Murens fald

„HVEM ville have troet det?“ „Jeg havde ikke drømt om at jeg skulle få det at se i min levetid!“ Hvilket? Fjernelsen af den berygtede Berlinmur og alt hvad den stod for. Men i november 1989 begyndte nedrivningen.a Østberlinere strømmede ind i Vestberlin — nogle for at smage kapitalismens goder, andre for at gense deres slægtninge.

Dette digebrud åbnede sluseportene, og mange følte at Østeuropa var forandret for stedse.

Afslutningen på den kolde krig?

Men noget der er endnu mere bemærkelsesværdigt end Berlinmurens fald, er at også den ideologiske mur mellem Øst og Vest er styrtet sammen. Pludselig er den kolde krig bragt til ophør. Som den pensionerede amerikanske oberst David Hackworth har skrevet i Newsweek: „Den kolde krig er forbi; det indrømmer selv den mest hårdkogte kommunisthader.“

Ifølge den tyske avis Stuttgarter Zeitung erkendte endog NATO (Nordatlantiske Traktats Organisation) på et møde i London i juli 1990 at det forholdt sig sådan. I artiklen „Den atlantiske alliance siger uigenkaldeligt farvel til koldkrigstiden“ citerede The German Tribune ovennævnte avis: „Efter 41 års konfrontation [med landene i Sovjetblokken] har de 16 NATO-ledere lagt op til en ny strategi og taget endeligt afsked med koldkrigsæraen. . . . Fjendskab er blevet erstattet med partnerskab. . . . Sikkerhed og stabilitet . . . bliver nu ikke først og fremmest garanteret ved militære midler men ved balance- og dialogpolitik samt fælleseuropæisk samarbejde.“ Skuepladsen for fredstruende konflikter er nu flyttet fra Europa til Mellemøsten.

Demokratiet kræver sin pris

Demokrati med såkaldte frie valg er blevet en politisk modesag. Og næsten alle hopper med på vognen. Men demokratiet kræver sin pris. Optøningen mellem Øst og Vest og indførelsen af et kapitalistisk demokrati har været en dyr fornøjelse. I en lederartikel i Asiaweek blev der sagt: „Landene i den forhenværende Sovjetblok er ude i økonomisk uføre . . . Demokratiet koster. . . . Demokratiet har mange fordele, men fuldkommen stabilitet er ikke en af dem.“ Hvem betaler for denne omlægning til et såkaldt friere, demokratisk samfundssystem?

Millioner i Polen, det tidligere Østtyskland og andre lande har opdaget at springet fra centralstyret planøkonomi til fri markedsøkonomi fører arbejdsløshed og andre problemer med sig. Når virksomheder stræber efter strømlinethed og større konkurrenceevne, bliver noget af arbejdsstyrken overflødig. Også andre samfundssektorer bliver alvorligt ramt — deriblandt militæret og rustningsindustrien. Hvad skyldes det?

Efterhånden som krigsfrygten og fjendskabet mellem Øst og Vest fortager sig, svinder behovet for de enorme hære. Hundredtusinder af soldater med familie skal nu tilpasse sig det civile liv, hvilket medfører et vist pres. Forsvarsbudgetterne bliver måske ramt af sparekniven. Våbenfabrikkerne modtager færre ordrer, og fabrikanterne bliver måske nødt til at fremstille andre produkter. Arbejderne må omskoles og sluses over i andre erhverv.

Denne kovending i Østeuropa har skabt en fuldstændig ny international situation. Hvorfor er det gået så stærkt?

Store ord, store forandringer

Grundlaget for forandringerne har været Sovjetunionens nye ikkeinterventionspolitik. Tidligere blev reformkræfterne i Østeuropa holdt i ave ved de sovjetiske invasioner i Ungarn (1956) og i Tjekkoslovakiet (1968). Men begivenhederne i Polen i 1980’erne med Solidaritets udfordring af styret og de gradvise skridt mod større demokrati, viste at Sovjet havde opgivet sin tidligere militære interventionspolitik. Polens enegang afslørede at det knagede i den kommunistiske klippeblok og at der kunne skabes fredelige og gradvise forandringer.

