Vi betragter verden

Stævne i Moçambique

Efter mange års forbud har myndighederne i Moçambique nu givet Jehovas vidner større tilbedelsesfrihed. For nylig blev der holdt et firedages områdestævne med temaet „Det rene sprog“ på Costa do Sol Sportsstadion i hovedstaden Maputo. Den lokale avis Tempo skriver at der var seks tusind til stede da stævnet begyndte. Foredragene blev holdt på portugisisk og tsonga. Tempo tilføjer at formålet med stævnet var at „styrke den kristne enhed trods de sprogforskelle som splitter mennesker“. Artiklen forklarer at dette er et mål som Jehovas vidner arbejder hen imod på internationalt plan, uanset „race, nationalitet, uddannelse og social status“.

Sult, men ikke fødevaremangel

„Verdensbankens undersøgelser viser at sulten er blevet forværret i de senere år, især i Latinamerika,“ har den franske økonom Jacques Chonchol sagt ved et seminar i São Paulo i Brasilien. Skønt seminarets tema var „Hungersnøden — 90’ernes udfordring“, var der ikke mange deltagere der gav de 1.116.000.000 underernærede mennesker i verden noget håb. „Eksperterne forsikrer at problemet ikke skyldes fødevaremangel,“ oplyser O Estado de S. Paulo. „Jorden producerer mad nok til at mætte sine 5,3 milliarder beboere. Men folk har ikke råd til at købe maden.“ Hvorfor? Nedskæringer i socialbudgetterne efter de internationale gældsforhandlinger øger angiveligt sultproblemerne. Jacques Chonchol anfører også en anden årsag: „Tilflytningen til storbyerne forværrer hungersnøden.“

Politikere der ryger

Myndighederne i Mexico har for nylig taget skridt til at beskytte ikkerygere. Ifølge Visión, et latinamerikansk tidsskrift, er det nu forbudt at ryge på biblioteker og hospitaler samt i biografer, offentlige transportmidler og offentlige kontorer. Det er et krav at restauranter og cafeteriaer har ikkerygerzoner. Overtrædere af bestemmelserne kan få op til 180 kroner i bøde. Visión skriver dog at bestemmelserne „ikke gælder i Deputeretkammeret og Repræsentanternes Hus (den lovgivende forsamling som har vedtaget dem), eftersom de mexicanske politikere ikke kan holde sig fra tobakken i arbejdstiden“.

Samliv uden papirer?

Ifølge pariserdagbladet Le Monde er ægteskabet på tilbagetog i Frankrig. I de sidste 20 år har flere og flere par valgt at leve sammen uden at være gift. Frankrigs Nationale Institut for Demografiske Studier oplyser at mindst halvdelen af alle brudepar i forvejen bor sammen og i nogle tilfælde har gjort det i adskillige år. Mange par mener måske at chancerne for at få et godt ægteskab øges hvis man først har levet sammen, men kendsgerningerne viser noget andet. Le Monde bemærker at „førægteskabeligt samliv ikke gør ægteskabet stærkere“, men at sådanne ægteskaber „synes at være mindre holdbare, idet de oftere ender med skilsmisse“. Dette bekræftes af statistikken.

Passive børn

Ifølge den japanske regerings hvidbog om unges forhold anno 1990 har over halvdelen af alle japanske børn i alderen fra 10 til 15 år deres eget fjernsyn og egen spillecomputer, og en tredjedel har privattelefon. De fleste unge tilbringer deres fritid inden døre og ser fjernsyn, læser tegneserier eller spiller på computer. Hvidbogen kæder børns passive indendørsaktiviteter sammen med deres vanskeligheder med at komme ud af det med andre, deriblandt deres familie, og deres manglende deltagelse i samfundsbegivenheder. Ifølge en undersøgelse siger omkring 90 procent af de japanske børn at de har svært ved at udtrykke deres dybeste tanker og følelser.

Drejerarbejde i nødder

Vidste du at man kan lave knapper, smykker og statuetter af nødder? Nogle af disse produkter bliver allerede massefremstillet til beklædningsindustrien. Råmaterialet er stennødden, som er på størrelse med en golfkugle og som vokser i Ecuadors skove. Tidsskriftet National Geographic skriver at dette „er et comeback for stennødden, som man har lavet knapper af længe før plasticknapperne i 30’erne oversvømmede markedet“. Naturbeskyttelsesfolk har fundet vidnesbyrd om at stennødden har været anvendt i Sydamerika i mindst 250 år. Ifølge National Geographic kan nødderne „bruges som erstatning for elfenben, som nu er en forbudt handelsvare på verdensmarkedet“.

