Looe Key ved Florida — et fristed hvor skønheden trives

BÅDEN tøffer ud fra Big Pine Key mod det åbne hav. En let brise kruser vandet og får det til at funkle i morgensolen. De næste sømil kan man nyde den friske luft, den varme sol og det åbne vand — fri for storbyens larm og spektakel.

Pludselig kommer nogle gule bøjer til syne, spredt ud over havoverfladen. Vi befinder os nu ved naturreservatet Looe Key, men der er endnu ikke noget at se. Vi fortøjer først båden til en bøje, hvorefter vi læner os ud for at kigge ned i vandet. Synet tager helt vejret fra os! Ti meter nede kan man se en kløft med hvid sandbund, store grenede stenkoraller, viftekoraller og stimer af fisk. Vi skynder os over til den anden side af båden og dér — kun en meter nede — får vi øje på en undersøisk koralhave med et væld af strålende farver.

Hurtigt ifører vi os snorkel og svømmefødder og lader os glide ned i en anden verden. Vi spejder betagede ud over dette fantasiland mens vi lader os drive frem ved langsomt at bevæge svømmefødderne. Vi glider hen over koraller i et utal af størrelser, former og farver — hjortetakskoraller, viftekoraller, hornkoraller og andre, som vi ikke kender navnene på. Blandt korallerne svømmer et utal af forskellige fisk i klare farver. Denne overvældende skønhed får én til at føle sig glad om hjertet, og uvilkårligt trækker man på smilebåndet. Men man finder hurtigt ud af at man ikke skal smile mens man er under vandet og har en snorkel i munden!

Mens jeg glider ud over kløften kan jeg 10 meter nede se en imponerende grenet stenkoral. Jeg holder vejret og dykker ned for at tage det hele nærmere i øjesyn. Dér, imellem korallens store grene, står en stime på mindst 60 gryntefisk. I nærheden sidder en stor violet viftekoral på klippen og vajer dovent for vandets bevægelser.

Nu går det igen opad til overfladen ved det lave rev, hvor jeg møder en lyserød egernfisk der stirrer på mig med store øjne. Der lyder en knasende lyd fra en papegøjefisk som spiser af en stenkoral — hvorved den faktisk fremstiller sand der aflejrer sig på bunden. To gule skælfinnefisk spræller omkring. Så får jeg øje på en lang, lyserød pind — det er en trompetfisk der ligger på lur i et mørkt hul. En lille, stridbar jomfrufisk afpatruljerer sin „græsplæne“ af koraller og afviser vredt en indtrængende fisk der er dobbelt så stor som den selv. Dette syn får mig til igen at trække på smilebåndet og glemme det jeg lige har lært, hvilket resulterer i en voldsom hosten og sprutten.

En blå fiskestime bevæger sig hurtigt forbi, på vej mod et andet sted. Jeg beslutter mig til senere at gå på opdagelse i bibliotekets opslagsbøger for at artsbestemme dem (hvor jeg fandt ud af at det blot var tang).

Så svinger jeg ud over en vidtstrakt søgræseng der støder op til revet. Det høje, grønne græs svajer lige neden under mig mens jeg glider af sted. Det er hjemsted for krabber, rejer, muslinger, konkylier, græssende fisk og i tusindvis af andre skabninger.

Så vinker min dykkerpartner mig tilbage til revet. Hun har fundet en muræne. Den her er dog ikke farlig. Den er meget sky. Man kan kun ane dens hoved i hullet hvor den skjuler sig. Men da vi tilbyder den et ben fra en languster farer den hurtigt ud, snupper en bid og trækker sig tilbage. Sådan bliver den ved — ud og ind — indtil benet er spist. En papegøjefisk har opdaget hvad der sker og kommer nu for at nippe til et andet ben som vi rækker ud til den. En haj på lidt over en meters længde ligger og hviler sig under et klippefremspring — men den er ganske ufarlig.

Tiden går hurtigt. Det er trist at skulle forlade stedet igen. Men arbejdet kalder. Snart er man tilbage i storbyen, i menneskemylderet og trafikken, omgivet af støj og stress og med frygten for at gå på gaden efter mørkets frembrud.

Men de skønne minder om Looe Key har man stadig. I en stille stund kan man i drømme lade sig glide ned under stenkorallernes grene, trække på smilebåndet når jomfrufisken jager ubudne „gæster“ bort, høre papegøjefisken lave sand og igen opleve den sky muræne der hurtigt farer ud og ind for hver bid den tager af en languster.

Ja, Looe Key er et smukt naturreservat der også vil byde dig velkommen.