Er det menneskenes skyld at koralrevene dør?

VED Den Internationale Konference om Koralrev i 1992 blev det sagt at menneskene direkte eller indirekte er skyld i at 5 til 10 procent af verdens levende rev er døde, og at yderligere 60 procent kunne gå tabt i de næste 20 til 40 år. Ifølge Clive Wilkinson fra Det Australske Havforskningsinstitut findes der kun sunde rev på afsidesliggende steder. Avisen USA Today har skrevet at der findes medtagne rev ud for „de asiatiske lande Japan, Taiwan, Filippinerne, Indonesien, Singapore, Sri Lanka og Indien; ved Kenya, Tanzania, Moçambique og Madagaskar i Afrika; og ved Den Dominikanske Republik, Haiti, Cuba, Jamaica, Trinidad og Tobago, og Florida i Amerika. Der er forskellige grunde til denne nedbrydning, men store befolkningskoncentrationer i kystzonerne og en galoperende udvikling langs kysterne er faktorer som er fælles for alle disse lande.“

Koralrev trives normalt bedst i havvand med temperaturer mellem 25 og 29 grader, afhængigt af beliggenheden. De levende koraller er imidlertid meget følsomme over for selv små temperatursvingninger. En stigning på en eller to grader over den normale maksimumstemperatur om sommeren kan være dødbringende. Fra sted til sted er der forskellige grunde til at koraller mister deres farve og dør, men mange forskere har en formodning om at en fælles, verdensomspændende årsag er den globale opvarmning. Tidsskriftet Scientific American skriver om denne konklusion: „Rapporter fra 1987 om affarvning af koraller falder tidsmæssigt sammen med den stigende bekymring over global opvarmning. Det er derfor ikke overraskende at nogle forskere og iagttagere er nået til den konklusion at koralrev kan sammenlignes med kanariefuglene i kulminerne — det første tegn på at temperaturen i verdenshavene er steget. Det ser ud til at de forhøjede temperaturer i lokalfarvandene er skyld i affarvningen, men man kan ikke på dette tidspunkt med sikkerhed påvise en forbindelse til den globale opvarmning.“ — Angående kanariefuglene i kulminerne: Se Vågn op! for 22. januar 1991, s. 31.

U.S.News & World Report siger: „Nylige undersøgelser af Det Caraibiske Hav støtter hypotesen om at de usædvanligt varme oceaner udløser de nye udbrud.“ Thomas J. Goreau, der er formand for Den Globale Koralrevsforening, drager en pessimistisk sammenligning mellem koralrevenes tilstand og fældningen af Amazon-regnskoven. „Der vil stadig være nogle regnskove tilbage om halvtreds år,“ siger han, „men med den hastighed hvormed koralrevene dør på nuværende tidspunkt, vil der ikke være nogen af dem tilbage til den tid.“

Mange årsager til den globale ødelæggelse

Langs Centralamerikas Stillehavskyst døde omkring 95 procent af korallerne i 1983. I den centrale og vestlige del af Stillehavet foregik der en lignende, om end ikke så omfattende, affarvning af koraller. Situationen blev imidlertid langt alvorligere for Det Store Koralrev ved Australien og i dele af Stillehavet og Det Indiske Ocean. Fra Thailand, Indonesien og Galápagosøerne rapporteredes der også om skader. Derefter mistede et stort antal koraller deres farve omkring Bahamaøerne, Colombia, Jamaica, Puerto Rico og ved det sydlige Texas og Florida.

På verdensplan begyndte der at tegne sig et billede af hvor mange rev der befandt sig i farezonen. Natural History skriver: „På den relativt korte tid hvor man har studeret økosystemer i rev, har man ikke tidligere set en så omfattende affarvning som i øjeblikket. Biologen Peter Glynn fra University of Miami har i den østlige del af Stillehavet undersøgt stærkt affarvede koraller der var over 400 år gamle, og han har ikke kunnet finde beviser på en lignende katastrofe i fortiden. De mange affarvede koraller tyder på at den generelle opvarmning i 1980’erne kan have haft en drastisk virkning på koralrevene. Det kan måske tolkes som et varsel om revenes fremtid hvis drivhuseffekten fører til et endnu varmere klima. Desværre vil den globale opvarmning og nedbrydningen af miljøet næsten med sikkerhed fortsætte og forstærkes, med øget takt i den verdensomspændende affarvningscyklus til følge.“

U.S.News & World Report peger på endnu en mulig årsag: „Det stadig tyndere ozonlag, der beskytter levende skabninger mod [solens] ødelæggende ultraviolette stråler, er måske medvirkende til nedbrydningen af revene i de senere år.“

Over halvdelen af jordens befolkning bor i kystområder, og menneskenes uansvarlige fremfærd er gået hårdt ud over koralrevene. En undersøgelse fra Unionen til Verdens Bevarelse og FN’s Miljøprogram (UNEP) viser at folk i 93 lande havde beskadiget eller ødelagt betydelige mængder rev. Mange udviklingsområder forurener oceanerne ved at lede deres urensede spildevand direkte ud i dem.

Mangroveskove, som vokser i saltvand og kan filtrere urenheder fra, bliver fældet til tømmer og brændsel. Rev bliver brudt i stykker for at anvendes til byggematerialer. I Sri Lanka og Indien er hele sektioner af rev blevet fjernet som råstof til cementfremstilling. Både små og store skibe kaster anker på revene eller går på grund på dem, og revene bliver knust til brokker.

Tidsskriftet National Geographic har beskrevet det der sker i Floridas John Pennekamp Statspark for Koralrev: „Bådene forurener vandet og alt liv i det med olieprodukter og spildevand. Uerfarne bådførere sejler ind i revene. De fylder havet med flamingobægre, aluminiumsdåser, glas, plasticposer, flasker og meterlange sammenfiltrede fiskesnører. Intet af dette affald forsvinder af sig selv, da det praktisk talt er unedbrydeligt.“

[Kildeangivelse på side 16]

Gengivet med tilladelse af Australian International Public Relations

[Kildeangivelse på side 17]

Med venlig tilladelse af Bahamas Ministry of Tourism