Vi betragter verden
„Nye destabiliseringsfaktorer“
Har den nyvundne religionsfrihed i Østeuropa lagt en dæmper på de politiske tumulter i dette område? Ifølge den franske avis Le Monde, „kæmper katolske og ortodokse gejstlige i Rumænien, Ukraine og langs Polens østgrænse om ejerskabet af kirkerne.“ Avisen tilføjer: „Men der er noget irrationelt ved disse stridigheder. . . . Disse antydninger af religionskrig som på ny breder sig i Europa og Kaukasus, samt al den nationalistiske propaganda, skaber nye destabiliseringsfaktorer og varsler ikke noget godt.“
1991 — et rekordår for Bibelen
Ifølge Ecumenical Press Service viser De Forenede Bibelselskabers årbog Scripture Language Report at i løbet af 1991 „fik toogtredive sprog for første gang mindst én af Bibelens bøger“ hvorved det samlede antal sprog som mindst én bog i Bibelen er oversat til kom op på 1978. Ifølge det hollandske tidsskrift Vandaar havde de mere end et hundrede nationale bibelselskaber samme år et rekordsalg på 16 millioner bibler på verdensplan, en stigning på 3,5 procent i forhold til 1990. På grund af forsendelse af bibler til det tidligere Sovjetunionen (mere end 700.000 eksemplarer), Rumænien (næsten 340.000) og Bulgarien (140.000) steg bibeldistributionen med 34 procent i Europa, og indførselen af bibler i Kina (næsten en million eksemplarer) og Sydkorea (1,8 millioner) øgede bibelspredningen i Asien med 13 procent. Men samtidig faldt bibeldistributionen mere end 10 procent i Afrika og 11 procent i Amerika. Vandaar tilføjer at en bibel i ulandene gennemsnitlig koster en dagløn.
Bydele plaget af stofmisbrug
Der er nu cirka 100.000 heroinmisbrugere i Spanien, og narkohandelen er trængt ind i mange bykvarterer med forfærdelige resultater til følge. Ifølge Cambio 16, et tidsskrift som udkommer i Madrid, „ved alle“ at problemet bliver værre og værre, for „alle lider under det og venter på en løsning, men der kommer ingen“. I byen Valencia har stofmisbrugere og stofforhandlere optrådt så åbenlyst at tusinder af beboere hver aften demonstrerer imod denne plage. En beboer har udtalt til Cambio 16: „Vi kan ikke tage vore børn med hen at lege i parkerne, for dér flyder det med sprøjter. Hver eneste dag sker der overfald.“ Tilsvarende skriver avisen El País at der i et slumkvarter uden for Madrid forekommer skyderier stort set hver eneste dag.
Heksejagt
Mange i Venda, i den nordlige del af Sydafrika, tror ikke at mennesker dør af naturlige årsager. Som tidsskriftet Indicator South Africa bemærker, tror de at døden skyldes hekseri eller forfædrenes ånder. Mange af de fremskridtsvenlige unge i Venda ønsker imidlertid at udrydde den traditionelle tro. De har indledt en omfattende heksejagt. Indicator South Africa siger: „I den stigende terroratmosfære bliver alle der anklages for at være hekse ganske enkelt dræbt på stedet, selv når de hævder at være uskyldige. . . . Marts 1990 var en måned fyldt med natlige afbrændinger af folk anklaget for at øve trolddomskunst. I nogle landsbyer blev der hver nat brændt eller fordrevet op til fem eller flere anklagede hekse.“
Boom i våbensalget
„Våbenhandlere rundt om i verden oplever et boom i deres salgstal,“ rapporterer det britiske tidsskrift New Scientist. Hvad er årsagen til dette opsving i våbenhandelen? Chris Smith, der forsker i international våbenhandel, siger at Sovjetunionens opløsning og ustabiliteten efter Golfkrigen har øget udbuddet af og efterspørgselen efter billige genbrugsvåben i Mellemøsten og Østeuropa. Ifølge Chris Smith og Andrew Ross fra USA’s Flådeakademi er der en foruroligende tendens til at „lande i den tredje verden i stigende grad bliver våbenleverandører“.
Jagten på evig ungdom
Der er mange produkter på markedet som hævdes at forsinke aldringsprocessen. Ifølge tidsskriftet Consumer Reports er der desværre ikke mange beviser for deres virkning. Derimod kan de kostbare produkter måske give alvorlige bivirkninger. Caleb Finch, der er professor i aldringsprocessens neurobiologi ved University of Southern California, udtaler: „Der kan ske det besynderligste når man indgiver kroppen store mængder kemiske stoffer. Hvert kemisk stof har en bestemt virkning, og det er umuligt at forudsige den samlede virkning eller konsekvenserne på langt sigt.“ Consumer Reports oplyser: „Kun få forskere forventer inden for nær fremtid at kunne øge menneskets maksimale levetid.“ Tidsskriftet hævder at en sund kost, regelmæssig motion, afholdenhed fra tobak og fra for megen alkohol, samt en tilpas vægt kan „have de samme virkninger som det påstås at de livsforlængende produkter har“.
