Vi betragter verden

TYVAGTIGE ANSATTE

Britisk erhvervsliv mister hvert år 54.000.000.000 kroner på grund af kriminalitet, siger John Banham, generaldirektøren for Den Britiske Industriforening. Heraf mistes tolv til atten milliarder kroner fordi de ansatte stjæler. Londonavisen Daily Telegraph skriver at et nyligt rundspørge har vist at 85 procent af de adspurgte ikke vil angive en kollega som stjæler fra firmaet. Med hensyn til andre former for uærlighed viste rundspørget at de ansattes holdning afhang af alderen. Mens mere end halvdelen af de ansatte over 45 år fandt det uacceptabelt at foretage privatopkald på firmatelefoner, var mindre end en fjerdedel af de 16-24-årige imod det. Kun 19 procent af de sidstnævnte syntes at det var „tidstyveri“ at bruge arbejdstiden til at drøfte emner som var arbejdet uvedkommende.

EUROPÆISK FORSKELSBEHANDLING

„Halvfemsernes virksomhedsledere skal ikke alene overvinde sprogbarrierer“ for at få ansættelse udenlands, oplyser The European. Undersøgelser i Europa tyder på at der fortsat gøres „national forskelsbehandling“ når det gælder ansættelse af udlændinge. En undersøgelse har vist at ud af 700 britiske virksomheder ville hver tredje gerne ansætte tyskere og hollændere, mens italienere og spaniere er mindre populære. Mange vil også gerne have franskmænd og belgiere mens schweizere anses for at være for dyre og krævende. Spanske firmaer vil helst ansætte franskmænd. Briter og hollændere er villige til at give ansatte medindflydelse, men det samme gælder ikke franskmænd og italienere. „Folk er forskellige,“ fastslår avisen, „og det er derfor forskelligt hvad de forstår ved effektivitet.“

ABEBESTAND I TILBAGEGANG

Gibraltarklippens store haleløse aber, berberaberne, er i talmæssig tilbagegang, rapporterer Londonavisen The Times. Aberne har hidtil fourageret frit på klippen under den britiske garnisons beskyttelse. Imidlertid fodrer mange af de tre og en halv million årlige turister, berberaberne med chokolade og andet slik. Nogle af aberne er derfor blevet overvægtige og afhængige af slik, hvorfor de har „mistet parringslysten og slås om maden“. Abernes fødselsrate er således faldet og bestanden er mindsket fra 130 til 70 dyr. Som modtræk har Gibraltars myndigheder oprettet en beskyttet park hvor en abebestand vil være under opsyn og blive fodret med en mindre sukkerholdig kost af foderpiller. Parkforvalteren håber at aberne vil vende tilbage til deres normale adfærd så denne truede art bliver bevaret.

BØRNEDØDELIGHED

De Forenede Stater står nu næsten nederst på listen blandt de rige lande hvad angår bekæmpelse af børnedødelighed, siger dr. Regina Lederman, der er dekan og professor ved Texas-universitetets sygeplejeskole. For tyve år siden lå De Forenede Stater på femtepladsen i international sammenhæng, men var i 1987 røget ned på en tyvendeplads. Amerika er ramt af stof- og alkoholmisbrug, AIDS, fejlernæring, hjemløshed, stress, tobaksrygning og en epidemi af teenagegraviditeter. Alt dette er skyld i at mange spædbørn fødes med lav fødselsvægt, et skrøbeligt helbred eller livsvarige handicap. Ifølge Lederman lykkedes det Japan, takket være en national sundhedsindsats i årene mellem 1950 og 1987, at kæmpe sig op fra en syttendeplads til en førsteplads, så landet i dag har verdens laveste børnedødelighed. „Næsten alle undersøgelser viser at hensyntagen før fødselen øger chancerne for at man får en normal fødsel og et sundt barn,“ siger Lederman. „Reelt set begynder sundhedsplejen allerede før undfangelsen.“

HVORFOR BØRN LØBER HJEMMEFRA

Den australske avis Canberra Times har undersøgt hvorfor børn løber hjemmefra. Ofte er det som følge af en pludselig indskydelse. Nogle gør det af trang til spænding. De fleste bortløbne børn vender tilbage efter et par dage når sulten og ensomheden melder sig. Andre forlader imidlertid hjemmet af mere alvorlige grunde, såsom problemer i skolen, forældrenes alkoholmisbrug, fysisk eller seksuel mishandling eller forældrenes skilsmisseproblemer. Disse børn bliver væk i længere tid eller kommer aldrig tilbage. De ender måske i prostitution eller kriminalitet. Alarmklokkerne bør lyde hvis der altid er skænderier i hjemmet, hvis børnene ofte kommer sent hjem om natten eller gennem længere tid pjækker fra skolen. Artiklen siger at man kan forebygge at børnene løber hjemmefra ved at ’skabe en varm og kærlig atmosfære i hjemmet, finde den rette balance mellem at være eftergivende og autoritær, give børnene ansvar og medbestemmelse, opdyrke en bedre kommunikation og være god til at lytte, samt opdrage børnene retfærdigt og konsekvent’.

