Jugoslavien — et land med en betagende variation

Af Vågn op!-​korrespondent i Jugoslavien

’HVORDAN siger man det på jugoslavisk?’ Dette spørgsmål kan besvares på mindst tre forskellige måder — nemlig på tre forskellige sprog. Eller spørg en jugoslav om hans nationalitet, og der vil være mindst seks svarmuligheder — hvoraf sandsynligvis ingen lyder ’jugoslav’!

Ja, Jugoslavien er et overraskende forskelligartet land, blandt andet på grund af selve de geografiske forhold. Landet er beliggende på Balkanhalvøen i Sydøsteuropa og ligger i vest ud til Adriaterhavet. Det grænser op til syv lande — Italien, Østrig, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Albanien — og modtager derfor en mangeartet kulturel påvirkning.

Selv klimaet er uensartet: Ved kysterne er der varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre; i bjergegnene er der korte, kølige somre og lange vintre med hyppigt snefald; og på de nordlige sletter er somrene varme og vintrene kolde. Denne mangfoldighed rummes i et land der måler cirka 1000 kilometer på den længste led og maksimalt cirka 650 kilometer i øst-vestlig retning.

Et broget befolkningsbillede

Men befolkningen er endnu mere varieret. Kun et lille udsnit af de 23,5 millioner indbyggere den i 1987 blev anslået til, opgiver at de er jugoslaver (sydslaver). Den øvrige befolkning henregner sig til serberne, kroaterne, bosnierne, slovenerne, makedonerne, montenegrinerne eller en af de talrige mindretalsgrupper.

Der er derfor intet sprog der hedder „jugoslavisk“. Serbokroatisk, slovensk og makedonsk er i fællesskab Jugoslaviens officielle sprog. Og til yderligere afveksling bruges der to alfabeter: det latinske og det kyrilliske.

Dette skyldes at Jugoslavien i virkeligheden er sammensat af flere mindre nationer, hver med eget sprog, egne skikke, egen kultur og egne traditioner. Dette statsforbund er af relativt ny dato. Alliancen kom i stand i 1918 da Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige blev oprettet. Det var en vakkelvorn alliance, men den holdt indtil den anden verdenskrigs udbrud. Efter krigen steg Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien op af asken. Jugoslavien har altså lige fra første færd været modsætningernes land. Desuden har de to storriger der i fortiden beherskede området, Østrig-Ungarn mod nord og Det Osmanniske Rige mod syd, efterladt sig spor i kulturen.

Et righoldigt udbud af delikatesser

Med en så dybt rodfæstet forskellighed kan man næppe vente at finde en egentlig jugoslavisk nationalret. Mod nordvest kan man nyde centraleuropæisk kogekunst. I den centrale og den sydøstlige del af landet står der tyrkiske og orientalske lækkerier på menukortet. Ved kysten serveres der fisk og fortrinlige vine. Men der er visse retter som turisterne ynder. Mange bestiller ćevapčići, grillstegte, krydrede og stærkt aromatiske frikadeller. Også slivovits, den berømte blommebrændevin, er efterspurgt. Over hele landet vil gæstfri værtsfolk næsten givetvis servere stærk, sort, tyrkisk kaffe, som er obligatorisk ved venskabelige sammenkomster. Den serveres i en lille kop der kaldes en fildžan, men hold hus med den så den rækker til hele samtalen.

Temperamentsforskelle

Jugoslaverne er også forskellige med hensyn til udseende og temperament. Befolkningen i nord minder meget om centraleuropæere. De er mere eller mindre reserverede, er ikke ovenud fortrolige over for fremmede, og respekterer andres privatliv. Dette kan folk i den sydlige del af landet let tolke som mangel på interesse for andres velfærd. Her er folk helt anderledes og har så at sige et mere typisk Balkantemperament: de er udtryksfulde, sætter pris på fortrolighed, er samarbejdsvillige og dertil videbegærlige grænsende til det nysgerrige, siger nogle.

For eksempel kan man hernede iagttage store menneskeskarer der tilsyneladende uden mål og med spadserer frem og tilbage, i regelen ved aftenstide. De er ude på korzo — en spadseretur ned ad gaden, hvor man kan være næsten sikker på at møde sine venner eller træffe nye. Man kan også se grupper af mænd der hver dag sidder foran deres hjem eller deres yndlingsbutikker. Sådanne steder passerer fremmede ikke ubemærket forbi. Når man første gang aflægger besøg i et hus hernede, bliver man hurtigt omringet af børn og voksne der bombarderer en med spørgsmål: ’Hvem er du?’ ’Hvor kommer du fra?’ ’Hvad vil du?’ Og næste gang man sætter sin fod i gaden er alle klar over hvem man er.

Religiøse forskelle

Dette har en interessant indvirkning på Jehovas Vidners arbejde. De er over hele verden kendt for deres husbesøg, og dette gælder ikke mindst her i landet, hvor et førstegangsbesøg ofte påkalder sig stor opmærksomhed fra naboerne. Ved genbesøg erfarer Jehovas vidner ofte at alle i nabolaget har udtalt deres afgjorte mening om dem. Gunstig omtale er ensbetydende med at de bliver budt hjerteligt velkommen.

Jehovas vidner træffer i deres forkyndelse folk fra adskillige trosretninger. Den serbisk-ortodokse kirke, den romersk-katolske kirke, islam og den makedonsk-ortodokse kirke tæller flest tilhængere. Denne religiøse mangfoldighed er også en følge af historiens kræfter. Kristenhedens missionærer — græske missionærer i øst og frankiske missionærer i vest — omvendte det slaviske folk i det niende århundrede, men den senere spaltning i to kirker, den romersk-katolske mod vest og den græsk-ortodokse mod øst, delte også det slaviske folk. Den dag i dag er Nordvestjugoslavien under indflydelse af den romersk-katolske kirke, mens den græsk-ortodokse kirke er fremherskende i den sydøstlige del af landet. Og med osmannernes indtrængen på Balkan fandt også islam vej ind i landet.

Det tjener den jugoslaviske regering til ære at den er tolerant over for de forskellige trossamfund. Især Jehovas Vidner er taknemmelige for at kunne tilbede frit sammen. I Slovenien har de gennem de senere år endog fået tilladelse til at afholde stævner i offentlige lokaler og sportshaller. De glæder sig over at kunne videregive Bibelens budskab til andre i dette land med den betagende variation. — Indsendt.

[Kort/​illustration på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

JUGOSLAVIEN

Beograd

ØSTRIG

UNGARN

RUMÆNIEN

ITALIEN

BULGARIEN

Adriaterhavet

ALBANIEN

GRÆKENLAND

[Kildeangivelse]

Mladinska knjiga; Turistička štampa

[Kildeangivelse på side 15]

Mladinska knjiga; Turistička štampa