovas vidner indbyder dig hjerteligt til at besøge deres rigssale og stævner. Der kan du selv erfare hvordan folk for bestandig har ændret deres livsførelse ved at leve efter Bibelens principper.
[Tekstcitat på side 20]
„En sådan vanvittig fodboldaften plettet med blod er umulig at glemme.“ — Det franske blad Onze
[Illustration på side 21]
Hvorfor så roligt ved dette stævne?
[Kildeangivelse på side 19]
ROSSEL & CIE, S.A., Bruxelles