Vil befrielsesteologien hjælpe de fattige?

Millioner ’bor i primitive huse med lerklinede gulve; de arbejder utrolig hårdt blot for at skaffe sig livets fornødenheder; de bærer vand; de rejser til fods, med hest eller med oksekærre; de lever af ris, bønner og bananer. Skønt den omkringliggende jord er god, ved de at de sandsynligvis vil forblive fattige. På grund af fattigdommen, kampen for tilværelsen og grov undertrykkelse fostres der en ny type kirke inden for den gamle’. — The Christian Century.

„KIRKENS fremtid synes at ligge hos de fattige,“ hedder det i bladet Newsweek. Nogle mener at denne „nye kirke“ der arbejder for de fattiges frigørelse måske er „det eneste virkelige håb“ hvis der skal findes en fredelig løsning på problemerne i den tredje verden. Men er det tilfældet?

Lad os til at begynde med undersøge befrielsesteologien set med tilhængernes øjne. Hvorfor finder man det til tider nødvendigt at gribe til våben for at frigøre de fattige? Hvilke tilstande mener man kan retfærdiggøre befrielsesteologien?

Fattigdom og undertrykkelse

To tredjedele af verdens befolkning — fortrinsvis i Latinamerika, Afrika og Asien — lever i nedværdigende fattigdom, og ikke sjældent hører man om politisk vold på disse kontinenter. For disse „underkuede folk“ har fattigdom, lidelser og fangenskab altid været en del af tilværelsen. Her følger nogle rapporter:

◻ Den brasilianske befrielsesteolog Leonardo Boff siger at der i hans land „myrdes en bonde hver 22. time“.

◻ „Nicaragua forsøger at organisere landet så der tages hensyn til de 80 procent af befolkningen der har været undertrykt i generationer.“ Men over 40 procent af landets finanser anvendes, ifølge rapporterne, til militære formål.

◻ Ifølge avisen El Universal, der udkommer i Mexico City, lever 40 millioner mexicanere i fattigdom på grund af „social uretfærdighed“. Kun 40 procent af landets befolkning menes at være i stand til at skaffe sig „de nødvendigste livsfornødenheder“, og kun 18 procent får „en alsidig kost“.

◻ I en rapport fra Guatemala meddeles det at 80 procent af landbrugsjorden ejes af blot 2 procent af befolkningen. Enogfirs procent af landets børn under fem år lider af underernæring. I løbet af de sidste 30 år har der været henved 100.000 tilfælde af politisk vold, og 38.000 er blevet kidnappet.

◻ I Filippinerne ejer 2 procent af befolkningen 75 procent af landets rigdomme. „Hvis det ikke lykkes os at løse dette problem,“ siger den filippinske nonne Mary John Mananzan, „vil vi ikke være i stand til at løse noget som helst!“

I mange lande lever folk efter sigende i konstant frygt for myndighederne, for selvbestaltede hærenheder og for private vagtværn. Tusinder har søgt tilflugt i nabolande.

Det er grunden til at katolske prælater „tager de fattiges parti“. „Vi har hørt mangt og meget om helgener, jomfruer og profeter,“ siger Leonardo Boff, men „hvad med arbejderne og bønderne?“ Hvilken løsning på krisen foreslår befrielsesteologerne da? Hvad indebærer det når de taler om at ’tage de fattiges parti’?

Kampen i den tredje verden

„At lade mennesker leve i fattigdom er uretfærdigt,“ anfører befrielsesteologerne. Det vil derfor „tjene de fattiges interesser bedst“ at man „hjælper dem til at stræbe efter at opnå den menneskeværdige tilværelse de har krav på“. „Det er i dag vigtigere end nogen sinde at være blandt dem der gør modstand, dem der kæmper, dem der tror og håber,“ skriver peruvianeren Gustavo Gutiérrez, der betragtes som befrielsesteologiens fader, i sin bog The Power of the Poor in History. Men ifølge befrielsesteologerne er dette kun muligt hvis man „opnår social retfærdighed gennem en radikal ændring af samfundsstrukturen“. Lad os betragte hvad dette i nogle lande har ført til.

◻ Det hævdes at den katolske kirke har medvirket til at vælte Duvaliers „tyranniske styre“ i Haiti.

◻ Manilas kardinal, Jaime Sin, siges at have gjort „mere end nogen anden i Filippinerne for at styrte Ferdinand Marcos’ diktatur“.

◻ Bonganjalo Goba fra Sydafrika forklarer: ’Vi har oplevet hvordan et folk er kommet med Bibelen i den ene hånd og et gevær i den anden, og har lovet Gud at hvis han gav dem landet ville de bygge ham en kirke.’

Men fattigdommen er blot ét af problemerne. De dårlige samfundsøkonomiske forhold der findes i mange lande, fører desuden til analfabetisme, arbejdsløshed, sult og sygdomme. Derfor gør de „fattige“ og „undertrykte“ oprør.

Men hvordan ser befrielsesteologer som Leonardo Boff og Gustavo Gutiérrez egentlig på hvad Bibelen har at sige om spørgsmålet?

Befrielsesteologerne og Bibelen

„Budskabet om frigørelse udgør en vigtig del af Bibelen,“ siger den sydkoreanske katolske præst Augustine Ham Sei Ung. Gustavo Gutiérrez uddyber det og siger at „historien . . . må læses på ny, set med de fattiges øjne“.

Befrielsesteologerne hævder at visse beretninger i Bibelen, såsom „Israels frigørelse“, er politiske aktioner. „Gud . . . åbenbarer sig gennem . . . ’de fattige’ og ’de dårligst stillede’,“ siger Gutiérrez. „Hvis kirken ønsker at være trofast mod . . . Gud . . ., må den bevidstgøres nedefra, blandt denne verdens fattige.“ De ræsonnerer at „Guds kærlighed til sit folk“ også i dag „kan blive politisk manifesteret“ på denne måde.

Hvilket forhold består der ifølge befrielsesteologerne mellem Bibelen og politik? Leonardo Boff har til Vågn op! udtalt at „Bibelen ikke har til opgave at inspirere til politiske metoder eller alternativer, men snarere at tjene som inspirationskilde når der skal findes frem til mere retfærdige forhold mennesker imellem“. Men hvad har det ført til når gejstligheden har involveret sig i sociale reformer?

Vold fører ofte død med sig. Man bør ikke glemme at gejstligheden i århundreder har haft en rigelig andel i verdenspolitikken. Den har støttet konger, diktatorer og herskende klasser som har underkuet de fattige. Som følge heraf er mange liv gået tabt.

En tilfredsstillende løsning?

Vore dages „frihedsbevægelser“ er ingen undtagelse. De har også ført til at mange har mistet livet. Som Gustavo Gutiérrez indrømmer: „Den pris man i dag må betale for at have gjort oprør mod den verdslige undertrykkelse, består i tiltagende hungersnød og udnyttelse, samt eksil og fængsling . . ., tortur og død.“

Ingen menneskelig teologi synes altså at kunne fjerne menneskehedens kvaler. Så længe der findes had og begær, vil der være behov for noget bedre. Men findes der en løsning på de fattiges problemer?

[Illustration på side 6]

’Det er yderst vigtigt at være blandt dem der gør modstand, dem der kæmper, dem der tror og håber.’ — Gustavo Gutiérrez