Ifølge visse politiske kommentatorer har forudsætningen for forandringerne i Østeuropa været den pragmatiske politik der er blevet ført af Sovjetunionens ledelse under præsident Mikhail Gorbatjov. I februar 1990 udtalte han: „Det sovjetiske kommunistparti iværksatte perestrojka [omstrukturering af samfundet] og opfandt dets begreb og politik. Med dette som udgangspunkt er der sat dybtgående revolutionære forandringer i gang på alle livsområder og i alle befolkningsgrupper. . . . Inden for perestrojkaens ramme finder der hurtige omskiftelser sted, som er uhørte i originalitet og rækkevidde.“

Som Asiaweek skrev: „Trods tilbageslag har [Gorbatjovs] kampagner for glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering) opildnet reformisterne i Ungarn, Polen og den øvrige Sovjetblok.“ De to russiske nøgleord, glasnost og perestrojka, er gledet ind i den ganske verdens ordforråd siden Gorbatjov i 1985 kom til magten i Sovjetunionen. De betegner en politisk kursændring i den kommunistiske verden.

I en artikel i den konservative franske avis Le Quotidien de Paris skrev den politiske kommentator Philippe Marcovici at omvæltningerne i Tjekkoslovakiet kun var mulige „takket være Moskva, for én ting står klart: Sovjet lod det ikke bare ske, men sørgede for at Tjekkoslovakiet og andre folkedemokratier gjorde sig fri af deres spændetrøje. . . . Både i Prag og Østberlin satte massedemonstrationer skub i forandringerne. Folk søgte ud på gaderne, og det tvang regeringerne til at kapitulere og gå af.“

Den ulmende vulkan eksploderede, og på få måneder opnåede man demokrati og uafhængighed overalt i Østeuropa — både i Polen, DDR, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien.

Tysklands genforening — velsignelse eller forbandelse?

Dette spørgsmål optager sindene i Europa. De to Tysklande indgik en monetær union i juli 1990 og blev smeltet politisk sammen i oktober. Millioner jubler, men andre er bekymrede, deriblandt østtyskere som må overlade deres hjem til de tidligere ejere i Vesttyskland. Nogle britiske ledere har givet udtryk for deres forbehold. Men ikke desto mindre konkluderede en britisk avis: „Vi bliver nødt til at stole på det nyfødte Tyskland.“

Efter at have været offer for forfærdelige og ødelæggende invasioner af Napoleon (1812) og Hitler (1941), ønskede Sovjetunionen efter den anden verdenskrig at værne sin sikkerhed med en stødpudezone i Østeuropa. Sovjetblokken med de otte kommunistlande i Østeuropa blev dannet i de første år efter 1945.b Nu hvor Sovjetunionen føler sig mindre truet af Tyskland og De Forenede Stater, er jerngrebet om de tidligere lydstater løsnet. Jerntæppet, et ord opfundet af Churchill i 1946, er brudt ned, så nyt lys kan trænge ind.

Hvordan omvæltningerne berører dig

Vi har allerede omtalt nogle af de økonomiske konsekvenser i form af firmalukninger og socialt opbrud som disse omvæltninger har fået i mange lande. Mange bliver sendt ud i arbejdsløshed og må kæmpe om arbejdspladserne. Et biprodukt af filosofien bag markedskræfternes frie spil er at kun de stærke overlever.

På den anden side har demokratiseringen banet vej for international turisme. Som andre lande (for eksempel Spanien og Italien) har erfaret i de sidste 30 år, kan den udenlandske turisme skæppe godt i kassen. Millioner i Vesten brænder efter at besøge Østeuropas historiske byer, hvis navne vækker mindelser om fordums herlighed og pragt — Budapest, Prag, Bukarest, Warszawa og Leipzig, for blot at nævne nogle få. Folk vil også gerne frit kunne besøge Leningrad, Moskva og Odessa. Omvendt ønsker østeuropæere at se Vesten. Den internationale turisme er utvivlsomt med til at vælte mure af uvidenhed og fordomsfuldhed. Som mangen en turist har erfaret, forsvinder fjendebillederne hurtigt når man deler strand med en tidligere „fjende“.

Der er også en anden følgevirkning af murens fald der optager millioner af mennesker, nemlig muligheden for at mødes med trosfæller i andre lande. I hvilket omfang vil dette være muligt? Hvilke forandringer finder sted på det religiøse område i Østeuropa? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnoter]

[Kort på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

TYSKLAND

Berlin

JUGOSLAVIEN

UNGARN

POLEN

RUMÆNIEN

TJEKKOSLOVAKIET

ALBANIEN

BULGARIEN

USSR