Er det ægte?
DET én laver, kan en anden efterligne. Det du bliver tilbudt, ser måske ud til at være lige det du kunne tænke dig. Men er det den ægte vare? I tidens løb har man taget drastiske skridt for at komme forfalskninger til livs. En tysk krovært blev i det fjortende århundrede hængt for at have solgt dårlig vin som ægte Rüdesheimer. I England blev der i løbet af 140 år forud for 1832 hængt over 300 mennesker for falskneri. I 1597 blev to guldsmede naglet til gabestokken ved ørerne for falskeligt at have præget guldmønter af ringe kvalitet.
„Samlermanien har skabt et paradis for uærlige handelsmænd,“ siger Mark Jones, der har arbejdet med udstillingen „Forfalskningens kunst“ på British Museum. Selv de mest oplyste mennesker er blevet snydt. For eksempel var det „fossile“ Piltdownmenneske konstrueret, og i årevis lod videnskabsmændene sig bedrage. Hitlers „dagbøger“ er et talende vidnesbyrd om bedrageres evne til endog at bedrage dem der burde vide bedre.
„Der hvor bedrageriet har størst fremgang er inden for forfalskning af mærkevarer,“ siger Mark Jones. Det er for eksempel blevet anslået at der i 1987 hver måned i De Forenede Stater blev solgt omkring 10.000-15.000 efterligninger af Apple-computere. Og for nylig opdagede man forfalskninger af Waterford-krystal. Bedrageriet beløb sig til 33 millioner dollars. „Kopier af verdens mest kendte krystalglas var blevet fremstillet på en fabrik i en afsidesliggende fransk landsby,“ skrev den engelske avis The Sunday Times.
Vor generation begærer luksusvarer. Vincent Carratu, der er veteran i krigen mod forfalskninger, siger om de kommercielle bedragere: „Den ene dag fremstiller de falske Chanel-parfumer, den næste dag skifter de til falske Fila-sportstrøjer, for senere at importere plagiater af Dunlop-tennisketsjere.“ Lige meget hvad forbrugeren ønsker, skal falsknerne nok tilfredsstille hans ønske. En engelsk gruppe der arbejder med at afsløre forfalskninger, siger advarende at „designerure alt for ofte sælges for 50 pund (cirka 555 kroner) mens de faktisk kun er 5 pund (cirka 55 kroner) værd“.
Livsfarlige efterligninger
Anti-Counterfeiting News peger også på et andet problem, nemlig faren ved dårlige varer: „Varer af ringe kvalitet er en stor trussel mod kundernes sikkerhed.“ Hvor alvorlig er denne trussel? Trademark World giver nogle eksempler på det: „Fjorten flyvemaskiner styrtede ned og forårsagede mindst to dødsfald på grund af forfalskede flydele.“ Forbrugerrådet i England har afsløret at tusinder af elektriske stikkontakter som ikke levede op til sikkerhedskravene og efterligninger af bremsecylindre med dårlige gummipakninger til biler, er kommet på markedet. „Alt dette,“ siger Trademark World, „kunne udgøre en fare for kunden.“
De der fremstiller falske lægemidler er især kyniske. „Op til 70 procent af de lægemidler der bliver solgt visse steder i Afrika er plagiater,“ udtaler den britiske antiforfalskningsgruppe. Man har i Nigeria fundet øjendråber der ikke havde nogen helbredende virkning og som var lavet på forurenet vand. De kunne have resulteret i blindhed. „Hvis folk bruger ’antibiotika’ der ikke indeholder antibiotika, vil det uvægerligt medføre dødsfald — og så bliver bedrageriet til massemord,“ udtalte WHO i 1987.
Selv de pengesedler man modtager kan være falske. For nylig blev der på bare ét år konfiskeret falske dollarsedler for 110 millioner dollars i hele verden. I Irland har der været falske 100-dollarsedler i omløb af så høj kvalitet „at 155 gik over skranken i alle de store banker,“ skriver The Irish Times.
Men hvad kan man gøre for at beskytte sig mod falske varer? En forbrugerekspert nævner at „den bedste beskyttelse mod bedrag er forbrugerinformation“. Hun tilføjer: „Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sikkert lige hvad det er.“
[Illustration på side 20]
Videnskabsmænd lod sig i årevis bedrage af Piltdown-’fossilet’