Verden for 50 år siden?

ER DU gammel nok til at kunne huske hvordan verden så ud i 1945? Den var ved at rejse sig efter den anden verdenskrig, som begyndte i 1939 da Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig på grund af nazisternes invasion af Polen. Hvis du er for ung til at kunne huske det, kan du måske huske Koreakrigen, der brød ud i 1950? Eller Vietnamkrigen der varede fra 1950’erne til 1975? Eller krigen mellem Kuwait og Irak i 1990?

Gør det ikke et stærkt indtryk på dig at tiden efter den anden verdenskrig er kendetegnet af så mange krige der har resulteret i elendighed og lidelse for millioner og har ødelagt livet for andre millioner? Hvilken arv efterlod den anden verdenskrig sig?

Virkningerne af Anden Verdenskrig

Omkring 50 millioner mennesker blev dræbt i Anden Verdenskrig, og i 1945 og tiden derefter vandrede millioner af flygtninge gennem Europa i et forsøg på at vende tilbage til deres udbombede byer og samle stumperne af deres ituslåede tilværelse. Hundredtusinder af kvinder og unge piger, især i Rusland og Tyskland, forsøgte at komme over det traume de var blevet påført af soldater fra invaderende hære som havde voldtaget dem. I det meste af Europa var der indført rationering fordi der var knaphed på fødevarer og tøj. Hundredtusinder af hjemsendte soldater søgte arbejde. Millioner af enker og forældreløse børn sørgede over tabet af henholdsvis ægtemænd og forældre.

Jøderne prøvede stadig at fatte Holocaust, der udslettede millioner af deres landsmænd og fratog dem deres mulighed for at føre slægten videre. Millioner af folk fra Amerika, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og mange andre nationer døde i denne krig. Et enormt genetisk potentiale gik derved tabt, blot for at tilfredsstille verdensmagternes og deres lederes politiske og kommercielle interesser.

Efter den anden verdenskrig befandt mange lande sig i en så ynkelig tilstand at det de lagde mest vægt på var at få økonomien op at stå igen. I adskillige år efter krigen var fødevaremangelen stadig stor i Europa. Spanien, der officielt havde forholdt sig neutralt under den anden verdenskrig, var dybt berørt af landets borgerkrig (1936-39) og af handelsembargoer — rationering af fødevarer blev først afskaffet i juni 1952.

I Det Fjerne Østen stod japanernes ugerninger stadig i frisk erindring hos ofrene fra Burma, Filippinerne, Kina og andre lande i Østen. Til trods for at De Forenede Stater stod som en af krigens sejrherrer, havde omkring 300.000 soldater mistet livet, heraf cirka halvdelen i Stillehavskrigen. I Japan var fattigdom, tuberkulose, og lange køer til udlevering af den rationerede mad, civilbefolkningens lod.

Churchills opråb

Ved slutningen af krigen i Europa sagde premierminister Winston Churchill i sit sejrsbudskab den 13. maj 1945 til det britiske folk: „Jeg vilde ønske, at jeg her i Aften kunde sige til Dem, at nu er al vor Møje og alle vore Bekymringer overstaaet. . . . Men jeg maa tværtimod advare Dem . . . [om] at der stadig er adskilligt, som skal gøres, og at De maa indstille Dem paa . . . nye Ofre for store Sagers Skyld.“ Idet han forudså kommunismens udbredelse, sagde han: „Paa Europas Fastland har vi stadig den Opgave tilbage at sikre os, . . . at Udtryk som ’Frihed’, ’Befrielse’ og ’Demokrati’ ikke forvanskes bort fra den rette Betydning, som vi lægger i dem.“ Derefter kom han med et stærkt opråb: „Fremad — uovervindelige, uden Svigten eller Vaklen skal vi gaa videre frem, indtil hele Arbejdet er gjort, og hele Verden er sikker og ren!“ — Kursiveret af os. — Triumf og Tragedie, Den anden verdenskrig af Winston Churchill, oversat af Lasse Egebjerg.

Et halvt århundrede med konflikter og død

I en tale i 1992 indrømmede FN’s generalsekretær Boutros Boutros-Ghali, at der „siden De Forenede Nationer blev oprettet i 1945 har . . . været over 100 større konflikter rundt om på jorden med omkring 20 millioner dødsofre“. Tidsskriftet World Watch anslår at antallet af døde er endnu højere, og skriver: „Dette århundrede har været det mindst fredelige i historien.“ Det samme tidsskrift citerer en forsker for at sige at „der i krigene i dette århundrede er blevet dræbt flere mennesker end i hele den tidligere historie tilsammen. Omkring 23 millioner af disse dødsfald er indtruffet efter den anden verdenskrig.“

The Washington Post fremsætter endnu et skøn: „Siden slutningen af Anden Verdenskrig er der blevet ført omkring 160 krige rundt om på jorden. Det har bevirket at over 7 millioner er døde i kamp og ikke færre end 30 millioner civile har mistet livet. Hertil kommer de der er blevet såret, voldtaget og gjort hjemløse.“ Disse tal indbefatter ikke de millioner der i de sidste 50 år har været ofre for voldsforbrydelser rundt om på jorden.

Selv i dag, hvor vi skriver 1995, har et brændende had forårsaget dødbringende konflikter hvori der ikke blot dræbes soldater som har indvilliget i at sætte livet på spil, men også civile i tusindvis — i Afrika, Balkanlandene, Mellemøsten og Rusland.

Er verden nu, 50 år efter, blevet „sikker og ren“? Hvilke fremskridt har menneskeheden gjort for at gøre vor Jord til et velegnet og sikkert sted at leve? Hvad har vi lært på de 50 år? Har menneskeheden gjort fremskridt på de områder der virkelig betyder noget — værdinormer, moral, etik? De næste to artikler vil besvare disse spørgsmål. En fjerde artikel vil behandle de fremtidsudsigter vi har i den verdensomspændende by vi bor i.

[Ramme på side 4]

Et tilbageblik på tiden før den anden verdenskrig

En englænder der nu er i tresserne mindes: „Dengang, i slutningen af 40’erne, havde vi ikke fjernsyn hjemme hos os. Det var især radioen som satte vores fantasi i bevægelse. Eftersom jeg stadig gik i skole holdt læsning og lektier min hjerne travlt beskæftiget. Jeg gik i biografen måske en gang om måneden. Jeg plejede at cykle mange kilometer hver lørdag for at se en fodboldkamp med mit yndlingshold. Forholdsvis få familier havde råd til bil eller telefon. Som millioner af andre englændere havde vi ikke eget toilet. Wc’et var udenfor, og vaskebaljen stod i køkkenet, der også tjente som badeværelse. Under krigen måtte vi leve af måltider der bestod af fødevarer i pulverform — æg, mælk og kartofler. Frugt, som for eksempel appelsiner og bananer, fik vi kun ved særlige lejligheder. Når grønthandleren af og til fik dem i butikken, stormede alle derhen for at stå i kø og sikre sig deres ration. Mange kvinder måtte arbejde på ammunitionsfabrikker. Dengang var man ikke klar over hvilke utrolige forandringer fremtiden ville indebære — en verden med tv-apparater, videoer, computere, cyperspace, fax-kommunikation, rumflyvning og gensplejsning.“