Vær på vagt, køber! Forfalskninger kan koste dig livet

DET urutinerede og intetanende offer kan narres. Gadesælgeren tilbyder et dyrt udseende ur til en minimal pris. Er det ægte eller er det en kopi? Vil du købe det? Eller hvad med den luksuøse pelsjakke du får tilbudt gennem en bilrude i en sidegade og som sælgeren sværger på er en minkpels? Vil den attraktive pris og pelsens udseende stille sig i vejen for din dømmekraft? Eller hvad med den nyligt fraskilte kvinde som, fattig og hjemløs, står på undergrundsstationen og venter på toget — og tilbyder dig en diamantring for en slik? Er tilbudet for godt til at afslå? Eftersom disse spørgsmål stilles i en artikel om forfalskning, og på grund af de beskrevne omstændigheder, vil du sikkert svare: „NEJ!“

Men lad os for et øjeblik ændre stederne og omstændighederne, og se hvad du så vil svare. Hvad med den dyre, eftertragtede håndtaske der er til salg i en discountforretning til en favorabel udsalgspris? Eller en flaske af det velkendte whiskymærke der sælges i kiosken henne på hjørnet? Nåh, ja, her er der ingen problemer. Tænk også på den film med et genkendeligt varemærke der er til salg i kiosken eller fotoforretningen. Og nu er det ikke en gadesælger der tilbyder dig det dyre ur der koster tusinder af kroner, men en ekspedient i en agtet forretning. Prisen er stærkt nedsat. Hvis du netop stod og ønskede dig et sådant ur, ville du så købe det? Eller hvad med de mærkevaresko som dine venner har fortalt du kan få til nedsat pris i en bestemt forretning? Kan man være sikker på at det hele ikke bare er billige efterligninger?

Inden for kunstens verden, i mondæne billedgallerier, holdes der auktioner en masse for samlere af dyr kunst. „Pas på,“ advarer en kunstekspert. „Selv kunstkendere med mange års erfaring bliver snydt. Det sker for mellemhandlere, og det sker for museumsdirektører.“ Er du så velbevandret i kunstens finesser at du kan afsløre en eventuel kopi? Pas på! Alle de nævnte varer kunne være forfalskninger. Og ofte er de det. Hvis en genstand er sjælden og har værdi, sker det ofte at en eller anden forsøger at lave en efterligning.

På verdensplan andrager handel med efterligninger 200 milliarder dollars, og branchen „vokser hurtigere end mange af de industrier den udnytter,“ skriver bladet Forbes. Uoriginale bildele koster amerikanske bilfabrikanter og leverandører 12 milliarder dollars om året i tabt fortjeneste. „Den amerikanske bilindustri siger at den kunne beskæftige 210.000 flere hvis man kunne komme leverandører af uoriginale dele til livs,“ fortæller bladet. Det forlyder at omkring halvdelen af de fabrikker der laver plagiater ligger uden for De Forenede Stater — og faktisk findes alle steder.

Efterligninger der dræber

Nogle former for kopiprodukter er alt andet end harmløse. Importerede møtrikker, bolte og skruer skaffer 87 procent af de 6 milliarder dollars denne handel indbringer på det amerikanske marked. Noget tyder imidlertid på at 62 procent af disse produkter har falske varemærker eller kvalitetsbetegnelser. En rapport fra 1990, udarbejdet af Hovedrevisoratet (GAO), viste at mindst 72 amerikanske „kernekraftværker har anvendt uforsvarlige fastgørelseselementer, og nogle af dem er monteret i de systemer der skal lukke reaktoren ned i tilfælde af et uheld. Problemet bliver værre, forlyder det fra GAO. . . . Omfanget af problemet, skatteydernes udgifter og de potentielle farer ved at bruge [for dårlige] produkter kendes ikke fuldt ud,“ siger Forbes.

Uoriginale stålbolte der ikke er stærke nok til den tiltænkte brug, er blevet smuglet ind i De Forenede Stater af skruppelløse leverandører. „De kan true sikkerheden i kontorbygninger, kraftværker, broer og militærudstyr,“ forlyder det fra American Way.