Fugle som smuglergods

Verdensnaturfonden oplyser at „mindst 225.000 fugle til en værdi af 50 millioner dollars i detailhandelen hvert år bliver smuglet eller importeret på forfalskede papirer“. Papegøjer indfanges af folk i regnskovene i Afrika, Indonesien, Mexico og Sydamerika og sælges for få dollars. „I USA eller Europa kan nogle fugle, deriblandt kejseramazonen fra Dominica i Det Caraibiske Hav, indbringe 100.000 dollars stykket,“ skriver The Wall Street Journal. Mange papegøjearter siges at være på randen af udslettelse i fri natur. Det menes at cirka 90 procent af de smuglede fugle „dør undervejs på grund af fodermangel og elendige transportforhold“.

AIDS i Asien

I februar 1990 var der rapporteret 2000 tilfælde af AIDS i Asien. Ifølge en ny FN-rapport skønner WHO at en halv million mennesker i Asien nu er smittet med HIV-virus. Tidsskriftet Asiaweek skriver at „FN netop har advaret om at antallet af AIDS-tilfælde i Asien vil stige drastisk“. WHO slår til lyd for bedre uddannelses- og oplysningskampagner som modvægt.

Snedige rottefængere

Landmænd i Tamil Nadu i Indien har forsøgt at bruge kemikalier, pesticider og fælder i deres bekæmpelse af gnavere. Men da de ikke har kunnet få bugt med skadedyrene, har de, ifølge India Today, ansat folk fra Irula-stammen til at klare problemet. I løbet af et år har irulaerne fanget cirka 140.000 rotter i et område på 16.000 hektarer. Irulaerne „bruger ikke pesticider, men udnytter deres viden om gnavernes adfærdsmønster“. De fanger rotterne i deres reder ved at blokere deres udgange. På grund af den store rottefangst er irulaerne ved at undersøge om rottekød kan anvendes som hønse- og fiskefoder og om rotteskind kan forarbejdes til læder. India Today tilføjer at „forsøget har vist at irulaernes metode er den mest effektive“ — og desuden den billigste — måde at holde rottebestanden nede på.

Korallerne dør af varme

„Det første vidnesbyrd om en global temperaturstigning er måske at korallerne mister farven,“ siger Ernest Williams fra Puerto Ricos Universitet. De stigende havtemperaturer får korallerne til at afstøde de mikroskopiske alger som er korallernes fødekilde. Dette efterlader store, hvide områder på koralrevene. „Uden algen sygner korallen hen og holder op med at formere sig.“ Der er rapporteret om syge koralrev mange steder, deriblandt ved Bahamaøerne, Bermuda, Florida, Hawaii, Jamaica, Okinawa og Puerto Rico. The Toronto Star skriver at 80’erne var det varmeste årti i de sidste hundrede år og at „mange klimaeksperter forudsiger at temperaturerne vil stige adskillige grader i det kommende århundrede“, hvilket vil bringe koralrevene endnu mere i farezonen.

Latinamerikanere forlader kirken

Tidsskriftet Hispanic oplyser at næsten én million etniske latinamerikanere i De Forenede Stater har forladt den katolske kirke i de sidste 15 år. „Hvert år stiger antallet med mellem 60.000 og 100.000.“ Ifølge en nylig undersøgelse ledet af en hjælpebiskop under ærkebiskoppen af San Francisco, ønsker latinamerikanske ekskatolikker „at beskæftige sig mere med deres tro og Bibelen“. En katolsk præst kommenterer problemet på denne måde: „Vi må se den katolske kirke som det den er: En stor institution med en fastlagt måde at gøre tingene på. Det er vanskeligt at få en stor institution til at gå nye veje.“ I ovennævnte artikel siges der: „Det er nemt at drukne i mængden i et typisk katolsk sogn med 4000 familier.“ Til gengæld „er det lige så nemt at blive afholdt og respekteret i en lille [ikkekatolsk] menighed med 200 medlemmer“.