Fra vore læsere

Regnskoven i fare Jeg besluttede at sende bladet om regnskovene (22. marts 1990) til Det Brasilianske Institut For Miljø og Genoprettelse af Naturressourcer. Svaret lød: „Tak for nummeret af Vågn op! om skovhugst. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose Dem for Deres initiativ og udtrykke vor anerkendelse af bladets høje standard. Det vil helt sikkert bidrage til udviklingen af en kollektiv økologisk bevidsthed.“

C. H. A. S., Brasilien

Forhenværende racist Jeg var ubeskrivelig glad for at læse Virgil Dugués beretning „Jeg ville forandre verden“. (22. marts 1990) Den gjorde mig opmærksom på følgerne af racisme og på hvor grusom den kan være.

J. N., De Forenede Stater

Undergrundsbaner Efter at have læst artiklen „En tur gennem ’et hul i jorden’“ følte jeg trang til at sige tak. (22. april 1990) Som daglig bruger af undergrundsbanerne tænker man ikke over hvor fantastisk dette jernbanesystem egentlig er. Da jeg skulle på arbejde i morges og gik ned ad trapperne og ind i toget, så jeg det hele med nye øjne.

M. H., De Forenede Stater

Hustrumishandling Jeg har tidligere slået min hustru, men Vågn op! for 22. november 1988 fik mig til at indse hvor afskyeligt det er. Efter at have læst bladet brast jeg i gråd. Jeg beder til at vores familie må komme over det.

D. S., De Forenede Stater

Usikkerhed Jeg skriver angående artiklen „Unge spørger: Hvorfor føler jeg mig så usikker?“ (22. april 1990) Jeg er 33 år og har fundet stor hjælp i artiklen. Min mor begik selvmord da jeg var barn. Min far var alkoholiker og udsatte mig for verbal, fysisk og seksuel mishandling. Han nedværdigede os ustandselig og gav os følelsen af at være komplet uduelige. Som ung følte jeg mig meget usikker. Jeg lider stadig af mindreværdsfølelse, men ikke på samme måde som før. Det har hjulpet mig meget at være heltidsforkynder, fordi jeg har erfaret Jehovas velsignelse i denne gerning. Jeg siger til mig selv at hvis Jehova elsker mig, behøver jeg ikke føle mig uduelig.

C. R., De Forenede Stater

Det var meget opmuntrende at få at vide at andre unge nærer de samme følelser som jeg. Eksemplerne var så tydelige og detaljerede at jeg nemt kunne drage paralleller til min egen situation. I artiklen blev det også understreget at man ikke overvinder sin usikkerhedsfølelse lige på én gang og at man sikkert vil få tilbagefald. Det var kærlig vejledning. Når jeg læser disse trøstende ord, rører det mit hjerte, og jeg får lyst til at græde.

C. T., Japan

En verden uden våben Jeg studsede over jeres artikler om våben (22. maj 1990). Sætningen „jo flere skydevåben, jo mere skyderi“ blev underbygget med en række eksempler og citater som fordrejer situationen. For eksempel skriver I at Schweiz er det land i Europa hvor der er flest våben pr. indbygger. Men intetsteds siges der noget om at Schweiz samtidig er et af de lande der har verdens laveste kriminalitet og færreste antal mord! At give skydevåbnene skylden for de problemer onde mennesker skaber, er at gå galt i byen.

K. C., De Forenede Stater

Vi sætter pris på sådanne kommentarer. Vi kunne måske godt have forklaret nogle af de kontroversielle tal i artiklerne lidt bedre. „Vågn op!“ havde ikke til hensigt at tage stilling i det politiske spørgsmål om våbenkontrol, men fremholdt håbet om en fremtidig „verden uden våben“ under Guds rige. Indtil da følger kristne principperne i Esajas 2:4 og Mattæus 26:52. — RED.