Sigøjnerne — bliver de misforstået?

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Storbritannien

„SIGØJNERNE er her!“ Langtfra alle ville betragte dette som en god nyhed. Mange anser sigøjnerne for at være tyve, folk der ikke har indpasset sig ordentligt i samfundet.a De beskyldes for at sætte en skamplet på de områder hvor de slår sig ned, fordi man siger at deres lejrpladser er uordentlige og snuskede. Denne følelse af foragt er gensidig. Sigøjnerne kalder faktisk ikke-sigøjnere for gaji eller gorgios. Det betyder „bondeknolde“ eller „barbarer“.

Hvem er sigøjnerne egentlig? Hvorfor har de så svært ved at få et godt forhold til den bofaste befolkning? Er der virkelig tale om mislykkede individer, eller bliver de måske blot misforstået?

Deres gådefulde historie

I almindelighed betyder ordet „sigøjner“: „en person der lever som nomade eller stammer fra nomader.“ Men rigtige sigøjnere er en menneskerace med sit eget sprog. De kalder sig selv rom, der på deres sprog betyder „mand, menneske“. Heraf kommer ordet „romani“ — et andet navn for sigøjner. Men sigøjnernes oprindelse var længe en gåde.

Det engelske ord for sigøjner „gypsy“ kommer fra ordet „Egyptian“ (ægypter). Men det er ikke særlig sandsynligt at de stammer fra Ægypten, selv om de på et tidspunkt selv hævdede det. Så sent som i 1780erne bemærkede filologen Grellmann at der var en slående lighed mellem sigøjnersproget romani og de indoariske sprog i Nordindien. Ud fra sine undersøgelser konkluderede han at sigøjnerne oprindelig kom fra Indien. I dag er dette almindeligt accepteret. Men hvornår og hvorfor de begyndte at vandre mod vest er stadig et mysterium. Da sigøjnerne aldrig selv har ført skriftlige fortegnelser, kan man kun spore dem historisk ved hjælp af annaler fra de nationer hvor de har opholdt sig.

Disse fortegnelser afslører at sigøjnerne sjældent er blevet budt velkomne som gæster. Faktisk har deres ubekymrede livsform — og lejlighedsvise griskhed — ofte udløst en ondskabsfuld forfølgelse. I det 16. århundrede blev de udvist af England, og der blev erklæret død over enhver af dem som forblev i landet! Sigøjnerne klarede sig lige så dårligt i det område der nu hedder Rumænien. Dér blev de købt og solgt som slaver indtil midten af det 19. århundrede. I 1726 erklærede den tyske kejser Karl VI at de mandlige sigøjnere skulle hænges. Deres kvinder og børn skulle have ørerne skåret af, så de let kunne genkendes hvis de turde vende tilbage. I Frankrig, Tyskland, Danmark og Sverige blev sigøjnerne fordrevet med hunde og jaget som dyr for fornøjelsens skyld.

Hvordan er det gået i nyere tid? Nazisterne stemplede sigøjnerne som „fjender af folket“ og besluttede at udrydde dem. Mere end 400.000 omkom.

Deres livsform i dag

Til trods for at sigøjnerne er blevet grusomt forfulgt, breder de sig i dag i Europa, De forenede Stater, Sydamerika og Australien. Dette forskelligartede og spredte folkeslag har formået at bevare sin identitet på grund af et fælles sprog, en umættelig trang til altid at være på farten, en uskreven kultur der holdes i live rundt om lejrbålet, samt en vis stolthed som folk betragtet. Men tiden har udvirket nogle forandringer.

Mens der blandt nogle af sigøjnerne er en voksende tendens til at blive fastboende, er der stadig i tusindvis der rejser rundt. Det er dog færre og færre der rejser i de farvestrålende, hestetrukne vardos. I Vesteuropa kører de fleste sigøjnere i bil, og dermed forsvinder tidligere tiders skær af romantik. Men i Østeuropa og Spanien holdes der liv i den gamle kultur: dans, musik, spådomskunst, bjørnetæmning, hestehandel, ja, alt hvad der hører med til sigøjnernes uforlignelige overlevelseskunst. Derfor kan tusinder af tilskuere stadig få en betagende oplevelse når spanske sigøjnere danser den livfulde flamenco og deres ungarske brødre spiller den hjertegribende musik!

Selv om sigøjnerne ikke længere bliver stærkt forfulgt, har de alligevel ofte store problemer. For eksempel fremgår det af en betænkning som den engelske regering udsendte i 1982, at „der er 8-9000 sigøjnerfamilier i England og Wales, og at halvdelen af dem bor fast på godkendte områder. De øvrige parkerer ikke deres beboelsesvogne på et godkendt område. Derfor har de hele tiden truslen om at blive smidt ud hængende over hovedet, og ofte er de også til stor irritation for deres naboer.“

Udviklingen i samfundet har tvunget sigøjneren til at tage sin indstilling til borgerlig uddannelse op til revision. Før i tiden betragtede man borgerlig uddannelse som spild af tid. Men en betænkning fra Sigøjnernes nationale Råd (i Storbritannien) siger at ’vore børn må have en uddannelse så de kan omgås børn fra den bofaste befolkning og dermed sikre en fredelig sameksistens’.

Levevilkårene forandres

Udviklingen i samfundet har også tvunget sigøjnerne til at finde nye måder at ernære sig på. Før i tiden var sæsonarbejde på landet meget populært blandt sigøjnerne. Almindeligvis fik de lov til at slå lejr hos landmanden mens de arbejdede. Men mekaniseringen har reduceret behovet for sigøjnernes arbejdskraft. Da landmændene ikke længere har brug for sigøjnerne, giver de dem i regelen ikke lov til at slå lejr på deres jord. Derfor er sigøjnerne blevet tvunget ind til byerne, hvor de har fundet arbejde som skrothandlere og bygningsarbejdere.

Da sigøjnerne er gode til at omgås dyr, har nogle af dem foretrukket et liv med omrejsende markeder og cirkus. Fordi de elsker musik, klarer nogle af dem sig godt ved at underholde med sang og musik. Ofte kan kvinderne, takket være deres menneskekundskab, tjene penge ved at „spå“ om fremtiden. (Se den næste artikel.) Sigøjnerne er godt rustede til disse former for beskæftigelse. På den måde undgår de at blive bundet for lang tid på det samme sted. For dem betyder friheden til at rejse rundt langt mere end materielle ejendele.

Den følgende beretning viser hvordan en sigøjner fandt en ny livsform, den bedste af alle.

[Fodnote]