Lider du af flyveskræk?
„PASSAGERER til Tokyo med Japan Air rute 416, gå venligst om bord. Flyet afgår om få minutter.“ Vi er nogle stykker der får travlt med at samle sammen på håndbagage og nyindkøbte aviser, og så af sted mod udgang 35, hvor flyet venter.
Nogle minutter senere sidder vi på vore pladser og har spændt sikkerhedsselen. Motorerne er blevet startet, og man fornemmer rystelserne fra de fire kæmpestore jetmotorer, som hver er højere end et voksent menneske og har en effekt på omkring 23.000 kilos tryk. Den samlede ydeevne nærmer sig dermed 100.000 kilos tryk. Flyet har omkring 140 tons brændstof med. Det svarer til næsten 170 kubikmeter — nok til at fylde bassinet i en mindre svømmehal.
Nu kører vi! Fra parkeringsområdet fortsætter flyet med let duvende bevægelser ud ad rullevejene mod startbanen.
I cockpittet har kaptajn og flystyrmand travlt med at gennemgå den lange checkliste for at sikre at alt fungerer som det skal. Næsten fremme ved banen modtages meldingen: „Japan Air 416, det er tilladt at køre frem på banen og starte.“ Piloten skubber gashåndtagene frem og svarer: „416 starter.“ I kabinen bliver vi trykket godt tilbage i sæderne under den kraftige acceleration. Sekunder senere trækker piloten rattet tilbage, flyet løfter næsen — og pludselig forsvinder jorden under os. Vi flyver! Det varer ikke længe før vi er oppe i den tildelte flyvehøjde på 37.000 fod, og med en fart på omkring 885 kilometer i timen er vi godt på vej mod vor destination tusinder af kilometer borte.
Men desværre er det ikke alle der føler sig godt tilpas. Nogle er så bange at de end ikke tør kigge ud ad vinduerne. De sidder som i en skruestik, med blikket rettet stift fremad. Nogle har svedige håndflader og hvide knoer, fordi de klamrer sig til armlænene. Deres hjerte banker hurtigt, og deres mave gør knuder. Nogle har kvalme. Der er ingen grund til at sidde og læse eller se på billeder, for det hjælper alligevel ikke ret meget. De lider af flyveskræk.
Ikke alle former for flyveskræk har samme årsag. Det der påvirker én, påvirker måske ikke en anden. Det kan være frygt for højder, for at flyve over vand, for mange mennesker, for at være lukket inde, for at dø, og for andre ting.
Flyveskræk — ret udbredt
I hundredvis af rejsende med flyveskræk bruger flere dage på at nå deres bestemmelsessted, enten i bil eller med tog, frem for at flyve. Det er anslået at der alene i De Forenede Stater er over 25 millioner som er bange for at flyve, og det er én for hver seks voksne. På verdensplan er tallet endnu større. Det er anslået at frygten for at flyve har kostet den amerikanske luftfartsindustri et tab på indenrigsruterne på 21,2 millioner enkeltbilletter. Tabet fordeler sig på omkring 6 millioner forretningsrejser og 15,2 millioner fritidsrejser, og dette har resulteret i et årligt indtægtstab på 1,6 milliarder dollars (cirka 11 milliarder kroner).
Når man spørger nogle der er bange for at flyve om de er bekymrede når en slægtning eller en nær ven er ude at flyve, svarer de næsten altid nej, siger en forhenværende pilot. En psykolog som hjælper folk der er bange for at flyve, sagde ved et seminar: „Når jeg spørger mine patienter: ’Ville du lade mig tage ud at flyve i næste uge?’ svarer de altid: ’Selvfølgelig.’ Og når jeg så spørger dem: ’Hvorfor? Bekymrer det dig ikke hvis jeg dør?’ ler de altid og siger: ’Du dør da ikke.’“ En anden rådgiver siger: „Jeg har ofte spurgt mine patienter: ’Hvor mange af dine tidligere bekendte er døde som følge af en flyulykke?’ Som regel kender de ikke nogen. ’Hvor mange af dine tidligere bekendte er døde som følge af en bilulykke?’ Det er som regel to eller tre.“
Hvorfor denne frygt?
Statistikkerne viser, og eksperterne er enige om, at det moderne jetfly er et overordentlig sikkert transportmiddel. Forsikringsaktuarer, hvis job det er at beregne forsikringers risiko og præmie, hævder at hvis man skal fra kyst til kyst i De Forenede Stater er det omkring seks gange sikrere at flyve end at køre. Flypersonalet peger gerne på at den farligste del af rejsen ikke er flyvningen, men køreturen til og fra lufthavnen.
