Unge spørger:
Hvad skal jeg gøre hvis min familie er fattig?
GEORGE tænker ikke tilbage på sin opvækst i en sydafrikansk blikby med glæde. „Vi boede i et typisk mukhukhu-hus som ikke var andet end et lille skur med to værelser,“ fortæller George. Han delte værelse med sine otte søskende. I vintermånederne trodsede han den kolde blæst for at hente vand fra kvarterets eneste vandpost. „Men det jeg hadede mest ved at vokse op som fattig,“ fortæller George, „var at se min far slide sig op for at skaffe os brød på bordet. Det gjorde mig harm at vi ikke kunne komme ud af denne skruestik.“
Svære økonomiske kår er dagligdag i ulandene. Og selv i velstående vestlige lande er der chokerende mange fattige. Måske er du selv en af dem. Måske føler du dig ligesom George fanget i fattigdommens fælde. Dette er forståeligt, men lad dig ikke forlede til i fortvivlelse at gøre noget der snarere vil forværre end afhjælpe din situation.
Undgå rusgiftenes snare
Alarmerende mange unge forsøger at flygte fra fattigdommens grå hverdag ved at ty til alkohol og euforiserende stoffer. Sociologen Jill Swart siger at gadebørn i en sydafrikansk by „ikke blot sniffer lim ’for sjov’. De gør det for at . . . flygte fra kulden, ensomheden og sulten.“
Men hvordan har disse unge det når trippet er ovre? Jill Swart har beviser for at de kommer til at lide af symptomer som „voldsom depression“, „aggression“, „stærke humørsvingninger“, „nedsat syn“ samt en række andre fysiske lidelser. Det er altså tåbeligt at flygte fra fattigdommen på den måde.
Den vise kong Salomon skrev: „En dranker . . . kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ (Ordsprogene 23:21) At lukke øjnene for fattigdommens realiteter ved at bedøve hjernen med alkohol, lim eller narkotika løser ingen problemer. (Jævnfør Ordsprogene 31:7.) Som Maria, en 16-årig pige fra en fattig eneforsørgerfamilie i Sydafrika, bemærker: „At flygte fra kendsgerningerne skaber flere problemer end det løser.“ Desuden er rusmidler dyre og kan kun drage én længere ned i fattigdommen. Kun når fattige unge med oprejst pande tager kampen op kan de gøre sig håb om at lære at klare deres situation.
Vrede og frustration
På grund af deres trøstesløse situation lader mange unge deres vrede få afløb gennem vold, hærværk, tyveri og andre former for ungdomskriminalitet. The World Book Encyclopedia siger at sådanne unge ser dette som den „eneste vej ud af kedsomheden, fattigdommen og de øvrige problemer“. Føromtalte George husker at nogle af hans jævnaldrende i vrede og frustration sluttede sig til bander der terroriserede nabolaget. Han tilføjer at „de for det meste sloges og stjal for at få noget at leve af“. Andre unge forsøger at komme ud af fattigdommen ved at tjene penge på kriminelle aktiviteter som narkotikasalg.
Kriminalitet gør imidlertid kun ondt værre. Energi som kunne have været kanaliseret over i noget produktivt — som det at lære en nyttig færdighed eller et fag — bliver spildt. Frem for at forbedre sin situation udsætter kriminelle unge sig blot for et endnu større fysisk og psykisk pres. Nogle ender i fængsel — eller bliver et af voldens dødsofre. Som kong Salomon advarede: „Fattigdom og vanære rammer den der skyr tugt.“ — Ordsprogene 13:18.
Hjælpeløs og uden håb
Fattigdom kan også få unge til at føle sig værdiløse og mindreværdige, hvilket kan være ødelæggende. For mange har et liv i dyb fattigdom slukket ethvert håb om nogen sinde at forbedre deres levestandard. World Book Encyclopedia siger at unge ofte „gribes af samme følelse af hjælpeløshed og håbløshed som deres forældre“. Til sidst antager de måske „fattigdomskulturen“ og slår sig til tåls med et liv i armod.
Men hjælper det at henfalde i hjælpeløshed og håbløshed? Nej! Så vil man kun blive fanget i en ond cirkel. Som et gammelt ordsprog siger: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Hvis en landmand kun har øje for det negative — vinden som kunne blæse sæden væk eller regnen som kunne drukne hans høst — undlader han at gøre det nødvendige. Kun at fokusere på livets skyggesider kan virke lammende når man skal forbedre sin situation.
