Når gamle sår bliver lægt

ADELINE NAKO, som vi omtalte i indledningen til denne artikelserie, blev en bitter fjende af sine forfædres hjemland, Japan. Når andre børn kaldte hawaiianere af japansk afstamning „japsere“, bed hun dem af med: „Vi er amerikanere.“ Hun malede plakater med teksten: „Udslet aksemagterne,“ og gjorde en stor indsats for at sælge krigsmærker. Hun fortæller: „Jeg var rigtig stolt af den 100. og den 442. bataljon af nisei, japanere af anden generation i USA der kæmpede tappert for Amerika.“

Men efterhånden som hun voksede op, begyndte hun at spørge sig selv: ’Hvorfor skal folk slå hinanden ihjel?’ Det virkede forkert, og hun tænkte: ’Buddhisterne er gået i krig. De kristne er gået i krig. De er én stor flok hyklere.’ Da hun i mellemtiden var begyndt at studere Bibelen med et af Jehovas vidner, forlangte hun at få svar på spørgsmålet: „Går I Jehovas vidner i krig?“

Hun fik at vide at Jehovas vidner hverken bærer våben eller slår nogen ihjel. På det tidspunkt rasede krigen stadig både i Europa og Asien. Adeline fandt ud af at Jehovas vidner i Tyskland blev sendt i koncentrationslejr og at de indkaldte Jehovas vidner i USA blev fængslet for militærnægtelse. ’Det må være den sande tro,’ tænkte hun.

Ude i en fredelig mission

Efterhånden som Adeline fik større bibelkundskab, følte hun sig tilskyndet til at indvi sit liv til Jehova, Bibelens Gud. Hendes hengivenhed for denne „fredens Gud“ animerede hende til at vise sin kærlighed ved at følge efter de fem japanske hawaiianere der frivilligt vart rejst til Japan kort efter Anden Verdenskrig. (Filipperne 4:9) De var ivrige efter at hjælpe befolkningen i deres forfædres land, et land som deres nation havde været i krig med, ved som missionærer at forkynde Bibelens trøstende gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14.

Shinichi Tohara, en af dem der meldte sig til en indsats i det krigshærgede Japan, fortæller hvad han tænkte om sin missionærgerning: „Jeg grundede over hvor trofast japanerne havde tjent menneskelige herrer og deres kejser. Jeg tænkte på kamikaze-piloterne, der ofrede livet for kejseren ved overlagt at flyve deres maskiner ind i fjendtlige krigsskibe. Hvis japanerne er så trofaste mod deres jordiske herrer, tænkte jeg, hvordan vil de så ikke være hvis de finder den sande Herre, Jehova?“

Med denne optimistiske indstilling ankom disse frivillige i 1949 til Tokyo, som få år forinden var blevet lagt i ruiner af B-29-bombefly. Hvem traf de i hytterne mellem ruinerne? Et frygtsomt folk som arbejdede samvittighedsfuldt. Naturligvis bar nogle stadig nag og nærede fordomme. Men mange reagerede velvilligt på Bibelens budskab om fred.

I 1953 fik disse første missionærer selskab af Adeline, der ivrigt hjalp dem der hungrede og tørstede efter Bibelens trøstende budskab. I forkyndelsen mødte hun dog også fjendtligsindede japanere der sagde: „Det var jer der kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki!“

Hertil svarede hun gerne: „Som De ved, er jeg fra Hawaii. Og det var Japan der begyndte med at angribe Pearl Harbor og dræbe mange dér. Men det har ikke afholdt mig fra at komme til Japan for at fortælle den gode nyhed til folk her.“ Det fik de fleste til at falde til ro og tage imod bibelsk læsestof.

Takket være den gode grundvold disse første missionærer fra Hawaii og andre steder lagde, tilhører over 150.000 japanere nu det brodersamfund der ’ikke mere lærer at føre krig’. — Esajas 2:4; 1 Peter 2:17.

Hvordan krig vil ophøre

Hvis der skal indføres verdensfred, er det nødvendigt at folk lærer hinanden at kende og opdyrker uselvisk kærlighed til hinanden. Men det er ikke nok. Også nogle der elskede fred og havde venner i fjendeland blev indkaldt til tjeneste i Stillehavskrigen, under henvisning til at krigen var „retfærdig“. Nationalistisk propaganda fik bugt med deres medmenneskelighed. Andre nægtede rosværdigt nok at gå i krig trods risikoen for at komme i koncentrationslejr eller fængsel, men dette lagde kun en ringe eller slet ingen dæmper på krigshysteriet.

Når et land går i krig, er det ikke kun ledet af mennesker. Almindeligvis bedyrer alle parter at de helst undgår krig; men en særdeles stærk magt påvirker dem mod deres vilje. Bibelen identificerer denne stærke magt som „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Ja, „hele verden ligger i den ondes magt“, Satan Djævelens magt. — 1 Johannes 5:19; se også Johannes 12:31; 14:30.

Men Bibelen lover at ’den Gud som giver fred, vil knuse Satan’. (Romerne 16:20) Et forspil til dette fandt sted i himmelen for cirka 77 år siden. Læg mærke til apostelen Johannes’ beskrivelse af det han så i et betagende syn 1800 år før opfyldelsen i 1914: „Der udbrød krig i himmelen . . . Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

Siden da har Satan Djævelens virke været begrænset til jordens nærhed. Han har forvoldt ubeskrivelige lidelser i dette århundredes krige ved at manipulere med politikere og militarister som var de marionetdukker. Men hans utålmodighed er blot et udtryk for at han „har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 12:12) Ved hjælp af sin mægtige „Fredsfyrste“, Jesus Kristus, vil Gud sætte Satan ud af spillet efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved „Har-Magedon“. — Esajas 9:6; Åbenbaringen 16:14, 16.

I modsætning til alle de krige mennesker har ført, vil Gud føre sin kommende krig med fuldstændig retfærdighed. Sådan er hans, Skaberens, norm for retfærdighed, og han vil vort bedste. I modsætning til politikere der driver deres landsmænd ud i krig, vil Jehova, menneskets Skaber, sige det samme til sit folk som han sagde til sin nation, Israel. Det var på Josafat af Judas tid, i det tiende århundrede f.v.t.: „I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer.“ — 2 Krønikebog 20:17.

Når Satans skadelige indflydelse er elimineret, vil enkeltpersoner fra alle nationer kunne glæde sig over virkelig fred og sikkerhed over hele jorden. Da vil de forhold Esajas beskriver med følgende ord blive til virkelighed: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ — Esajas 65:17.

Det der fandt sted ved Pearl Harbor vil derfor ikke længere være et smerteligt minde, og ofrene for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki vil ikke råbe: „Aldrig mere et Hiroshima!“ For „[Gud] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

Disse profetier bliver allerede nu til virkelighed blandt Jehovas vidner, der udgør et verdensomspændende, milliontalligt brodersamfund. Dette ses især ved deres internationale stævner, som afholdes i forskellige dele af verden. Også du kan få del i denne internationale fred og enhed. Lær hvordan man bliver en del af det folk som allerede nu har ’smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive’, som ’ikke mere lærer at føre krig’ men som ser frem til et snarligt paradis på jorden. Til den tid vil jorden for evigt være befriet for krig. — Salme 46:8, 9.

[Illustration på side 9]

Jerry og Yoshi Toma, Shinichi og Masako Tohara og Elsie Tanigawa meldte sig frivilligt til at gøre noget for deres tidligere fjender

[Illustration på side 10]

I dag tilbeder et internationalt brodersamfund Gud i fred og enhed