En uoriginal bremsebelægning fik for nogle år siden skylden for en busulykke i Canada hvor 15 mennesker mistede livet. Det rapporteres at der endda er fundet uoriginale dele i militærhelikoptere og i en amerikansk rumfærge. „Gennemsnitsforbrugeren er ikke så oprørt over en kopi af et Cartier- eller Rolexur,“ siger en der arbejder med at undersøge forfalskninger, „men når helbred og sikkerhed står på spil, er sagen en helt anden.“

Listen over potentielt farlige efterligninger indeholder sådanne ting som pacemakere der blev solgt til 266 amerikanske hospitaler; efterligninger af p-piller på markedet i USA i 1984; svampedræbende midler der hovedsagelig bestod af kridt, og som ødelagde Kenyas kaffehøst i 1979. Også falske medicinalvarer som kan være farlige for forbrugerne, er udbredt. På verdensplan kan antallet af dødsfald der skyldes ’forfalsket medicin’ være af rystende omfang.

Der er stigende bekymring over kopier af små, elektriske apparater til brug i hjemmet. Nogle af disse produkter har falske varemærker, og andre bruger et navn der let kan forveksles med et autoriseret organ der checker kvalitetsbetegnelser, siger American Way. „Men produkterne lever ikke op til de samme standarder, så de vil eksplodere, antænde brande og gøre hele installationen usikker,“ udtaler en sikkerhedstekniker.

Flyselskaber både i De Forenede Stater og i Europa nærer også uro. I Tyskland har luftfartsselskaber for eksempel fundet uoriginale motor- og bremsedele på deres lager. Der foretages undersøgelser „i Europa, Canada og England, hvor ikkegodkendte dele (møtrikker til en halerorsaksel) er blevet sat i forbindelse med et alvorligt helikopterstyrt for nylig,“ udtaler branchefolk. Flight Safety Digest rapporterer at „sikkerhedsagenter har beslaglagt i snesevis af uoriginale komponenter til jetmotorer og bremsesamlinger, bolte og skruer af dårlig kvalitet, defekte dele til flyenes brændstof- og navigeringssystemer, og cockpitinstrumenter og komponenter til flyets computere, der er vigtige for flyvesikkerheden, men som ikke er blevet testet“.

I 1989 var et chartret fly på vej til Tyskland fra Norge da det pludselig begyndte at styrtdykke fra 22.000 fods højde. Halesektionen var revet af, og flyet dykkede så stejlt at begge vinger brækkede af. Alle 55 ombordværende omkom. Efter en treårig undersøgelse fastslog de norske myndigheder at styrtet skyldtes nogle defekte bolte, kaldet låsestifter, der skulle holde halesektionen fast til fuselagen. En belastningsanalyse viste at boltene var lavet af metal der var alt for svagt til at kunne klare de stødvise ryk under flyvningen. De defekte låsestifter var uoriginale — et ord der kun er alt for kendt af luftfartens sikkerhedseksperter, eftersom uoriginale dele er et voksende problem der truer flybesætningers og passagerers liv.

Da generalinspektøren fra Det Amerikanske Trafikministerium blev interviewet i det landsdækkende tv, sagde hun: „Alle luftfartsselskaber har modtaget uoriginale dele. Alle har dem, og derfor har alle et problem.“ Luftfartsbranchen indrømmer, siger hun, „at de sandsynligvis har ubrugelige lagervarer for omkring to eller tre milliarder dollars“.

I samme interview medvirkede en sikkerhedskonsulent for luftfarten som havde rådgivet FBI i forbindelse med forskellige lyssky transaktioner med uoriginale dele, og han advarede om at uægte dele udgør en virkelig fare. „Jeg tror det vil resultere i en stor flykatastrofe i nær fremtid,“ sagde han.

Regnskabets dag kommer snart for dem som i havesyge tillader sig at sætte selviske ønsker højere end andres liv. Guds inspirerede ord siger udtrykkeligt at de der er havesyge ikke skal arve Guds rige. — 1 Korinther 6:9, 10.

[Illustrationer på side 9]

Tøj, smykker, malerier, medicin, flyreservedele — alt værdifuldt har interesse for svindlerne

[Illustration på side 10]

Uoriginale maskindele, defekte bolte, cockpitinstrumenter, computerkomponenter og andre uoriginale dele har forårsaget flystyrt der har kostet menneskeliv