Energi fra tidevand

Af Vågn op!-​korrespondent i Canada

ENERGI! Det moderne samfund har et umætteligt behov for energi. Siden oliekrisen i 1973, som førte til vældige stigninger i oliepriserne, har forskere søgt alternativer til de fossile brændstoffer. Den nylige krig i Den Persiske Golf viste hvor alvorligt nationerne ser på risikoen for en afbrydelse af oliestrømmen fra Mellemøsten.

Eksperimentelle projekter som blev forkastet i mindre kritiske tider, bliver nu taget op igen. Det gælder for eksempel den såkaldte tidevandskraft. Kan man udnytte de enorme tidevandsforskelle i havet til frembringelse af elektricitet?

For nogle år siden begyndte canadiske ingeniører at tumle med tanken om at udnytte tidevandet i Bay of Fundy. Denne bugt, som ligger mellem de to canadiske Atlanterhavsprovinser Nova Scotia og New Brunswick, er kendt for sit tidevand, hvor forskellen mellem flod og ebbe kan være helt op til 16 meter — måske den største tidevandsforskel i verden. Kraftværker af denne art var allerede i drift i Frankrig og Sovjetunionen, så hvorfor ikke også i Canada?

Man udarbejdede detaljerede tegninger til et kraftanlæg som skulle kunne producere en el-energi på 4800 megawatt — 6,5 millioner hestekræfter. (Til sammenligning frembragte det nærliggende atomkraftanlæg i New Brunswick kun 600 megawatt.) Prisen for kraftanlægget var astronomisk: Fem milliarder canadiske dollars (30 milliarder kroner) i 1981-priser!

Forsøgsanlægget

Myndighederne ønskede derfor at der først skulle opføres et forsøgsanlæg, hvor udformning og effektivitet kunne afprøves. Anlægget hedder Annapolis Tidal Power Project. Det ligger ved en spærredæmning på Annapolisfloden, som løber ud i Annapolis Basin, et tidevandsbækken der udmunder i Bay of Fundy nær byen Annapolis Royal. Det kostede 55 millioner dollars (332 millioner kroner) at bygge anlægget, som begyndte at producere elektricitet i 1984.

Et år besøgte over 40.000 mennesker Annapolisanlægget; nogle af de besøgende kom helt fra Sibirien og Kina. Først bliver man måske skuffet ved synet af kraftanlægget, for det ser faktisk kun ud som en toetages betonbunker på en kort dæmning. Man skulle ikke tro at dette var noget særligt: Nordamerikas første tidevandskraftværk.

Man får heller ikke en stor stab af travle ingeniører at se. Kraftanlægget styres af computere 100 kilometer derfra, og blot nogle få folk på stedet kan vedligeholde det. Men stationen producerer alligevel 30 millioner kilowatt-timer om året — nok til at forsyne 8000 husholdninger.

Men hvordan bliver tidevandets bevægelser lavet om til energi?

Hvordan anlægget fungerer

Skjult i en 30 meter dyb udgravning findes hjertet i anlægget — den vanddrevne turbine. Dens funktion er forbløffende simpel. Turbinen er anbragt på en lille ø som til begge sider er forbundet med kysten via en art spærredæmning. Når tidevandet stiger, strømmer vandet fra Annapolis Basin gennem portene i dæmningen til et stort reservoir inden for dæmningen. Og når tidevandet har nået sit højeste, bliver alle porte lukket.

Når tidevandet uden for dæmningen igen er faldet (et fald på op til 4,6 meter), åbnes portene, og vandet strømmer ud i Annapolis Basin igen, men gennem turbinen. Vandstrømmen sætter turbinen i omdrejninger — og der produceres elektricitet. Eftersom anlægget kun arbejder mens vandet strømmer den ene vej, producerer det kun elektricitet det halve af døgnet, omkring 11-12 timer.

Derfor er der udviklet et særligt system, en forsøgsturbine med en diameter på 7,6 meter. Magneterne i generatoren, som producerer elektricitet når turbinen roterer, er fastgjort til turbinehjulet. (Almindelige turbiner er sædvanligvis koblet til generatorens aksel.) Resultatet bliver en mere kompakt turbine der fungerer effektivt selv når vandets gennemstrømningshastighed er relativt lav.

Men tæres anlæggets dele ikke af vandets saltindhold? Saltvandets korroderende virkning har været et stort problem, men konstruktørerne har løst det ved at sende en ganske svag elektrisk strøm gennem vandet, hvilket modvirker korrosionen.

Tidevandskraftens fremtid

Hvis det store tidevandskraftanlæg ved Bay of Fundy bliver til noget, vil det komme til at bestå af over hundrede turbiner af samme størrelse som den ved Annapolis. De vil blive anbragt på en otte kilometer lang dæmning langs bugtens østlige arm.

En delvis opdæmning af Bay of Fundy kan imidlertid give alvorlige problemer. For det første er konstruktionsprisen uhyre høj. For det andet kan miljøet måske tage alvorlig skade. En ændring i vandstanden på flere meter i Bay of Fundy kan føre til at store dele af kystlinjen oversvømmes med saltvand. Fiskenes vandringsmønstre kan blive forandret, og stamsilden kan blive forhindret i at vende tilbage til ferskvand.

Nordamerikas første tidevandskraftanlæg er imidlertid godt i gang med at producere strøm til det østlige Canada. Men det er kun en lille dråbe i det hav af energi som landet fortsat har behov for.

[Illustration på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Reservoir

Tidevandskraftstationen lader vandet strømme tilbage når tidevandet aftager

Kontrolporte åbner for tidevandet og lukker igen for at opretholde vandstanden i reservoiret

Bay of Fundy

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Nova Scotia Power Corporation