Crack — Det farlige rusmiddel

CRACK, der på engelsk har fået sit navn på grund af de smæld det giver under fremstillingen og når det ryges, er en særdeles vanedannende og hårdtslående form for kokain. En psykofarmakolog på et hospital har kaldt det for „det mest vanedannende stof der kendes. Det er næsten øjeblikkeligt vanedannende“. En politimand har omtalt det som „det værste narkotiske stof nogen sinde. Mådeholdne crackbrugere findes ikke“.

Stofmisbrugere der frygter at pådrage sig AIDS via inficerede injektionsnåle, ser tre „fordele“ ved crack, som hverken indsprøjtes eller ’sniffes’, men ryges: Det er mere „risikofrit“, og virkningen indtræffer hurtigere og med større styrke. „Det går direkte til hovedet. Det er hurtigvirkende speed,“ har en forhenværende misbruger fortalt. „Det føles som om hovedet er ved at eksplodere.“ Rusen varer kun 5 til 12 minutter, men afløses næsten altid af en forfærdelig nedtur, hvor misbrugeren let bliver irritabel, deprimeret, nervøs eller stærkt paranoid og får en uimodståelig trang til mere crack. „Den største fare ved crack er at det efter få dage eller uger fuldstændig kan beherske ens hjerne — og ens liv,“ udtaler dr. Arnold Washton, der leder afvænningsklinikken ved Regent Hospital i New York.

Crackmisbruget breder sig som en epidemi i store dele af verden. I USA har det i langt højere grad end i Canada eller England og andre europæiske lande gennemsyret praktisk taget alle samfundslag — rig og fattig, høj og lav. Da det er let at skaffe og er stærkt euforiserende, øges den allerede voldsomme efterspørgsel dag for dag. Nye kundeemner, mulige vordende misbrugere, antastes på gadehjørner, i skolen og på arbejdspladsen. Kvinderne udgør den største målgruppe, og i visse samfundslag er der langt flere kvindelige misbrugere end mandlige. Børn der endnu ikke er teenagere, men som higer efter spænding og ikke kan sige nej til stoffer, er lette ofre for ’pusherne’ (forhandlerne) — der ofte er deres brødre eller andre slægtninge, eller deres bedste kammerater.

Misbruget skaber vold

„Crack har en næsten uhørt evne til at fremkalde ondskabsfulde voldstendenser hos misbrugeren,“ skrev The Wall Street Journal for 1. august 1989 og nævnte følgende eksempel: „Påvirket af crack kylede en ung moder i en forstad til Boston for nylig sit spædbarn så hårdt mod en væg at barnet brækkede halsen og døde.“ Moderen kom fra „en respektabel middelklassefamilie“.

De voldstendenser crack kan fremkalde hos brugerne, har overbevist sociologer og børnelæger om at stoffet er en væsentlig årsag til det opsving børnemishandling har taget. Kombinationen af en crackpåvirket moder og et grædende, vanskeligt barn er sprængfarlig. En forsker siger: „Det er ingen god idé at være i selskab med et barn når man er pirrelig eller nedtrykt og føler trang til kokain. Hvordan behandler man så barnet? Afgjort ikke som man bør.“

Desværre har crack ofte kostet menneskeliv. Ikke sjældent læser eller hører man om unge misbrugere der slår deres forældre eller bedsteforældre ihjel fordi disse ikke vil give dem penge til crack eller har grebet dem i at ryge det. Og New Yorks politi hævder at unge der er blevet sindsforvirrede af crack står bag en bølge af brutale forbrydelser.