Kong Salomon gav endvidere dette råd: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ (Prædikeren 11:6) I stedet for at blive fuldstændig lammet af frygt for at komme til kort eller fordi alt virker håbløst, så gå på med frisk mod! Du kan selv gøre meget for at skifte de negative tanker ud med nogle positive.
Opbyg din selvrespekt
Hør engang hvad James på 11 har gjort. Han bor sammen med sin mor og sin søster i et slumkvarter ved Johannesburg i Sydafrika. De ejer faktisk ingenting. I weekenden hjælper James imidlertid frivilligt med til at bygge en rigssal til Jehovas Vidner. Han bruger sin tid fornuftigt, hvilket giver ham en følelse af at udrette noget. James siger med et stort smil: „Efter en dag med rigssalsbyggeri føler jeg mig meget tilfreds indvendig!“ Selv om James er fattig, har han nogle værdifulde aktiver, nemlig tid og energi.
Bibelundervisningsarbejdet fra dør til dør er en anden beskæftigelse som er til stor gavn. (Mattæus 24:14) Mange unge Jehovas vidner er regelmæssigt med i dette arbejde. Derved bibringer de ikke alene andre et håb om et bedre liv i fremtiden, men får også større selvrespekt, værdighed og en følelse af eget værd. Man tjener ganske vist ikke penge på dette arbejde. Men husk Jesu ord til de kristne i menigheden i Smyrna. De var fattige i materiel henseende, men på grund af deres interesse for det åndelige kunne Jesus sige til dem: „Jeg kender din trængsel og fattigdom — men du er rig.“ Fordi de i handling viste tro på Jesu udgydte blod ville de til sidst blive meget rige, idet de ville modtage det evige livs krone. — Åbenbaringen 2:9, 10.
Det er ikke nemt at vokse op i fattigdom. Men der er ingen grund til at føle sig skamfuld, hjælpeløs eller uden håb. Fattigdommen råder fordi „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Der er vidnesbyrd om at Gud snart vil overtage styret over jorden og fjerne fattigdommen og dens tragiske følger. (Salme 37:9-11) Hans søn, Kristus Jesus, vil lade millioner af mennesker komme ind i et jordisk paradis sådan som han lovede den forbryder der viste tro på ham dengang de hang døende på henrettelsespælene. (Lukas 23:43) Men indtil da er der meget du rent praktisk kan gøre for at klare fattigdommen. Dette vil vi komme ind på i et kommende nummer.
[Ramme på side 20]
„Jeg var fanget i fattigdommens greb“
George, som vi har omtalt, var en ung afrikaner der brændende ønskede at fortsætte i skolen og fuldføre sin grundlæggende uddannelse. Han tænkte at hvis blot han kunne finde en vellønnet stilling kunne det befri ham og hans familie for fattigdommens svøbe. Men sådan gik det ikke. Hans familie kom ud i svære økonomiske vanskeligheder efter at han havde gået seks år i skole. George følte sig forpligtet til at forlade skolen og finde et arbejde. Han fandt et arbejde som flaskepakker på en fabrik hvor han kun tjente 14 rands (cirka 30 kroner) om ugen. Hele hans løn gik til familiens underhold.
„Skønt jeg følte mig fanget i håbløs fattigdom,“ siger George, „indså jeg at det ikke ville hjælpe spor hvis jeg sluttede mig til en bande eller begyndte at stjæle. Mange fra min aldersgruppe som gjorde det, er i dag enten sociale tabere, alkoholikere, stofmisbrugere eller sidder i fængsel. Nogle er endog blevet slået ihjel på grund af deres levevis.“
George kom så i kontakt med Jehovas vidner. „Noget af det første jeg lagde mærke til,“ siger George, „var at alle ved de kristne møder kom hen og talte respektfuldt til mig.“ Han tilføjer: „Efterhånden fik jeg mere selvtillid og selvrespekt, noget jeg før havde manglet.“ George fandt også stor trøst i skriftsteder som Salme 72:12, 13, der lyder: „For han [den messianske konge] vil udfri den fattige som råber om hjælp . . . Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ Bibelens løfter fyldte ham med nyt håb og nyt livsmod.
Når man ser George i dag forstår man ikke hvilken kamp han har været igennem for at overvinde sin følelse af hjælpeløshed og håbløshed og i stedet opdyrke en positiv indstilling. Nu er han en lykkelig gift mand og tjener som præsiderende tilsynsmand i en af Jehovas Vidners menigheder i Soweto i Sydafrika.
[Illustrationer på side 19]
Det er bedre at bruge sin tid og energi på noget af værdi end at synke ned i passiv håbløshed