INVESTERING I BUDDHAER

Juvelerer i Japan fortæller at buddhafigurer af guld går som varmt brød. Hvorfor? Fordi guldting er blevet billigere efter indførelsen af et nyt skattesystem. Desuden skal der ifølge gammel tradition ikke svares afgift af religiøse statuer. Skattestyrelsen truer imidlertid med at lægge afgift på buddhafigurer som købes for at omgås loven i stedet for i religiøst øjemed. Juvelerer siger endvidere at fabrikationsomkostningerne får prisen for en buddhafigur til at ligge 75 procent over guldprisen, hvilket gør buddhafigurer til en dårlig investering.

SELVDESTRUKTIV ÆGYPTISK KUNST

„Malerne i det gamle Ægypten frembragte mange farvestrålende kunstværker i form af freskomalerier og bemalede statuer, kister og grave. De udgjorde en stærkt specialiseret faggruppe og opfandt den første kunstfarve, ægyptiskblå, der var smukkere end nogen af de naturlige blå farver de havde adgang til,“ hedder det i The German Tribune. Men de „vidste ikke at ægyptiskblå var som en trojansk hest der blev indført i deres kunstværker, idet farven indeholdt et ødelæggende stof“. Stoffet var atakamit, ikke et mineral som man med vilje blandede i men som, ifølge forskerne, ved en kemisk reaktion senere forvandler den blå farve til grøn. I fugtige omgivelser fortsætter denne proces og får pigmentfarven til at løsne sig og skalle af. En stor del af den fugt kunstværkerne udsættes for, skyldes turisternes besøg. De egyptiske myndigheder står derfor i et dilemma: Skal de lukke seværdighederne for turisterne, som landet er økonomisk afhængigt af, eller skal de risikere at værkerne mister alle blå og grønne farvetoner i løbet af de næste hundrede år?

KAKERLAKBEKÆMPELSE

„Kakerlakker kan tåle højere strålingsdoser end mennesker kan,“ siger Richard Brenner fra Det Amerikanske Landbrugs Forskningsråd. „Men eftersom de ikke kan regulere legemstemperaturen, vil de blive slået ihjel af de høje varmegrader vi kan tåle fordi vi kan holde vores legemstemperatur nede ved at svede.“ Dette er et californisk firma der bekæmper skadedyr, begyndt at drage fordel af ved bekæmpelsen af kakerlakker og andre skadedyr i husene. Det angrebne hus bliver pakket ind i presenninger. Ved hjælp af propanbrændere hæver man derefter rumtemperaturen til omkring 66 grader. „Efter fire timer vil der i alle dele af bygningen være over 50 grader varmt, hvilket er nok til at slå kakerlakker, fluer, mider, møl og selv termitter ihjel,“ oplyser New Scientist.

’TIL DØDEN JER SKILLER’

„Det siges at ægteskaber indgås i himmelen,“ skriver India Today. „Men for to par i landsbyen Patan ser det ud som om den himmelske kombination er blevet spoleret af jordisk forvirring.“ Det skete da to forskellige brudepar kom samtidig for at blive gift. Begge havde travlt, og ceremonierne blev derfor udført i huj og hast. Alle blev chokerede da de to brude trak det lange slør der tilhyllede deres ansigter til side og det viste sig at de var blevet viet til den forkerte. „Skønt brudene var bestyrtede, insisterede slægtningene på at sket var sket,“ hedder det i India Today. „Så nu er parrene nødt til at forblive sammen i medgang og modgang til døden dem skiller.“

TRAFIKDRAB

◻ „Mange af dem der bliver dræbt på landevejene er kokainmisbrugere,“ oplyser dr. Peter Marzuk, der er en af ophavsmændene til en undersøgelse som er blevet offentliggjort i Journal of the American Medical Association. Undersøgelsen, der blev iværksat på grund af det stigende antal trafikdrab i New York, viser at 56 procent af de omkomne i dødsøjeblikket havde rester i kroppen af kokain, alkohol eller begge dele. Dr. Marzuk er overbevist om at mange flere bilister bruger kokain end det fremgår af undersøgelsen. Nogle undgår at blive dræbt, mens andre ikke bruger så meget kokain at det kan spores.

◻ I USA „sker der hvert år 6500 trafikdrab og måske op mod 400.000 ulykker som følge af at bilister falder i søvn bag rattet,“ oplyser en artikel i tidsskriftet Science, med henvisning til de forskningsresultater neurologen Michael Aldrich, der er søvnforsker ved Michigan-universitetet, er kommet frem til. Op mod 25 procent af befolkningen lider af søvnbesvær, siger Aldrich, og er derfor i fare for at døse hen under kørselen. Det almindeligste er at folk lider af apnø, hvor vejrtrækningen ofte stopper under nattesøvnen så man vågner og ikke føler sig udhvilet næste dag. Den lidelse der er skyld i flest ulykker er imidlertid narkolepsi, en sygdom der bevirker at man pludseligt — uden varsel — falder i søvn.