Hvad kan der gøres for at redde koralrevene?
FORSKERE fra hele verden mener at den globale opvarmning er kommet for at blive, og at den vil forværres efterhånden som den industrielle udvikling vinder indpas i udviklingslandene. Omkring tre milliarder tons kuldioxid (CO2) spredes årligt i atmosfæren ved afbrænding af brændstoffer såsom kul, olie og træ der anvendes som energikilder, og gennem skovbrande. Ifølge nogle forskere truer den såkaldte drivhuseffekt — der skyldes gasser fra afbrænding af fossilt brændstof — med at hæve temperaturen i atmosfæren med 3 til 8 grader i midten af det næste århundrede. Denne stigning kan blive skæbnesvanger for korallerne og det liv der trives på koralrev.
Hvis koralrevene dør, vil det også berøre livet på jorden. Tidsskriftet Natural History oplyser: „Koralrevene udgør en vigtig faktor i forbindelse med drivhuseffekten og kan have lige så stor betydning som de tropiske regnskove med hensyn til at reducere drivhusgasserne. Når koraller udskiller kalciumkarbonat til dannelsen af deres skelet, fjerner de en stor mængde kuldioxid fra oceanerne. Uden zooxantheller [alger som korallen lever sammen med] ville korallen have brug for en langt mindre mængde kuldioxid. Det er ironisk at en ødelæggelse af dette undersøiske økosystem kan fremskynde den proces der resulterer i korallens død.“
Nogle forskere mener at gasser som nitrogenoxid og klorfluorkarboner (CFC), der frigives under forbrænding, forværrer drivhuseffekten. Det enkelte CFC-molekyle er omkring 20.000 gange mere effektivt til at absorbere varme end et kuldioxid-molekyle. CFC er også under mistanke for at være hovedårsagen til at ozonlaget nedbrydes, det lag der beskytter livet på jorden mod de skadelige ultraviolette stråler. Ved Nord- og Sydpolen er der huller i ozonlaget. Dét skader også korallerne. Under forsøg har man udsat miniaturekoralrev som allerede var belastet af varmt vand, for en forøget mængde ultraviolet lys, hvilket forværrede affarvningen. Tidsskriftet Scientific American skriver: „Selv hvis udsivningen af klorfluorkarboner ophørte, ville de kemiske reaktioner der ødelægger stratosfæren, fortsætte i mindst hundrede år. Årsagen er ligetil: så lang tid forbliver disse molekyler i atmosfæren, og de fortsætter med at stige op i stratosfæren fra troposfæren længe efter at udsivningen er hørt op.“
Vi mennesker kan handle ansvarligt ved ikke at forurene havene eller kystområderne med affald eller anden forurening. Hvordan? Når du besøger et koralrev, så følg anvisningerne om ikke at røre ved eller stå på en koral. Lad være med at tage imod eller købe souvenirs af koraller. Hvis du sejler i nærheden af tropiske rev, så kast anker på sandbunden eller på flydende fortøjningspladser der er udlagt af havnemyndighederne. Riv ikke havbunden op med skruen eller ved høj hastighed. Lad ikke bådens spildevand løbe ud i havet, men find en dok eller en marina der vil tage imod det. Bill Causey, leder af Looe Key National Marine Sanctuary (Florida, USA), har bemærket: „Menneskene er sandsynligvis det problem der forårsager ubalancen. Det burde stå klart for alle. Hvis vi fortsat gør offentligheden opmærksom på den fare der ligger i at miste et vigtigt økosystem, kan vi måske ændre situationen.“
Der er blevet udstedt og håndhævet love for at beskytte koralrevene. Staten Florida sagsøger sejlere der beskadiger dens rev. Da en fragtbåd løb på grund og pløjede adskillige hektarer koraller op, måtte ejerne betale en bøde der svarer til cirka 35 millioner kroner. Nogle af pengene blev brugt til at genskabe havets økosystem. Ved at anvende et specielt klæbestof forsøger biologer i øjeblikket at samle koraller der blev beskadiget af et skib i 1994. Endnu en bøde på cirka 17 millioner kroner blev idømt et firma for de skader et af dets fragtskibe havde anrettet på et rev i Florida. Andre lande har iværksat lignende sanktioner. På steder hvor det er populært at dykke, som for eksempel ved Caymanøerne i Det Caraibiske Hav, har man kun tilladt dykning i bestemte områder. I Australien har man oprettet et beskyttet område, Det Store Koralrevs „Marine Park“, for at kunne kontrollere de aktiviteter der foregår her. Men som det så ofte er set, betyder flere dykkere også at der sker flere skader på revene.
Vil alle lande støtte bestræbelserne?
På globalt plan har foruroligede forskere og ledere konkluderet at problemet ikke kan løses af et enkelt land og end ikke af en sammenslutning af lande. Forureningen bæres rundt om hele Jorden af cirkulerende luft- og havstrømme der beskadiger revene. Intet land har jurisdiktion ud over sit eget territorialfarvand. Forureningskilder der dumpes på dybt vand, vil med tiden ende oppe på land. Der er brug for en forenet global indsats og løsning.
Mange oprigtige og dygtige folk rundt om i verden vil uden tvivl fortsætte kampen for at redde jordens smukke og dyrebare koraller. Der er tydeligvis et desperat behov for en verdensregering der er interesseret i at beskytte jordens miljø. Lykkeligvis har Skaberen til hensigt at redde det globale miljø. Da Gud skabte de første mennesker, sagde han: „Lad dem råde over havets fisk [og alt dets dyreliv].“ (1 Mosebog 1:26) Eftersom Gud ikke udpinte eller drev rovdrift på dyrelivet i havene, må hans befaling til menneskene have betydet at de skulle værne om det globale miljø. Bibelen har forudsagt at vi efter hans løfte ’venter nye himle [Guds himmelske rige] og en ny jord hvori retfærdighed skal bo’. (2 Peter 3:13) I nær fremtid vil denne himmelske regering fuldstændig rense både den forurenede Jord og havene. Til den tid vil indbyggerne under Guds rige tage vare på og glæde sig over de smukke oceaner og livet heri.
[Illustrationer på side 18]
Baggrund: Et smukt koralrev i Stillehavet ud for Fijiøerne
Indsat: 1) Et nærbillede af en klovnfisk. 2) Koral der ligner et bord. 3) En reje der rengør en koral
[Kildeangivelse]
Side 18, baggrund: Fiji Visitors Bureau