Hvorfor børn forsvinder
ENHVER moder har sikkert på et tidspunkt været ude for at et af hendes børn syntes at være forsvundet. Han eller hun er måske ikke kommet hjem til tiden fra skolen, fra leg eller fra nogle indkøb. Som tiden går bliver moderen måske helt ude af sig selv af bekymring for barnet og sætter måske endda en eftersøgning i gang. Som regel dukker den lille strejfer op i god behold — og står måske nu til en eller anden straf fra en nervøs moders eller faders side.
Men et stigende antal børn vender ikke hjem, de forsvinder simpelt hen sporløst. Hvor mange drejer det sig om? Det er der ingen der ved. „Sådanne oplysninger har vi desværre ikke,“ siger Leo Goldstone, der arbejder som statistiker for UNICEF (FNs Børnefond). „Vi samler dem ikke internationalt.“ Da de fleste tilfælde udelukkende behandles som et lokalt anliggende, findes der heller ikke nøjagtige statistikker for de enkelte lande. Som senator Paula Hawkins siger: „Der er ikke engang nogen der ved hvor mange børn der forsvinder hvert år.“ Hun tilføjer: „Vi ved dog at dette er et problem vi ikke længere kan ignorere.“
Fra nogle sider har man imidlertid dannet sig et skøn over hvor mange børn det drejer sig om. „De forenede Staters sundheds- og socialministerium anslår at der hvert år er 1,8 millioner børn der forsvinder fra deres hjem,“ beretter The New York Times. „De fleste vender hjem igen med det samme. Mange bliver bortført af en af forældrene. Hundreder bliver ofre for forbrydelser. Men tilbage er der hvert år 50.000 børn hvis skæbne man ikke kender.“ Avisen siger videre at der i USA årligt er tusind lig af børn, „som ingen spørger efter“.
De fleste er løbet bort
Langt de fleste børn der forsvinder er selv stukket af fra hjemmet. Det forlyder at der alene i Italien hvert år er 50.000 børn der løber hjemmefra. I De forenede Stater anslår man at der er 1.300.000 tilfælde årligt. „Men dette tal repræsenterer hvor mange gange nogen er løbet væk,“ siger Charles Sutherland, der er leder af Search, en gruppe der udgiver en rapport om bortløbne eller savnede personer i USA. „Det repræsenterer ikke et faktisk antal forsvundne mennesker. Tallet omfatter også dem der løber væk den ene gang efter den anden.“
Op imod 90 procent af dem der løber bort vender hjem inden for en periode på to uger. Hvorfor løber de bort? Som regel på grund af en svær eller ulykkelig situation i hjemmet eller i skolen. Ungdomstiden er fyldt med følelsesbetonede situationer der for andre at se er mindre væsentlige, men som for den unge selv har stor betydning. En uoverensstemmelse med en af forældrene, frygt for at blive drillet af kammeraterne, dårlige karakterer eller problemer i skolen kan let få børn til at stikke af hjemmefra.
At forældrene bliver separeret og skilt og måske gifter sig igen, og at børnene frygter konsekvenserne af mindre lovovertrædelser, er andre årsager. Problemer af mere alvorlig art — alkoholisme hos faderen eller moderen, og fysisk eller seksuel mishandling — er også at finde blandt grundene til at børn løber bort. Disse situationer forekommer som regel oftere i perioder hvor familien har økonomiske vanskeligheder.
Børn der lades i stikken
Hundredtusinder af børn i USA må hvert år henføres til kategorien „hjemløse“. De fleste af disse er blevet ladt i stikken af deres forældre eller ligefrem smidt ud hjemmefra, eller mishandlet til de følte sig så uønskede at de mente deres eneste alternativ var at stikke af. Der findes ingen officielle optegnelser over disse sager, da forældre der smider deres børn ud sjældent melder dem savnede.
Når myndighederne ringer angående disse børn, sker det ofte at forældrene siger: ’Behold dem bare. Vi vil ikke have dem tilbage.’ Årsagerne er mange. For nogle er det selviskhed og et ønske om at blive fri for ansvaret for et barn. For andre at børnene er uregerlige og måske tager narkotika og viser en opførsel som forældrene ganske enkelt ikke længere kan magte. Hvad sker der med disse børn og unge? The New York Times fortæller: „Mange hjemløse teenagere bor simpelt hen på gaden. De bliver prostituerede eller forhandler narkotika for at overleve.“ Avisen tilføjer: „Og for nogle af disse hjemløse unge er forskellen mellem hjemmet og gaden ikke særlig stor.“
I de mindre velstående lande er der endnu flere børn der lades i stikken af forældrene. I mange tilfælde har forældrene ganske simpelt ikke råd til at give dem mad og sørge for dem. Nogle forsøger at sælge deres børn for at både barnet og familien kan overleve. I Indien sker det ofte at fortvivlede forældre efterlader et barn på en banegård. Det forlyder at 5000 børn strejfer om i gaderne i Bogotá i Colombia. De lever som de nu bedst kan — udnytter andre og bliver selv udnyttet.
Bortført — af moder eller fader!
Tusinder af andre bliver registreret som „forsvundne“ børn fordi de bortføres af en af forældrene. Disse bortførelser har gerne forbindelse med en separation eller skilsmisse, og barnet bortføres så af den af forældrene der ikke fik forældremyndigheden. Disse børn er „forsvundne“ i den forstand at den ægtefælle der har forældremyndigheden ikke ved hvor de holdes skjult. Somme tider føres disse børn ud af landet. Tit får de at vide at den der har forældremyndigheden er død eller ikke længere ønsker at have dem. I mange tilfælde ender det med at børnene bliver fysisk mishandlet, og nogle bliver endda myrdet.
Endvidere er der de forsvindinger som man aldrig finder forklaringen på, og de børn der kidnappes eller bortføres af fremmede. Det er ofte disse tilfælde der kommer i avisernes overskrifter. I nogle lande stjæles børn i den hensigt at de skal oplæres til prostitution og tyveri, eller de invalideres med vilje for at de kan vække medlidenhed som tiggere. Et dokumenteret tilfælde er dette: En 13-årig pige ved navn Tulasa blev „kidnappet fra sit hjemland Nepal og solgt på Bombays myldrende slavemarkeder“. Efter hvad der stod i avisen India Today blev hun på blot otte måneder „solgt“ til tre forskellige bordeller og tvunget til at opfylde „op imod 2000 mænds perverse ønsker“. Først da hun var så syg at hun blev indlagt på et hospital „med lige så mange sygdomme som hun var fyldt år“, lykkedes det hende endelig at slippe væk fra sine vogtere og fortælle sin historie. Det resulterede i at 28 „slavehandlere“ blev arresteret.
Hvad årsagen end er til at børn forsvinder, er det en fortvivlet situation for de forældre der holder af deres børn og ønsker at have dem hos sig. Kan forældre gøre noget for at hindre at det sker?