Intetsteds er volden mere brutal eller udtalt end i storbyernes gader. Den støt voksende efterspørgsel har gjort salg af crack så indbringende at forhandlerne ikke viger tilbage for at begå mord. Væbnet til tænderne med det nyeste og mest avancerede kampudstyr — lyddæmpede automatvåben og skudsikre veste — afpatruljerer de deres territorier for at statuere et eksempel hvis andre foretagsomme unge skulle forsøge at kapre deres kundekreds eller undlade at aflevere hele dagens omsætning. Forhandlerne er parate til at afgøre mellemværender med blodsudgydelse. En oversygeplejerske på en skadestue fortæller: „Et skudsår i benet eller et knivstik i hånden er en advarsel til en knægt der har beholdt penge eller stof som tilhørte den forhandler han arbejdede for. Skudsår i brystet eller hovedet betyder et likvideringsforsøg.“

„Mordene er blevet mere bestialske,“ oplyser en sociolog fra New York City. „Det er ikke nok at slå ihjel. Man maltrakterer liget. To kugler er nok til at dræbe offeret, men man skyder ham med seks. Halshugning benyttes også.“ „Der går en million børn omkring uden forstand på andet end at kæmpe,“ udtaler en erfaren politimand. „De er hverken bange for politiet, fængselet eller døden.“ De er også ligeglade med de uskyldige forbipasserende der bliver fanget i en krydsild. Tidsskriftet Time oplyser at halvdelen af de 387 dræbte under ét års bandeopgør i Los Angeles-området var uskyldige forbipasserende.

Guldkæder og dyre biler

Med den vold der florerer i crackmiljøet, nærer de unge forhandlere ingen illusioner om et langt liv. Mange af dem dør unge. Deres livsfilosofi er: „Nyd livet før det er forbi.“ „Hver dag kan man uden for gymnasiet se nye Mercedeser, Jeeps, Cadillacer og Volvoer,“ fortæller en narkotikabetjent fra Detroit. „Bilerne er ikke forældrenes, men de unges.“ Børn der ikke er gamle nok til at få kørekort, ansætter andre unge som chauffører. Andre tager chancen og kører uden kørekort. De er i stand til at købe en bil kontant. Hvis de bliver indblandet i en ulykke, forlader de bare bilen og stikker af.

„Nogle skoleelever går til hverdag i tøj der måske har kostet 2000 dollars [13.000 kroner]. Man ser mange unge i pelse og med massive guldkæder om halsen,“ beretter en lærer. „Guld er faktisk blevet en hel besættelse for de unge i storbyernes kerne,“ skrev Time for 9. maj 1988. „Tykke guldlænker til en pris af op mod 20.000 dollars [130.000 kroner] er højeste mode.“ Forhandlerne betaler deres unge lærlinge godt. Ni- og tiårige kan for eksempel tjene 100 dollars [knap 650 kroner] om dagen ved at holde udkig efter politiet. Næste trin op ad rangstigen er at blive bud og levere stof fra laboratoriet til forhandleren. Dette kan indbringe over 300 dollars [knap 2000 kroner] i dagløn. Både ’skildvagterne’ og budene aspirerer til den højeste position de kan nå — forhandlerens. Forestil dig en sandsynligvis dårligt uddannet teenager med en skyhøj dagsindtægt på 3000 dollars [knap 20.000 kroner]. Ja, gevinsten kan være høj, men fremtiden er kortfristet.

Unge i crackbranchen befinder sig ofte i et dilemma. Dels falbyder de dødbringende stoffer der kan ødelægge brugernes liv, fremme volden og kræve sin pris af de unge selv; dels presses de ofte af deres egne forældre til at slå sig på crackhandel. Ikke sjældent er crackforhandlerens indkomst den eneste i familien, og en stor del af fortjenesten går til hårdt tiltrængte fornødenheder. Nogle forældre lukker øjnene og gør sig således til medskyldige.

Hvad der er værre, er imidlertid at kærligheden til crack kan overstige moderkærligheden på det ufødte barns bekostning. Læs om dette i næste artikel.

[Ramme på side 5]

„Crack er den nye dille“

Crack var oprindelig beregnet på de unge og de fattige, og derfor kan prisen synes forholdsvis lav første gang. ’Pusherne’ sælger små plastickapsler med en lille kugle crack for kun fem til ti dollars [fra 30 til 65 kroner]. Den kortvarige men intense rus skaber imidlertid behov for en næsten uophørlig rustilstand. „Crack er den nye dille,“ siger lederen af et narkotikaoplysningskontor i Florida. „Det er et yderst vanedannende stof, meget mere end kokain er det. Rusen er så intens og det efterfølgende ubehag så stærkt at selv førstegangsbrugere ikke tænker på andet end den næste dosis.“