Krig — Hvordan klarer man eftervirkningerne?

HVORDAN kan mennesker der har oplevet krigens rædsler leve videre bagefter? For at få svar på dette spørgsmål har Vågn op! spurgt nogle af krigens ofre.

Bob Honis var en af de titusinder af amerikanske marinesoldater der under Anden Verdenskrig var med i slaget om Iwo-shima i den vestlige del af Stillehavet. Hans historie bringes ikke for at chokere men for at vise at det er muligt at komme sig, selv efter de mest traumatiske oplevelser.

Traumet

„Vi begyndte vort angreb på Iwo-shima klokken 8.30 den 19. februar 1945. Bag os tav de store kanoner på slagskibet Tennessee, og vort landgangsfartøj begyndte at vippe voldsomt på grund af bombardementet fra fjendens kystbatterier. I feberagtig ophidselse og anspændthed på grund af det forestående slag, råbte jeg midt i al larmen og spektaklet: ’Gem nogle til os!’, idet vi fulgte efter de første angrebsstyrker.

Da vi endelig befandt os på stranden, var det eneste jeg kunne lugte den kvalmende stank af krudt, vulkansk aske og brændende udrustning. Vort landgangsfartøj var blevet ramt. Føreren var dræbt på stedet, og alt vort udstyr var ødelagt.

Jeg glemmer aldrig synet af de døde marinesoldater. Én lå med ansigtet ned i sandet. Hans militærstøvler, uden såler, var snøret til nogle stumper der engang havde været stærke, unge ben. Da jeg krøb sammen i et hastigt gravet skyttehul så jeg til højre en anden marinesoldat der sad foroverbøjet med sin riffel trykket mod brystet. Hovedet var skudt af. Stranden blev overstrøet med døde marinesoldater, hvoraf mange var så lemlæstede at det trodser enhver beskrivelse. Og det var kun begyndelsen.

Da jeg næste dag blev sendt ud for at kontrollere en af vore stillinger, mødte der mig endnu et uhyggeligt syn. En granat havde sprængt ben og arme af den første soldat jeg så. Hans hjelm og hagerem sad som de skulle. Hans øjne var vidt åbne, og han stirrede lige frem for sig som om han befandt sig i dyb meditation. De andre medlemmer af kanonbesætningen lignede mest af alt iturevne tøjdyr, og kødstykker lå spredt rundt omkring i den bløde, sorte vulkanske aske.

Nedslagtningen fortsatte hele den tredje dag. Nu var de døde allerede ved at gå i forrådnelse. Stanken blev ulidelig. Den var overalt. Det var umuligt at undslippe den.

Efter fire dages voldsomme kampe blev det amerikanske flag den 23. februar plantet på bjerget Suribachi. I stedet for at føle mig stolt, var jeg overvældet af dyb fortvivlelse. Der lå døde overalt. Liv blev ikke regnet for noget. Den brutale nedslagtning fortsatte indtil den 26. marts, hvor Iwo-shima omsider blev indtaget efter flere ugers uafbrudte kampe. Under dette blodbad blev der dræbt i alt 26.000 amerikanere og japanere — på en ø på 20 kvadratkilometer!

Eftervirkningerne

Det skulle have været en lykkelig dag da jeg blev hjemsendt fra marinen for at blive genforenet med min familie. I stedet kom alle mine indestængte følelser op til overfladen — det hele forekom mig frygtelig tomt og meningsløst.

Mange spørgsmål blev ved med at plage mig. Hvis livet ikke bliver regnet for mere, hvad er da hensigten med at leve? Findes der virkelig en Gud der interesserer sig for os? Vil disse oplevelser præge mig resten af livet? Rædselsbillederne fortsatte med at dukke op i mit sind efter at jeg var blevet gift med Mary. Der var slet ingen udsigt til en lykkelig fremtid, kun til krig og mere meningsløst myrderi lige til jorden var lagt øde og alt liv udslettet.

