Fra vore læsere
Dyreforsøg Jeg tøvede med at læse artiklerne om dyreforsøg (8. juli 1990) fordi jeg ved at det er et meget ømtåleligt emne. Men I behandlede det på en taktfuld og velafbalanceret måde.
N. V., De Forenede Stater
Eftersom jeg er beskæftiget med forskning, var jeg spændt på at læse hvad Vågn op! havde at sige. Det er tydeligt at Bibelen ikke fordømmer dyreforsøg, men heller ikke retfærdiggør grusomhed mod dyr. Hvis jeg fremover kommer til at have med dyreforsøg at gøre, vil jeg passe på ikke at være grusom mod dyrene.
O. O., De Forenede Stater
Artiklen var skuffende. I bruger fem paragraffer på at fortælle at dyreværnsaktivister bruger vold (hvilket hører til sjældenhederne). „Rædselsberetningerne“ bliver sammenfattet i ét afsnit. Hvordan kan man bevare en ligevægtig holdning når der er tale om så bestialsk grusomhed? Dyreforsøg har rigtignok fremmet den medicinske forskning. Men mon ikke de bør indstilles nu?
S. F., Forbundsrepublikken Tyskland
Jeres artikel gik åbenbart ind for dyreforsøg når blot de ikke indebærer voldsomme lidelser. Hvilken værdi har forskningsresultaterne når prisen er at uskyldige dyr må lide og dø?
M. B., De Forenede Stater
Dyreforsøg er et følelsesladet emne, og der er usædvanlig mange læsere som har reageret på vore artikler. Bibelen fordømmer ikke at dyr bruges til gavn for mennesker. Men forståeligt nok er mange imod at dyr påføres nogen form for lidelse, og vi respekterer bestemt deres følelser. — RED.
Crackmisbrug Jeg skriver til jer for at fortælle at artiklerne om crack (22. juli 1990) var meget oplysende. Jeg har selv taget crack og har kun været i stand til at komme ud af mit misbrug fordi jeg begyndte at studere Bibelen og komme sammen med Jehovas vidner. Jeg købte crack for de penge jeg skulle have brugt til huslejen og afdragene på bilen, foruden at jeg stjal. Jeg blev også radmager. Men med støtte og vejledning fra Jehovas vidner er jeg kommet fri af misbruget.
C. H., De Forenede Stater
Film Artiklen „Unge spørger: Betyder det noget hvilke film jeg ser?“ (22. juli 1990) hjalp mig til at indse hvor meget man påvirkes af de film man ser. Jeg vil aldrig mere se tvivlsomme film.
W. R., De Forenede Stater
Det er sjældent jeg går i biografen. Derimod er jeg begyndt at læse bøger — om dyr, håndværk og historie. Der er mange vidunderlige bøger som er gode og lærerige og som benytter sig af et pænt sprog.
L. H., De Forenede Stater
Jeg syntes virkelig godt om artiklen „Unge spørger: Hvordan finder jeg en film jeg kan tillade mig at se?“ (8. august 1990) Der er dog én ting jeg gerne vil vide, nemlig om en kristen kan se en PG-13 film?
R. J., De Forenede Stater
I De Forenede Stater kan de såkaldte PG-13 film forevises for alle alderstrin, „men det anbefales stærkt at forældre giver klare retningslinjer for hvilke af dem deres børn under 13 år må se“. („World Book Encyclopedia“) En kristen må naturligvis også være på vagt over for en sådan film. Imidlertid arbejder filmcensuren efter verdslige normer, ikke efter Bibelens, og sådanne normer er ofte inkonsekvente. I lande med filmcensur er det derfor op til den enkelte om han eller hun vil tage censurens bedømmelse for gode varer. Børn og unge bør følge deres forældres anvisninger. Hvis en film som filmcensuren har sagt god for, viser sig at være nedbrydende, kan man forlade biografen eller slukke for fjernsynet. — RED.