Hvordan kan familien hjælpe?

„Først tager manden et glas, derefter tager det ene glas det andet, og til sidst er det glasset der tager manden.“ — Østerlandsk ordsprog.

FORESTIL dig at du går ved Vadehavet. Pludselig giver sandbunden efter. På få øjeblikke bliver du suget ned i kviksand. Jo mere du kæmper for at komme fri, des dybere synker du.

Alkoholisme suger på samme måde hele familien ned i hængedyndet. Ægtefællen kæmper desperat for at lave om på alkoholikeren. Ansporet af kærlighed truer hun ham, men han drikker stadig. Hun skjuler hans spiritus, men han køber mere. Hun gemmer hans penge, men han låner af en ven. Hun appellerer til hans kærlighed til familien, til livet, ja, til Gud — men lige lidt hjælper det. Jo mere hun kæmper, des dybere synker hele familien ned i alkoholismens morads. For at kunne hjælpe alkoholikeren må familiens medlemmer forstå alkoholismens karakter. De må vide hvorfor nogle „løsninger“ næsten er dømt til at slå fejl, og de må lære hvilke metoder der virker.

Alkoholisme er mere end blot drukkenskab. Det er en kronisk forstyrrelse som bevirker at man lever og ånder for alkohol og fuldstændig har mistet kontrollen med alkoholforbruget. De fleste eksperter er enige om at alkoholisme ikke kan kureres, men at alkoholikeren kan få den under kontrol hvis han resten af livet vil være afholdende. — Jævnfør Mattæus 5:29.

Alkoholisme kan i nogle henseender sammenlignes med sukkersyge. Diabetikeren kan ikke forandre sin situation, men han kan tage hensyn til sit legeme ved at holde sig fra sukker. Tilsvarende kan alkoholikeren ikke fjerne kroppens reaktion på alkohol, men han kan lære at leve med sin svaghed hvis han for bestandig vil stille flasken fra sig.

Men dette er lettere sagt end gjort. Alkoholikeren benægter totalt sit misbrug. ’Jeg er ikke sunket så dybt.’ ’Min familie får mig til at drikke.’ ’Hvem ville ikke begynde at drikke, med sådan en chef?’ Hans bortforklaring er ofte så overbevisende at hele familien måske istemmer den. ’Far skal have lov til at slappe af efter en hård dag.’ ’Far er nødt til at drikke. Mor bestiller ikke andet end at skælde ham ud.’ Alt kan bruges for at tilsløre familiehemmeligheden: Far er dranker. „Det er den eneste måde de kan leve sammen på,“ forklarer dr. Susan Forward. „Løgne, undskyldninger og hemmeligheder er lige så almindelige som den luft der indåndes i disse hjem.“

Familiens medlemmer kan ikke trække alkoholikeren op af kviksandet før de selv er kommet op. Nogle indvender måske: ’Det er alkoholikeren der har brug for hjælp, ikke mig!’ Men spørg engang dig selv: Hvor stærkt er mine følelser og handlinger påvirket af alkoholikerens adfærd? Hvor ofte bliver jeg vred, bekymret, frustreret og bange på grund af det han gør? Hvor ofte må jeg blive hjemme for at tage mig af ham på tidspunkter hvor jeg havde noget vigtigere for? Når de medlemmer af familien som ikke drikker, tager skridt til at forbedre deres egen tilværelse, vil alkoholikeren måske følge trop.

Lad være med at påtage dig skylden. ’Hvis du behandlede mig bedre, ville jeg ikke behøve at drikke,’ siger alkoholikeren måske. „Det er nødvendigt for alkoholikeren at få dig til at tro dette, så han kan give dig ansvaret for hans drikkeri,“ siger rådgiveren Toby Rice Drews. Men lad dig ikke føre bag lyset. Alkoholikeren er ikke alene afhængig af alkohol men også af mennesker som vil bekræfte hans bortforklaringer. Familien kan således uafvidende være med til at opretholde misbruget.

Et bibelsk ordsprog der handler om hidsighed, gælder også for alkoholikeren: „Lad ham bære konsekvenserne. Hvis du én gang hjælper ham ud af en vanskelig situation, må du gøre det igen.“ (Ordsprogene 19:19, Today’s English Version.) Ja, lad alkoholikeren selv ringe til sin chef, selv finde sin seng og selv gøre rent efter sig. Hvis familien gør dette for ham vil de kun gøre det lettere for ham at drikke sig ihjel.

Søg hjælp. Det er vanskeligt — ja måske umuligt — for familien at komme op af kviksandet ved egen hjælp. Støt dig til venner som hverken vil gå med på alkoholikerens bortforklaringer eller lade dig i stikken.

Hvis alkoholikeren går med til at søge hjælp, er der grund til glæde. Men det er kun det første skridt. Fysisk afhængighed kan fjernes på et par dage gennem afgiftning. Men psykisk afhængighed er noget helt andet.

[Ramme på side 5]

Alkoholismens psykologi

Afhængigheden overskygger alt: Alkoholikeren ser længselsfuldt frem til den næste genstand. Når han ikke drikker alkohol, tænker han på alkohol.

Kontroltab: Han drikker oftest mere end han har besluttet.

Selvvalgte regler såsom „Jeg drikker aldrig alene,“ „aldrig på arbejde,“ og så videre, er ofte blot undskyldninger for alkoholikerens egentlige leveregel: „Lad intet komme på tværs af mit drikkeri.“

Tolerancetærskel: Det er ikke en velsignelse at kunne ’tåle’ store mængder spiritus uden synlig påvirkning — men derimod ofte et første symptom på et overforbrug af alkohol.

Negative konsekvenser: Normale vaner ødelægger ikke ens familie, karriere eller helbred. Det gør alkoholismen. — Ordsprogene 23:29-35.

Benægtelse: Alkoholikeren bagatelliserer, undskylder og finder på plausible årsager til sin adfærd.