Fra vore læsere
Hjælp til døende Jeg arbejder som sygeplejerske på en hjerteafdeling, og den udgave af Vågn op! der handlede om „Hjælp til døende“ (22. oktober 1991) interesserede mig derfor. Men jeg kunne tænke mig at rette en mindre fejl, nemlig dér hvor der står: ’Mange læger har konkluderet at det er etisk rigtigt at undlade at give visse døende, håbløst syge eller permanent bevidstløse patienter næring og væske.’ Jeg forsikrer Dem om at det ville være grusomt og særdeles smertevoldende for en patient at blive frataget næring og væske. Ud fra hvad jeg selv har iagttaget kan jeg sige at dette ville forårsage endnu mere lidelse.
M. S., Frankrig
Den nævnte udtalelse var citeret fra „The New England Journal of Medicine“ og afspejler mange lægers holdning. Nogle læger mener at mange patienter med svære hjerneskader er ude af stand til at føle smerte og afsavn. Desuden kræver det betydelig lægelig ekspertise at give næring og væske som led i en behandling, og det indebærer i sig selv ubehag og risici. Nogle læger mener derfor at disse risici i visse situationer er større end fordelene. I sådanne smertelige og følelsesmæssigt belastende spørgsmål må den kristne træffe sin egen afgørelse på grundlag af sin samvittighed. — RED.
For tyve år siden traf jeg den beslutning at få standset livsforlængende behandling af min én dag gamle søn. Han var blevet født for tidligt og var hjernedød. Jeg havde født ham hjemme, for vi kunne ikke nå på sygehuset. Jeg kan ikke beskrive den skyldfølelse jeg i årevis har båret på, men efter at jeg har læst artiklerne har jeg omsider fået fred i sindet for det der har tynget mig i 20 år.
S. M., De Forenede Stater
Stævner i Østeuropa Jeg blev dybt bevæget over artikelserien „Venner af gudgiven frihed fryder sig i Østeuropa“. (22. december 1991) Jeg er vokset op som et af Jehovas vidner og har derfor været tilbøjelig til at tage den åndelige føde vi modtager for givet. Men da det gik op for mig at brødrene i Østeuropa nu for første gang fik publikationer som vi har haft i flere år, kunne jeg i højere grad værdsætte den forret det er for mig at være med i en så vidunderlig organisation.
T. O., Japan
Læsning Jeg er 13 år. Artiklen „Udvid din horisont ved at læse“ (22. juli 1991) var lige hvad jeg trængte til. Jeg plejede at læse ét ord ad gangen, og mine tanker gik tit på langfart, så jeg var nødt til at læse stoffet igen for at forstå det. Jeres fine forslag var til stor hjælp.
A. K., Polen
Resocialisering af forbrydere Min fængslede søn abonnerer på Vågn op!, og jeg har ofte bedt om at der måtte komme artikler som kunne tale til hans hjerte. Jeg var derfor meget glad for artiklerne „Sandheden resocialiserer en forbryder“ (22. juli 1991) og „Jeg var professionel indbrudstyv“. (Awake! 8. september 1991; ikke bragt på dansk) Under læsningen græd jeg af taknemmelighed over for Gud, som ’ønsker at alle skal nå til en sindsændring’. (2 Peter 3:9) Jeg håber at dette en dag vil ske for min søn.
A. F., De Forenede Stater
Kricket Kricket er en af de foretrukne fritidsfornøjelser her på øerne i Det Caraibiske Hav. Men det overraskede mig virkelig at se artiklen „Kricket og baseball — hvad er forskellen?“ (8. november 1991) Jeg havde aldrig forestillet mig at vi skulle se en sådan artikel i bladet! Den var meget oplysende, og ved hjælp af denne ene artikel uddelte jeg mange eksemplarer af Vågn op! til andre.
J. D., Jamaica