Når tangen landes

TANG berører din tilværelse langt mere end du måske er klar over. I en artikel i publikationen Oceanus beretter marinbiologerne Ron H. McPeak og Dale A. Glantz om hvordan det går til at tang fra havet finder vej ind i en stor del af vort dagligliv. „Kæmpetangen“ høstes langs den californiske kyst fra San Diego og nordpå til Carmel.

I de undersøiske tangplantager kan man høste op til tre gange om året. Moderne høstfartøjer skubbes gennem tangplantagerne med agterenden forrest. De fungerer som en slags søgående græsslåmaskiner. For enden af et transportbånd er der monteret nogle frem- og tilbagegående knive, der en meter under overfladen afskærer tangplanternes stængler med de flydende løvkroner. Transportbåndet fører den afskårne tang om bord. På én dag kan et høstfartøj høste ikke mindre end 550 tons tang. I Californien har den industri der udnytter tangen høstet op til 156.000 tons på et år.

Tangskovene tager ikke skade af denne udnyttelse. De dele af tangplanterne hvorfra formeringen foregår bliver på deres plads. Og evnen til at flyde og til fotosyntese findes ikke kun i stænglernes løvrige top men i hele deres længde. Når den øverste del af løvet fjernes kan større mængder sollys nå ned i vandet, hvilket stimulerer væksten hos de nye bladbærende stængler der findes under overfladen. Snart dannes der et nyt løvtag, og en ny høst nærmer sig.

Når tangen landes bliver den ikke liggende ved kysten. Produkter der er fremstillet af tang finder vej til køkkenet, spisebordet og medicinskabet. De bruges også i foder til husdyr og fjerkræ samt i kunstgødning. Kemikalier fremstillet af tang anvendes i industrien.

Det vigtigste råstof der udvindes af tang er algin. Dette stof blev allerede opdaget i 1883 af en engelsk farmakolog. Men det var ikke førend i 1929 at firmaet Kelco i San Diego, som det første i verden, begyndte at fremstille alginprodukter. Nu omsættes der hvert år for mere end 35 millioner dollars af disse produkter, der fremstilles i Californien. Anvendelsesmulighederne er utallige. Bladet Sport Diver oplyser: „De virker som fortykkelses- og blødgøringsmidler, de emulgerer, stabiliserer, gelatinerer eller danner en hinde når de kombineres med andre stoffer.“ Og bladet fortsætter:

„Mange ølbryggere tilsætter alginater [salte udvundet af alginsyre] for at forstærke boblerne i øllet og dermed få skummet til at holde sig længere. Ved tilsætning af alginater forhindrer man at kosmetiske cremer skiller og sikrer sig at flødeis bevarer den rigtige konsistens. Man tilsætter også alginater til chokolademælk og bagværk for smagens og konsistensens skyld. De benyttes også i papirindustrien, både til at coate papir med, for at forbedre dets evne til at binde trykfarve, og til at gøre det fedttæt.

Men dermed er disse stoffers anvendelsesmuligheder ikke udtømt. De kan bruges som brandhæmmende imprægneringsmidler. Visse alginater bruges til stivelse og farver beregnet til behandling af tekstiler. Der findes også alginater i visse lægemidler, klæbestoffer, gummiprodukter og pudsecremer til biler.“

Den californiske fiskeri- og vildtforvaltning har ansvaret for at overvåge udnyttelsen af tangskovene. Måtte de ansvarlige myndigheder sikre disse skove mod menneskelig rovdrift, og måtte de herlige havoddere forsvare skovene mod søpindsvinenes angreb, sådan at vi fortsat kan nyde deres skønhed og produkterne derfra.

[Illustration på side 18]

Høstfartøj fra firmaet Kelco