Glad for at være i live

„HVOR er jeg glad for at være i live!“ siger Bernice henrykt. Bernice er en rask pige på ni år der bor i det sydlige Tyskland, og hun har en særlig grund til at være glad.

En dag mens Bernice endnu lå i sin moders mave blev hendes søster syg. Hun fik røde hunde! Moderen var skrækslagen, da denne smitsomme sygdom under graviditeten som bekendt kan overføres til det ufødte barn og resultere i deformitet hos barnet.

Efter at have undersøgt blodprøverne reagerede lægen hurtigt med en stærk opfordring til at få svangerskabet afbrudt. På baggrund af blodanalyser var lægen ikke i tvivl om at både moderen og det ufødte barn var smittet med røde hunde. Undersøgelserne tydede også på at der var en stor risiko for at barnet ville blive vanskabt.

Forældrene holdt på at provokeret abort var imod Guds lov. Som Jehovas vidner nægtede de at gå med til dette. Ikke desto mindre insisterede lægen på abort og malede et frygteligt billede af hvad deres vægring kunne føre med sig. Han pegede på de problemer der er ved at få et stærkt handicappet barn. Men forældrene var beslutsomme og begrundede deres bibelske syn på abort. De var indstillede på at møde en hvilken som helst situation der kunne opstå og at elske barnet uanset hvad der skete.

Lægen var dybt imponeret. Han indrømmede at han ikke var tilhænger af abort da han mente det var moralsk forkert. Men han var forpligtet til meget tydeligt at fremlægge realiteterne og følgerne.

Ni år senere skulle Bernice, der er et normalt og sundt barn, til lægen. Dér afslørede en undersøgelse af hendes blod at hun aldrig havde haft røde hunde. Den diagnose der var stillet af hende før fødselen var åbenbart forkert. Hvor var det godt at forældrene stod fast i deres overbevisning! Det er ikke så underligt at Bernice udbryder: „Hvor er jeg glad for at være i live!“