Nu da flyet som transportmiddel er mere anvendt end nogen sinde, hvad får så nogle til at ængstes for at flyve? (Mange mænd indrømmer kun modvilligt at de er bange for at flyve, men det menes at fordelingen mellem mænd og kvinder er nogenlunde lige.) De peger ofte på den usædvanlig store pressedækning man giver flyulykker, med flere dages opfølgningsartikler, og på antallet af flykapringer. Men også rapporter om fly der har været lige ved at støde sammen i luften, det fyldte luftrum, og det færre antal flyveledere, får dem til at skælve når de går om bord i en flyvemaskine. Ikke desto mindre peger kendsgerningerne og statistikkerne fortsat på at flytrafikken er relativt sikker.
Hvad du selv kan gøre hvis du er bange for at flyve
I de senere år har nogle af de største flyselskaber forsøgt at oplyse folk der er bange for at flyve, om hvor sikkert det er at flyve. Seminarer har været afholdt af flypiloter, flypersonale og praktiserende kliniske psykologer i mange hovedstæder over hele jorden. Prisen pr. deltager er omkring 1300 kroner plus prisen for en flybillet til seminarets afsluttende flyvning. Mødet omfatter et afsnit med spørgsmål og svar, et hvor man kommer ud og ser en lufthavn for at blive fortrolig med den og for at blive mindre følsom over for det at flyve, og til sidst selve den flyvning seminaret afsluttes med.
En lærer ved et sådant seminar har sagt: „Halvfems procent af dem vi behandler har været ude at flyve. Af dem er den ene halvdel holdt op med at flyve på grund af deres frygt, mens den anden halvdel fortsat flyver, men føler sig elendigt tilpas ved det. Kun ti procent af de tilstedeværende ved vore seminarer har aldrig været ude at flyve.“ Det hævdes at disse seminarer med held har hjulpet tusinder af mennesker der har været bange for at flyve eller som slet ikke har turdet sætte sig op i et fly, til at føle sig veltilpasse når de flyver.
Da det ikke er muligt for alle som måske af tvingende grunde må foretage en flyvetur, at overvære et seminar, er her nogle ting som rådgivere har foreslået man selv kan gøre:
Sørg for at have god tid til at komme ud til lufthavnen. Hvis man kommer i sidste øjeblik og styrter om bord i flyet, kan det øge ens nervøsitet. „Jeg fortæller dem som regel at de ikke skal sætte sig på de bagerste pladser,“ siger en rådgiver. „Det er mere ubehageligt, og flyet er mere uroligt bagi.“ Den forreste del af flyet er roligere og mere stille. Men da disse sæder som regel hører til første klasse og mange ikke ønsker at betale ekstra for deres billet, er det næstbedste valg lige over vingen. Hvis det generer dig at kigge ud ad vinduet, så vælg et sæde ved midtergangen, væk fra vinduet. „Når du har sat dig ned, så . . . foretag nogle dybe indåndinger,“ råder bogen The Air Traveler’s Handbook. „Denne enkle fremgangsmåde har virket effektivt selv på de mest skeptiske. Gør det med lukkede øjne. Træk på din indre styrke som kun venter på at blive brugt. . . . Så snart det er muligt, så rejs dig op og stræk dig. Gå lidt omkring i kabinen.“
„Det er vigtigt at fortælle folk som er bange, at alkohol ikke hjælper,“ advarer en rådgiver ved et seminar. „Ved trykket i 5000 fods højde gør én drink det ud for halvanden. Desuden udtørrer alkoholen nervesystemet, den udtørrer slimhinderne så man føler sig generet af dem, den kan gøre passageren mere følsom over for bevægelser, den kan give kvalme, og den kan afstedkomme at man falder og slår sig.“
„En af de værste ting man kan gøre er at holde krampagtigt fast i sædet,“ siger en anden rådgiver. Læg i stedet en pude i ryggen. Det vil hjælpe dig til at slappe af.
„Dette er Deres kaptajn. Vi påbegynder nedstigningen nu og forventer at lande om cirka 15 minutter. Vi håber De har haft en behagelig rejse, og ser frem til at De benytter vort flyselskab en anden gang. Tak.“ Nogle minutter senere kan man høre den dæmpede lyd af landingshjulene som bliver sænket. Piloten har fået landingstilladelse, og landingsbanen er lige forude. Vi kommer ned, piloten løfter flyets næse ganske lidt, betonlandingsbanen kommer til syne under vore vinduer — og nu er vi landet. Motorerne larmer da piloten vender reaktionskraften for at bremse flyet. Farten aftager hurtigt, og til slut holder den store maskine ved terminalen. Endnu en vellykket flyvetur er blevet gennemført!
[Kildeangivelse på side 23]
Foto: Trans World Airlines