Krig — Chokket og traumet

„VI HAVDE været på patrulje, og der havde ikke været noget at bemærke. Vores officer, en mild og venlig mand der ikke var professionel soldat, førte os tilbage til vore egne linjer. En vagtpost råbte os an. Før vores officer kunne nå at svare, affyrede en nervøs soldat bag vore egne linjer et skud og ramte officeren i ansigtet. Den stakkels mand døde, kvalt i sit eget blod.“ For Edward B ———, en engelsk soldat, var denne hændelse indbegrebet af det traume der knytter sig til den anden verdenskrig.a

Nogle forsøger imidlertid at tilsløre krigens barske realiteter. Visse propagandister fremstillede for eksempel den første verdenskrig som „en blanding af Harmagedon — det godes endelige opgør med det onde . . . og en middelalderlig turnering, med et anstrøg af kricket“. (The Faces of Power) Ingen af delene passede. Forfatteren Ernest Hemingway gav en bedre beskrivelse af krigen da han skrev at den var „det største, mest morderiske, og mest tilfældige masseslagteri der nogen sinde har fundet sted på jorden“ — forud for den anden verdenskrig.

En sådan nedslagtning har præget alle krige i både dette og tidligere århundreder. „Alle historiens krige,“ skrev Malcolm Browne, „har været modbydelige, kvalfulde og nedværdigende for enhver der er blevet berørt af dem, uanset hvilken sag man har kæmpet for eller hvad man har gjort for at retfærdiggøre dem.“ I Vietnam så han med egne øjne mange af de myrderier der foregik og den smerte krigen forvoldte, men siger alligevel at „den række af rædsler der fandt sted i Vietnam, ikke var noget nyt i menneskets historie“. — The New Face of War.

Lignende grusomheder fandt sted under den anden verdenskrig. Tyskland og Japan blev lagt øde, og millioner af soldater og civile mistede livet. De Forenede Stater mistede omkring 400.000, England 450.000 og Frankrig godt 500.000. Det anslås at Sovjetunionen mistede 20 millioner. Efter at have nævnt disse uhyggelige tal, siger bogen World War II: „Det samlede antal døde i krigen, de civile ofre iberegnet, var på mindst 50 millioner.“

De store civile tab var en følge af det som Gerald Priestland i sin bog Priestland — Right and Wrong har beskrevet som „total krigsførelse: krig der inddrager mænd, kvinder og børn, uden hensyntagen til hvor de befinder sig, hvad de foretager sig eller hvor gamle og hjælpeløse de måtte være“. Han nævner at man så eksempler på dette da „de allierede jævnede Hamburg og Dresden med jorden, og da tyskerne lagde Liverpool og Coventry i ruiner“.

Krigens udryddelse af millioner af mennesker kan kun betegnes som skændig. Men hvad med dem der har overlevet krigens „modbydelige, kvalfulde og nedværdigende“ traume? Hvordan er de blevet berørt? Hvordan klarer de eftervirkningerne? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Fodnote]