Verden siden 1914

Anden del — 1929-1934: Depression og en ny, truende krig

„HVIS lykken nogen sinde har syntes at tilsmile De forenede Stater, var det den dag.“ Sådan beskriver historikeren David A. Shannon den dag i 1929 da Herbert Hoover aflagde embedsed og blev USAs præsident. Shannon forklarer: „Det var et fredfyldt år, ingen krigsskyer truede i horisonten og Amerikas økonomi erfarede et opsving i udlandet og ændrede forholdene i dele af verden der økonomisk var mindre heldigt stillede.“

Men ved slutningen af Herbert Hoovers præsidentperiode „var den nationale stemning slået fuldstændig om. Optimismen var afløst af pessimisme, fortvivlelse og dyb håbløshed.“ Hvad var der sket?

Det store børskrak — en epokes afslutning

Onsdag den 23. oktober 1929 begyndte flere børsspekulanter tilsyneladende uden grund at sælge ud af deres aktier på New Yorks børs. Dagen efter, om torsdagen, fik aktionærerne travlt med at få solgt deres aktier før de tabte yderligere i værdi. Inden for en uge forsvandt papirværdier til en sum af over 15 milliarder dollars ud i den blå luft, og i de følgende måneder gik adskillige milliarder samme vej. Dette blev indledningen til den store depression.

Økonomer og historikere har mange teorier om hvad det var der gik galt. Men som en af dem påpeger, er det tydeligt at depressionens mange årsager „havde dybe rødder i de velstående tyvere“. Denne velstand „var bygget på et vakkelvornt grundlag . . ., og børskrakket . . . bragte pludselig den underliggende økonomiske råddenskab frem i lyset“. — The United States in the Twentieth Century, side 10, 12.

De brølende tyvere var borte, og det samme var de berusende håb disse år havde fremkaldt. „Det store børskrak i 1929 fik gassen til at gå af ballonen,“ siger historikerne F. Freidel og N. Pollack. „Da overfloden ebbede ud og efterlod millioner af nødlidende, forekom tyverne at være intet mere end et uvirkeligt mellemspil, en grusom spøg — en umoralsk jazztid, guldkalvens epoke.“ — American Issues in the Twentieth Century, side 115.

Pludselig stod millioner uden arbejde. Folk mistede hvad de havde købt på kredit og ikke fået betalt, selv deres hjem. Familier flyttede sammen for at mindske udgifterne. Da aktiepriserne faldt, styrtede formuer i grus fra den ene dag til den anden. Firmaer gik nedenom og hjem. En bølge af selvmord rystede nationen da tusinder af amerikanske banker krakkede. En komiker vakte munterhed med en bemærkning om at han mange gange havde fået sine checks retur med påtegningen „ingen dækning“, men at han nu var begyndt at få dem tilbage med påtegningen „ingen bank“!

Det økonomiske sammenbrud var verdensomfattende og havde vidtrækkende konsekvenser. I bogen The United States and Its Place in World Affairs 1918-1943 hævdes det at „denne økonomiske tragedie berørte ethvert land og enhver side af tilværelsen, socialt og politisk, nationalt og internationalt“.

I mellemtiden udnyttede militarister i Japan den økonomiske situation til egen fordel. The New Encyclopædia Britannica skriver: „Den opfattelse at ekspansion gennem militære erobringer kunne løse Japans økonomiske problemer, vandt udbredelse under den store depression i 1929.“ På grund af de ustabile tilstande i begyndelsen af trediverne vandt disse militarister en sådan magt at de — uden den civile regerings accept — kunne gå ind i Manchuriet og undertvinge landet på blot fem måneder. Folkeforbundet stemplede Japan som aggressor, og Japan svarede, ikke ved at trække sig ud af Manchuriet, men ved at træde ud af Folkeforbundet.