Forladte børn
„Desperate mødre efterlader deres børn — hvoraf nogle kun er få måneder gamle — på hospitaler i Sydafrika,“ står der i Johannesburgavisen Saturday Star. „På grund af fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed og håbløshed får flere og flere mødre deres børn indlagt på hospitalet under falsk navn og med en eller anden sygdom som påskud, og forlader dem dér.“ Nogle børn har måttet opholde sig på hospitalet i over et år fordi børnehjemmene var fyldt til bristepunktet. På nogle hospitaler er de fleste af de forladte børn spædbørn. „Mænd fra landet gør unge piger (i byerne) gravide og vender derefter tilbage til deres familie på landet. Pigerne har stort set ikke andet valg end at stikke af fra deres spædbarn,“ citeres børneforsorgsleder i Johannesburg dr. Adele Thomas for at have sagt. Den udbredte vold er en anden grund. „Vi oplevede sidste år en stigning da situationen blev særlig voldelig og mange mennesker måtte flygte fra deres hjem,“ siger en hospitalsdirektør.
Ærlighed i Europa
Er folks moral forskellig fra det ene europæiske land til det andet? En studiegruppe har spurgt 19.000 personer fra 13 lande om deres holdning til det at snyde i skat, give bestikkelse, smide affald og få uretmæssig støtte fra det offentlige. The European skriver at skandinaverne er de ærligste europaborgere. Hvorfor? Fordi de føler at de kan stole på de offentlige institutioner, mens den almindelige moral i andre lande afspejler et kritisk syn på staten. Ens ærlighed afspejler altså ens holdning til samfundet. „Når folk ser negativt på staten, er de negative over for hele samfundet,“ siger Jan Kerkhofs, professor emeritus i samfundsvidenskab ved Leuvens Universitet i Belgien.
Alkoholismens høje pris
Alkoholismen har sin pris. På utallige måder er den en byrde for både alkoholikeren og samfundet. Blandt dens følger er et dårligt helbred, opløste hjem, ulykker og død. Noget der ofte overses er hvor mange penge misbruget koster alkoholikeren. Ifølge pariseravisen Le Figaro viser en undersøgelse fra Frankrig at alkoholikere i gennemsnit bruger over 3400 kroner om måneden på at drikke. Desuden viser undersøgelsen at 50 procent af alkoholikerfamiliens budget typisk går til alkohol — og for enlige drankere er det 80 procent. Efter et års total afholdenhed havde de fleste alkoholikere som deltog i undersøgelsen forbedret deres generelle levestandard. De fik råd til bedre mad og tøj. Halvdelen af dem var endda i stand til at lægge noget til side.
Hurtigere malariaprøver
En hurtigere og mere nøjagtig metode til påvisning af malaria er med succes blevet anvendt i det afrikanske land Kenya. Tidsskriftet Panoscope oplyser at man ved hjælp af „en centrifuge, et kapillarrør, en polystyrenflyder og ultraviolet lys kan spore parasitter på 45 sekunder, mod fire minutter med den nuværende metode“. Ifølge bladet vil denne nye metode lette arbejdet for teknikeren og derfor begrænse antallet af fejldiagnoser. Mere end 150 millioner mennesker i verden lider af malaria. Hvert år dræber sygdommen mere end en million mennesker — fortrinsvis børn.
Farligt fiskeri
USA’s Nationale Forskningsråd har for nylig offentliggjort resultaterne af en undersøgelse som viser at fiskeri er et af de farligste erhverv i landet. Ifølge The New York Times fremgik det af undersøgelsen at „der sker 47 dødsfald for hver 100.000 fiskere, hvilket gør at kommercielt fiskeri sammen med minedrift er en af de farligste beskæftigelser i De Forenede Stater“. Alene i Maine sker der i gennemsnit seks arbejdsrelaterede dødsfald blandt fiskere hvert år. I 1991 blev dette tal næsten fordoblet. På grund af de faldende hummerpriser føler nogle fiskere sig nødsaget til at tage på hummerfiskeri om vinteren, selv om de ellers aldrig normalt ville gøre dette. Avisen bemærker at om vinteren „gør overisning, uberegnelige søer og kraftige storme denne farlige beskæftigelse endnu farligere“.