De ’sagde det med blomster’ i Japan

Af Vågn op!-​korrespondent i Japan

ALLE verdensudstillinger har siden Verdensudstillingen i London i 1851 fokuseret på det sidste nye inden for industri og teknologi. Men ved verdensudstillingen i Osaka, Japan, sidste sommer, blev naturen sat i højsædet. Al opmærksomhed blev her rettet mod den seneste udvikling inden for blomster og planter.

De smukt anlagte haver ved denne ’blomsterudstilling’ vidnede om at mennesker kan leve i harmoni med naturen og understregede udstillingens gennemgående tema: „Sameksistens mellem naturen og mennesket.“ Men alt var nu ikke lutter idyl, for der lød samtidig advarsler om globale miljøkatastrofer.

Udstillingen dækkede et område på 140 hektarer og var delt op i fire sektioner rundt om en sø som hed Livets Hav. Til højre for hovedindgangen, i det kuperede terræn, lå Bjergområdet, og til venstre Markområdet. Veje førte gennem Markområdet til Byområdet, hvor der var forskellige pavilloner. Det Fortryllede Vejkryds, en forlystelsespark, befandt sig længst væk.

Vi lod os fuldstændig opsluge af den blomsterpragt vi mødte på vores slentretur gennem verdensudstillingens marker, bjerge og internationale haver. Humøret steg et par grader når vi betragtede de flotte blomstermarker i gule, røde, blålige og mange andre farver. En let brise med dufte af roser i fuldt flor, røde, hvide og gule, forstærkede den fredelige og afslappede atmosfære der rådede overalt. Den maleriske og duftende Japanske Blomsterdal ydede sit særlige bidrag til denne stemning. Alt dette viser at mennesket er skabt til at leve i parklignende omgivelser.

En af de internationale haver som tiltrak vores opmærksomhed var Israels Bibelhave, hvor man især kunne se gamle oliventræer og stenmure. Da vi læste skilte med citater fra Højsangen og andre af Bibelens bøger, følte vi os næsten hensat til en have på Bibelens tid.

Livets Hav i midten af verdensudstillingen fik en bibelberetning til at stå lyslevende for os. Her havde man nemlig skilt vandene ad ved at „pumpe 600 tons vand op på fire minutter,“ forklarede en ledende opsynsmand. I takt med at søen gradvist åbnede sig, sprang seks forskellige fontæner til musikledsagelse. Hvis den menneskelige teknologi kan frembringe dette, skulle der ikke være nogen grund til at tvivle på Skaberens evne til at skille vandene ved Det Røde Hav. — 2 Mosebog 14:21-28.

Højteknologiske pavilloner

På trods af den lange ventetid følte utallige sig tiltrukket af udstillingerne i de mange pavilloner. Hovedattraktionen i en af pavillonerne var et ’flyvende tæppe’ hvorfra vi med monarksommerfuglens øjne kunne følge dens trækrute. Mens vi sad på dette ’flyvende tæppe’, en gennemsigtig plade af hærdet glas, oprulledes det ene smukke landskab efter det andet under os. Vi følte det som om vi fløj sammen med sommerfuglen. Da en alligator pludselig snappede efter den, fornemmede vi også med rædsel hvordan vi undslap på et hængende hår.

Da vi kom ind i en anden pavillon fik vi udleveret specielle briller så vi kunne se en tredimensional film med titlen Den sidste bisonokse. Vi kunne næsten række hånden ud og røre den gråbjørn der var ved at fange en laks, den puma der sprang hen mod en sten og det bisonoksepar som forsøgte at beskytte deres kalv mod fjender!

Sjældne blomster og enestående forestillinger

Mange besøgende var også glade for de pavilloner der bød på haver og planter. En af seværdighederne var verdens største blomst, en rafflesia fra Indonesien. Denne snylteplante, der måler cirka en meter i diameter og vejer omkring 7 kilo, blomstrer uden at have rødder eller blade. Efter at have vokset frem på værtsplanten i cirka 30 måneder, står den besynderlige kæmpeblomst i fuldt flor i kun fire dage.

I Den Store Vinterhave, et kæmpemæssigt drivhus, kunne man betragte 15.000 planter af 2600 arter som er naturligt forekommende i lande lige fra troperne til polaregnene. Ved hjælp af ’luftgardiner’ og et rørledningsnet som opvarmede eller afkølede jordbunden, kunne man konstant holde otte forskellige temperaturer i vinterhaven. Takket være denne teknologi fik man tropiske planter og ørkenkaktus såvel som alpeplanter til at blomstre uforstyrret og stateligt.

Advarsler om økologiske kriser

Overalt i området blev man med velberåd hu gjort opmærksom på de økologiske kriser som nu truer menneskeheden. På iøjnefaldende skilte og billeder i Den Japanske Statshaves pavilloner og enkelthaver kunne man for eksempel læse: „Ozonlaget ødelægges“, „Global temperaturstigning“, „Syreregn/syretåge“, „Tropiske skove forsvinder“ og „Jorden bliver mere og mere ørkenagtig“. Disse advarsler var et skår i glæden over freden og skønheden.

Men hvem kan lastes for denne ødelæggelse? Et skilt ved udgangen af Den Store Vinterhave angav den skyldige: „Mennesket — offer for sin egen ødelæggelse,“ og det fortsatte: „Mennesket har ofret mange af jordens naturrigdomme for egen fordels skyld. . . . I dag står vi over for konsekvenserne af vore handlinger.“

Selv i de økologiske kriser som anses for at være naturfremkaldte, har mennesket haft en finger med i spillet. En tavle i FN’s Fredshave gjorde os opmærksomme på at en tredjedel af jordkloden nu trues af ørkendannelse, hvilket berører næsten hundrede lande. „Tørke sætter måske fart i ørkendannelsen, men er sjældent årsagen,“ kunne man læse. Ørkenvækst „skyldes i højere grad mennesket og kan styres og afhjælpes ved menneskelige handlinger“.

Hvordan Jorden vil blive som en have

Verdensudstillingens smukke haver og blomsterbede lå i et område som tidligere havde været losseplads for Osaka — i sig selv et bevis for at mennesket kan omdanne et øde sted til et paradis. Men de mange store virksomheder som stod bag iscenesættelsen af dette fantastiske skue, blev ifølge tidsskriftet Japan Quarterly „beskyldt for at ødelægge miljøet andre steder i Japan og i resten af verden“. Ja, i stedet for at bruge sine evner og kræfter på at forvandle vor klode til et paradis, er mennesket desværre — i sin grådighed og selviskhed — i færd med at ødelægge Jordens økologiske balance.

Er der håb om at den ødelagte Jord en dag vil blive omdannet til et paradis? Ja, Bibelen giver dette løfte: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ Men hvordan vil dette kunne lade sig gøre? Esajas kommer selv med svaret: „De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ (Esajas 35:1, 2) Ja, under Guds riges styre ved Kristus vil menneskelige bestræbelser og fremskridt være i fuldstændig harmoni med naturen. Jorden vil blive omdannet til et globalt paradis, til evig velsignelse for menneskeheden og til ære og pris for Gud.