Egoisme

Ved at lægge vægt på fornøjelser og materialisme havde de brølende tyvere fostret en egoisme der kunne kvæle ethvert åndeligt behov. Men denne holdning forstærkedes af „det økonomiske jordskælv der tog sin begyndelse i 1929“, som den førnævnte historiebog, The United States and Its Place in World Affairs 1918-1943, udtrykker det. Hvordan det? Jo, depressionen „kvalte ethvert interessefællesskab i fødselen og fik hver familie til at kæmpe for sin egen overlevelse uden at tage hensyn til andre. ’Enhver er sig selv nærmest, lad os hytte vort eget skind, uanset hvem det går ud over!’“

Egoisme og hensynsløshed hos enkeltpersoner betragtes normalt med afsky, men mange finder det berettiget, til tider endda ønskværdigt, at nationer har en lignende holdning (under dække af patriotisme). Den store depression fremmede denne indstilling.

Historikeren Hermann Graml siger at „den ånd som Folkeforbundet stod for, samarbejde og international forståelse, fik dødsstødet af den verdensomspændende økonomiske krise,“ og at dette banede vej for „en skrupelløs opdyrkelse af egoisme hos de enkelte nationer“. Han nævner at „de fleste nationer blev drevet til at vise den urimelige — men forståelige — hensynsløshed baseret på selvopholdelse, der kan fremkalde panik i en folkeskare“. — Europa zwischen den Kriegen (Europa mellem krigene), side 237.

Ingen har måske givet så utvetydigt udtryk for denne holdning som nazisten Heinrich Himmler, der i en tale sagde: „Ærlighed, anstændighed, trofasthed og venskab må kun vises over for dem der er af samme blod som os, ikke over for nogen andre. Hvad der sker med en russer eller en tjekker interesserer mig ikke det mindste. . . . Om nationer lever i velstand eller sulter ihjel som kreaturer interesserer mig kun i den udstrækning, hvori vi behøver dem som slaver for vor kultur. Om 10.000 russiske kvinder styrter af udmattelse, mens de graver en panserværnsgrav, interesserer mig kun, for så vidt som pansergraven for Tyskland bliver gravet færdig.“

Når både enkeltpersoner og nationer i den grad var egoistiske og tilsidesatte Guds lov om at man skal ’elske sin næste som sig selv’, hvordan skulle man da nogen sinde kunne opnå fred eller bevare den? (Lukas 10:27) „Stor fred har de der elsker din lov,“ siges der i Salme 119:165. Men da det var så som så med kærligheden til Guds lov, kunne nationerne let bringes i stilling til en ny krig. Interessant nok er det forudsagt at både egoisme og mangel på kærlighed skulle kendetegne „de sidste dage“ af Satans onde ordning. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3, 12.

Hvem bør mennesket sætte sin lid til?

Fik den åbenlyst forværrede verdenssituation folk til at søge nær til den Gud som de havde vendt ryggen i de brølende tyvere? Ja, i nogle tilfælde. Mange begyndte at lytte til det budskab der blev forkyndt af Jehovas Vidner, en gruppe kristne der var tilsluttet Vagttårnets selskab og som havde antaget dette navn i 1931. Men nationerne som helhed var afvisende. De satte ikke deres lid til Gud, men til politiske ledere.

I begyndelsen af 30rne vandt Mohandas Gandhi for eksempel større støtte til sin intensive kampagne for uafhængighed gennem passiv modstand og ikke-vold. Mange håbede at forholdene i Indien kunne blive fredelige og stabile hvis man opnåede den uafhængighed af det britiske herredømme som Gandhi kæmpede for. Men hvordan gik det?

Samme år blev den kinesiske præsident Chiang Kai-chek medlem af metodistkirken. Hans omvendelse til kristendommen vakte forhåbninger om en kommende, nær alliance mellem Kina og vestlige, såkaldt kristne, lande. Men hvordan gik det?

I 1932 fejrede Mussolini ved en ceremoni i Vatikanet tiårsdagen for sin magtovertagelse. Mange håbede at pavens velsignelse ville garantere troende italienere, deres politiske fører og deres land varig fred og sikkerhed. Men hvordan gik det?

Samme år lovede Franklin D. Roosevelt, De forenede Staters nyvalgte præsident, sine landsmænd en genrejsningspolitik som han kaldte „new deal“. Året efter opridsede han Amerikas nedrustningsplaner og appellerede til resten af verden om at afskaffe alle angrebsvåben. Mange håbede at denne nye politik ville føre til fred og til afskaffelse af al fattigdom og arbejdsløshed. Men hvordan gik det?

