Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/2 s. 28
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Renlighed
  • Millioner af børn dør
  • Forældrenes lektier
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
  • Forældre der har læst på lektien
    Vågn op! – 1988
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/2 s. 28

Fra vore læsere

Renlighed

Da jeg læste artiklen „Betragt renlighed som en udfordring“ (22. september 1988) kom jeg til at tænke på min egen barndom. For at sige det ligeud voksede jeg op under uhygiejniske forhold, der især skyldtes uvidenhed. Efter at have læst bladet undrer jeg mig over at jeg kunne overleve under så usunde forhold. Jeg vil også gerne takke jer for de nyttige oversigter på side 10 og 11. De fik mig til at holde op med at udskyde mine gøremål. Jeg begyndte for eksempel straks at gøre rent i skuffer og skabe. Jeg erklærede krig mod kakerlakkerne — og vandt!

S. M., Sankt Lucia, Vestindien

Millioner af børn dør

Som læge vil jeg gerne give udtryk for min mening om artiklerne „Millioner af børn dør — hvad kan redde dem?“ (22. september 1988). Jeg kan gå helt ind for de forholdsregler der nævnes med henblik på at forebygge dødsfald: en bedre ernæring (med vægten lagt på modermælk) og en bedre hygiejne. De omtaler imidlertid også vaccinationer som en livreddende forholdsregel. De helgarderer Dem ved at erklære at Vågn op! ikke anbefaler én behandlingsform frem for en anden, men efter min mening har De taget parti, blot ved at offentliggøre disse oplysninger. Er det ikke farligt at sætte samfundets interesser over individets? Antallet af sygdomsfremkaldende, eller endda dødelige, komplikationer viser tydeligt at nogle er blevet forgiftet af vaccinationer.

Dr. med. D. G., Frankrig

Jeg finder altid Deres artikler interessante, og jeg sætter pris på Deres redegørelser. I nummeret for 22. september synes De imidlertid at være dårligt informeret om vaccinationernes positive og negative virkninger.

J. V., Frankrig

Meget af det folk gør for at forbedre deres helbred er forbundet med ulemper. Nogle tager medicin der har uønskede bivirkninger, fordi de mener at de gavnlige virkninger opvejer de eventuelle risici. Mange har et lignende syn på vaccinationer. Vi betragter det som en personlig afgørelse om man ønsker at lade sig vaccinere, men man må selv bære de praktiske konsekvenser af sin afgørelse. — RED.

Forældrenes lektier

Da vi besøgte nogle skoler med bladet „Forældre har også lektier for!“ (8. september 1988), fik vi besked om at det først skulle forelægges for skoledirektøren. Da jeg vendte tilbage efter at have efterladt et blad hos hans sekretær, spurgte jeg om jeg måtte lægge et par numre af bladet på lærerværelserne. Men han svarede: „Jeg har læst bladet og har en bedre idé. De kan komme med cirka hundrede numre af bladet her til mit kontor, så vil vi dele dem ud til alle lærerne.“

K. A., De Forenede Stater

Jeg er viceinspektør på en grundskole med 655 elever. Da jeg havde givet inspektøren et nummer af Vågn op! besluttede han at skrive en række breve til forældrene baseret på dette blad. Han frygtede dog at bladets udgiver måske ikke ønskede at han citerede derfra, men jeg forsikrede ham om at det ikke var noget problem. Imidlertid ønsker I måske også selv at underrette ham om dette.

S. S., De Forenede Stater

Vi har intet imod at oplysninger fra „Vågn op!“ bruges til sådanne formål, når blot „Vågn op!“ angives som kilde. — RED.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del