Vi betragter verden
Kirkeplyndringer
„I middelalderen var de engelske kirker tilflugtssted for lovbrydere, og de er nu hastigt ved at genvinde deres popularitet i kriminelle kredse,“ oplyser tidsskriftet The Economist. Der er flere og flere kirkebygninger som bliver hjemsøgt af tyve, pyromaner og vandaler. Alene i 1990 kostede dette den anglikanske kirke 4,5 millioner pund (50,6 millioner kroner). Ifølge The Economist er det største problem de „professionelle bander af antikvitetstyve som ofte stjæler bestemte genstande på bestilling. Meget af byttet havner i udlandet hvor det er sværere at opspore og lettere at tilsløre dets oprindelse.“ Kirkesølvet er anbragt i pengeskabe, men tyve har stjålet orgelpiber, kirkebøsser, kistefødder, glasmosaikker, ja selv døre. Dristige tyve er endda troppet op i embedsklæder og har stjålet ting og sager „for næsen af kirkegængerne“. De fleste kirker er nu lukkede noget af dagen og er bevogtede i åbningstiden. De hårdest ramte kirker „har rejst glasvægge ved indgangspartiet og har begrænset de besøgendes andagtsøvelser til knæfald i vindfanget i retning mod alteret“. I en sikkerhedspjece fra politiet citeres følgende ord fra Åbenbaringen 3:2: „Bliv vågen og styrk det der er tilbage.“
Dødbringende ejendele
„Den almindelige borger føler sig beskyttet når han bærer skydevåben men faktisk løber han en stor risiko for at blive kriminel,“ siger politichef Nelson Silveira Guimarães fra São Paulo i Brasilien hvor mange bærer våben. „De fleste er slet ikke egnede til at have en pistol,“ tilføjer kriminalinspektør Robinson do Prado. „De har ikke tilstrækkelig selvbeherskelse til at kunne klare anspændte situationer.“ Det er nemt at miste selvkontrollen, bemærker den brasilianske avis Jornal da Tarde. „En provokation, en kontrovers eller en ukontrolleret bevægelse er nok til at man fra at være offer bliver morder.“
Dette gælder især børn. „På grund af den lette adgang til skydevåben overalt i [De Forenede Stater] får mange hverdagskonfrontationer dødelig udgang,“ siger U.S.News & World Report. „Det er let at påvise årsagen. Børn er blevet mere ufølsomme over for vold end før, fordi de er omgivet af skyderi og fodres med mediebilleder af Rambo’er der slår ihjel efter forgodtbefindende.“
Forebyggelse af malaria
Man kunne forhindre mange malariadødsfald blot ved at træffe en simpel forholdsregel. En nylig undersøgelse foretaget i 73 landsbyer i Gambia, Vestafrika, viser at dér hvor senge beskyttes med et insecticidbehandlet moskitonet er antallet af malariadødsfald blandt børn 70 procent lavere end i landsbyer hvor man ikke bruger net. Eftersom myggen der overfører sygdommen, fortrinsvis stikker om natten, beskytter nettet folk når de er mest udsatte — nemlig under søvnen. Hvis nettene behandles med insektgiften permethrin yder de større beskyttelse, selv hvis de har småflænger. Ifølge WHO er der hvert år to millioner mennesker der dør af malaria. Cirka 25 procent af ofrene er børn.
„Kæmpekirker“
„Velkommen til ’kæmpekirkernes’ verden,“ skriver The Economist. „Der er nu seks amerikanske kirker som samler mere end 10.000 mennesker hver søndag, og 35 samler mindst 5000.“ Den Første Baptistkirke i Hammond, Indiana, USA, hævder at have den største menighed — over 20.000 overværer dens søndagsgudstjenester. Næsten alle „kæmpekirkerne“ er fundamentalistiske, og går ind for troshelbredelse og/eller tungetale. Især børnene er i fokus. Kirken i Hammond har ikke alene en søndagsskole men arrangerer også baseballkampe og sommerlejr. „Alt hvad man behøver for at opbygge en kæmpekirke er et stærkt budskab om godt og ondt, en veltalende prædikant med organisationstalent og et stort auditorium,“ bemærker The Economist. „Disse kirker tilbyder færdigpakkede velsignelser til ensomme, kedsomhedsramte forstadsbeboere i Midtvesten og Solbæltet.“
Hastværk med Opus Dei-saligkåring
Opus Dei, en hemmelig eliteorganisation inden for den katolske kirke, blev grundlagt i 1928 i Spanien af den katolske præst José María Escrivá de Balaguer. Han døde i 1975, og siden har Opus Dei-tilhængere ført en kampagne for at få ham saligkåret. Catholic Herald, der udkommer i London, skriver i en artikel med overskriften „Rystende Opus Dei-saligkåring“ at den spanske kardinal Enrique Tarancon, forhenværende ærkebiskop af Madrid, og jesuiterprovincialen Michael Campbell-Johnson var rystede over „den ’uforklarlige’ hast med beatifikationsprocessen“ for Opus Deis grundlægger. Denne hast, skriver avisen, står i kontrast til det langsomme tempo hvori saligkåringsprocessen af kardinal Newman, som døde i 1890, og pave Johannes XXIII, der døde i 1963, foregår. „Jeg . . . vil ikke sige at han var et eksemplarisk menneske,“ siger Vladimir Felzmann, der er tidligere Opus Dei-medlem og som kendte grundlæggeren personligt. „Han var på mange måder en anakronisme. Spørgsmålet er: Hvilket eksempel mener man at han satte?“
Hepatitis og transplantationer
Hepatitis C, en potentielt dødbringende leversygdom, er blevet føjet til den voksende liste af sygdomme som kan overføres ved transplantation. På listen figurerer ifølge The New England Journal of Medicine også andre typer hepatitis, AIDS og cytomegalovirus. Dette kan måske forklare hvorfor der er så mange tilfælde af langvarig leversygdom efter transplantationer. En undersøgelse har vist at af 29 patienter som modtog organer fra folk med hepatitis-C-virus, udviklede de 14 hepatitis C og 6 døde. Forskere mener at læger som hovedregel ikke bør lade folk med hepatitis-C-virus donere organer.