I 1933 blev Hitler Tysklands nye kansler. Kort tid efter holdt han en af sin karrieres mest virkningsfulde taler, den såkaldte ’fredstale’, hvori han kaldte krig ’et grænseløst vanvid’ der ville „forårsage sammenbrud af den nuværende sociale og politiske orden“. Han understregede at Tyskland var villig til at nedruste i overensstemmelse med Roosevelts forslag: „Tyskland er beredt til at deltage i enhver højtidelig ikke-angrebspagt, da det ikke tænker på at angribe, men kun på at opnå tryghed.“ Mange håbede at denne politik med fredelige midler kunne genrejse den tyske nation til ære og værdighed, og bevare dens dynamiske leders regime i tusind år. Men hvordan gik det?

Desuden var der jo Folkeforbundet. Om det skrev Vagttaarnet for den 15. juli 1932: „Jordens Konger . . . slutter sig sammen i et Folkeforbund, raadet dertil af Præsterne . . .. De sætter da deres Lid til dette Forbund og til, at Menneskene ved deres Sindrighed vil være i Stand til at udfri den forvirrede og lidende Verden fra det Dilemma, den nu befinder sig i.“ Mange — dog ikke Jehovas Vidner — troede at Folkeforbundet kunne udfri verden fra dens dilemma. Men hvordan gik det?

For over to tusind år siden skrev salmisten: „Sæt ikke din lid til jordiske ledere; intet menneske kan frelse dig.“ Må vi ikke give ham ret, nu da vi kan se tilbage på begivenhederne i begyndelsen af trediverne? — Salme 146:3, Good News Bible.

Havde der ikke været en depression . . .

„Det ville være en tåbelig overforenkling at give depressionen skyld for alle begivenheder og tendenser i 30rne,“ siger forfatterne til bogen The United States and Its Place in World Affairs 1918-1943. „Men,“ vedgår de, „de magre års udbredte nød og usikkerhed iscenesatte dramaet, gav skuespillerne nogle effektfulde replikker, forsynede den tragiske handling med dramatiske scener og skaffede tilskuerne nye helte at klappe ad eller nye skurke at pibe ud.“ De konkluderer at havde der ikke været en depression var der sandsynligvis heller ikke kommet en anden verdenskrig.

Men der var verdensomspændende depression, og der kom en anden verdenskrig. Trods støtte fra den organiserede religion kunne Folkeforbundet ikke magte sin opgave, at bevare freden. Folkeforbundet var dødsdømt fra fødselen. Men det fik ikke nogen brat død. Langsomt vaklede det sin undergang i møde. Læs om dette i det næste nummer af Vågn op!

[Ramme på side 26]

Andre begivenheder der vakte opmærksomhed

1929 — I Hollywood uddeler det amerikanske filmakademi for første gang en pris i form af en gylden statuette, en Oscar

1930 — Planeten Pluto opdages

Uruguay bliver den første vinder af verdensmesterskabet i fodbold

1931 — Over 8000 omkommer og 23 millioner bliver hjemløse ved en oversvømmelse i Kina

Over 2000 omkommer ved et jordskælv i Nicaragua

Datidens højeste bygning, Empire State Building i New York, færdiggøres

1932 — Opdagelsen af neutronen og af deuterium (tung hydrogen) medvirker til at kernefysikken opstår

1933 — Tyskland træder ud af Folkeforbundet; Hitler udnævnes til kansler; den første koncentrationslejr åbnes i Dachau; et konkordat mellem Tyskland og Vatikanet underskrives; forbudte bøger afbrændes offentligt i Berlin

1934 — FBI organiseres i De forenede Stater til bekæmpelse af gangsteruvæsenet

Kinas røde hær på omtrent 90.000 soldater påbegynder sin lange march til Yenan

[Illustration på side 25]

På kort tid blev millioner arbejdsløse

[Kildeangivelse]

A. Rothstein/Dover