Jeg finder løsningen

Kort efter vort bryllup blev min kone og jeg besøgt af to Jehovas vidner, og jeg spurgte dem ud om krig, lidelser og meningen med livet. De besvarede med det samme alle mine indgående spørgsmål ud fra Bibelen.

Jo, der findes en kærlig Gud som interesserer sig for mennesker og som snart vil råde bod på al smerte og sorg. (Salme 83:18; Åbenbaringen 21:1-4) Nej, Gud godkender ikke de krige mennesker udkæmper for at nå deres politiske mål. (Salme 46:9; Esajas 2:4; Johannes 18:36) Nej, jorden vil ikke blive ødelagt i en atomkrig, men vil bestå for evigt som et paradisisk hjem for alle der lever op til Guds krav. — Salme 37:29; Esajas 45:18; Åbenbaringen 11:17, 18.

Efterhånden som jeg lærte mere om Bibelens hjertevarmende løfter, følte jeg den indre tomhed forsvinde. Jeg fik tillid til at det kun er Guds rige der kan indføre fred og sikkerhed på jorden. Guds krig i Harmagedon vil til sidst befri jorden for alt ondt. — Daniel 2:21, 22; Mattæus 6:10; Åbenbaringen 16:14-16.“

Hav tillid til Guds løfter

Andre bekræfter at det først og fremmest er det at de har lært sandheden om Guds hensigt med jorden at kende, og har fået svar på hvorfor han midlertidigt har tilladt det onde, der har hjulpet dem til at klare krigens eftervirkninger.

Hermed ikke sagt at det ikke i visse tilfælde vil være nødvendigt med professionel lægehjælp. Men et sikkert håb, bygget på Guds pålidelige løfter i Bibelen, giver én indre styrke til at kunne udholde alvorlige problemer.

Måske plages du ikke personligt af et krigstraume. Men det kan være du kender nogen som gør. Hvad kan man gøre for at hjælpe disse mennesker? „Vær forstående og prøv at opmuntre dem der har været udsat for krigens rædsler,“ siger Mary C ———, som selv har oplevet et krigstraume. „Hjælp dem til at se fremad, at tænke på Guds løfter og ikke på fortidens tragedier,“ lyder hendes råd. Ja, vær tålmodig og medfølende. Vær overbærende og prøv at hjælpe dem til at nære håb for fremtiden.

Men måske spekulerer du på hvordan en krig, nemlig Harmagedon, kan være løsningen for dem der lider af et krigstraume. Det skyldes at Harmagedon, Guds krig mod ondskaben, vil være en krig uden uskyldige ofre. Den vil ikke krænke retfærdighedens og godhedens principper. Krigen vil blive ’ført med retfærdighed’, for kun de onde vil dø. — Åbenbaringen 19:11; Ordsprogene 2:20-22.

Der vil ingen uhyggelige eftervirkninger være efter Harmagedon, ingen tilbagevendende mareridt eller psykiske lidelser. I Guds nye verden vil det der beskrives i Esajas 65:17-19 gå i opfyldelse: „Det tidligere vil ikke blive husket, . . . og der skal ikke mere høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig.“

Alle fortidens ofre for vold og morderiske krige, ja, selv de døde, vil få gavn af denne krig. (Salme 72:4, 12-14; Johannes 5:28, 29) Tænk engang — Gud vil genoprette det fredfyldte Paradis han oprindelig havde tiltænkt menneskene.

„Det er dette bibelske håb,“ siger Bob Honis, „der kan hjælpe en til at leve med krigens eftervirkninger. Dette håb vil gavne alle der har været udsat for et krigstraume, for Bibelen kalder det ’et sjælens anker’.“ — Hebræerne 6:19.

[Tekstcitat på side 8]

„Alle mine indestængte følelser kom op til overfladen — det hele forekom mig frygtelig tomt og meningsløst“

[Illustrationer på side 7]

På vej til Iwo-shima studerede vi modeller af øen

Bob Honis øverst til højre

[Kildeangivelse]

U.S. Marine Corps

[Illustration på side 9]

Bob og Mary Honis i dag