Libyens menneskeskabte flod
„Kameltransporter der følger den gamle karavanevej fra ørkenoaserne i det vestlige Libyen til kystbyen Benghazi har fået noget nyt at orientere sig efter,“ skriver tidsskriftet New Scientist. „Mere end et tusind kilometer kan de følge en vandledning som er så stor at der kunne køre en bil igennem.“ Denne kunstige flod, som er næsten lige så lang som Rhinen, har i syv år været verdens største byggeprojekt. Hver dag fører vandledningen 2 millioner kubikmeter vand fra brønde ved Sirte, inde i landet, til landbrug ved kysterne som har udtømt grundvandsreservoiret. Der mangler endnu fire faser i det gigantiske byggeri af vandledninger tværs over Libyen. Omkostningerne ved at transportere vand til kysten fra Saharas undergrund er enorme. Nogle steder må vandet pumpes over bakker på mere end 100 meters højde. Ingeniører frygter at brøndene vil udtørre inden for 50 år. Vandspecialisten Tony Allen kalder projektet for en „national fantasidrøm — det er vanvid at bruge dette vand, som aldrig kan erstattes, til landbrugsformål“.
Flere rotter end mennesker
Ifølge avisen Jornal da Tarde anslår Verdenssundhedsorganisationen at der er omkring 70 millioner rotter, det vil sige 4 rotter pr. indbygger, i São Paulo, Brasilien. Når byen rammes af oversvømmelse florerer sygdomme som leptospirose, en sygdom der overføres via rotteurin. „Hvis man udelukkende kunne bekæmpe rotterne med gift, ville det være nemt nok at udrydde dem,“ siger Minekazu Matsuo, der er leder af Skadedyrskontrollen i São Paulo. Men så længe der er tilstrækkeligt med føde og vand, vil rotterne ikke æde giften. Ifølge Minekazu Matsuo kan man kun begrænse antallet af rotter ved at fjerne det affald de lever af.
Gaderne ikke brolagt med guld
Næsten 34 millioner amerikanere lever nu i fattigdom, oplyser USA’s Institut for Befolkningsstatistik. For første gang i syv år er fattigdomsprocenten steget, fra 12,8 procent af befolkningen i 1989 til 13,5 procent i 1990. Definitionen af fattigdom i 1990 var en årsindkomst på 88.000 kroner eller derunder for en familie på fire. To tredjedele af alle under fattigdomsgrænsen er hvide, men de sorte, der udgør 32 procent, er den etniske gruppe som er forholdsmæssigt hårdest ramt. Hvert femte barn lever i fattigdom.
AIDS og amning
Langt flere AIDS-ramte mødre smitter deres børn med AIDS-sygdommen ved amning end hidtil antaget. Det oplyser en rapport, offentliggjort i The New England Journal of Medicine, som bygger på en undersøgelse af mødre i Kigali, den centralafrikanske stat Rwandas hovedstad. Selv om risikoen for at spædbarnet smittes er på 50 procent, er risikoen for at det dør efter indtagelse af pulvermælk opløst i forurenet vand langt større. Derfor anbefales amning stadig i disse områder. Ikke alle AIDS-smittede kvinder overfører virus gennem deres mælk, og det er muligt at den høje smitteprocent skyldes at de undersøgte kvinder først blev testet AIDS-positive mindst tre måneder efter fødselen. Der er mest virus i kroppen umiddelbart efter at man er blevet smittet.