Fra vore læsere
Hasardspil Artikelserien „Spil — Betaler det sig?“ (8. juni 1992) viste på en glimrende måde hvad følgerne af spillemani er, men den var ikke afbalanceret. En sammenligning: Drukkenskab er forkert, men det at drikke er ikke i sig selv forkert. Spil om penge kan også være en harmløs beskæftigelse, når det vel at mærke ikke overdrives. Den der spiller i ny og næ er ikke nødvendigvis doven eller ude efter uærlig vinding.
J. R., De Forenede Stater
Vi mener ikke at man kan sammenligne spil, selv om det kun dyrkes lejlighedsvis, med det at nyde alkohol med måde. Det sidstnævnte fordømmes ikke i Bibelen. Derimod fordømmer Bibelen kategorisk både begær og enhver bøn til „lykkeguden“. (Esajas 65:11; 1 Korinther 6:9, 10) En person som blot spiller indimellem kan godt blive grebet af et begærligt ønske om at vinde på andres bekostning. Ja, erfaringen viser at spillemani ofte begynder som et tilfældigt tidsfordriv. Kristne bør derfor undgå enhver form for spil om penge. — RED.
Ønskekviste Jeg vil gerne give udtryk for min taknemmelighed over den gode artikel „Ønskekviste — videnskab eller okkultisme?“ (22. april 1992) Min far gav sig nu og da af med vandsøgning ved hjælp af en ønskekvist. Kvisten gav et udslag for hver fod der var ned til vandkilden. I Sydamerika så jeg vandsøgning blive udført på samme måde. Men her betød hvert udslag en meter. Hvordan kunne det pludselig skifte til metersystemet? Den skjulte intelligens bag dette er tydeligvis af dæmonisk oprindelse.
W. B., De Forenede Stater
Udlændinge Tak for artikelserien „Hjælp! — Vi er udlændinge“. (8. maj 1992) For tre år siden besluttede jeg at flytte til Japan, men det lykkedes ikke. Det ærgrede jeg mig over bagefter. Efter at have læst jeres artikel kan jeg imidlertid godt se at jeg slet ikke var forberedt med hensyn til sproget og kulturen.
D. G. A., Brasilien
Artiklen fik mig til at tænke på min egen situation. For flere år siden rejste jeg til et andet område af mit fødeland, De Forenede Stater, hvor der var behov for forkyndere. Jeg kom ud for mange af de samme problemer som møder udlændinge. Jeg måtte lære at udvide min horisont og ikke sammenligne mit nye hjem med det jeg var vokset op i. Jeg har endda lært det lokale plante- og dyreliv at kende. Artiklen var til stor hjælp for mig, og jeg er sikker på at den også talte til mange andre.
K. H., De Forenede Stater
Ikketroende forældre Jeg blev opmuntret af artiklen „Unge spørger: Hvad skal jeg gøre hvis mine forældre ikke støtter mig åndeligt?“ (8. januar 1992) Mine forældre er ivrige forfædredyrkere, og de ønsker at jeg skal holde op med at være et af Jehovas vidner. Jeg har ofte følt mig nedslået, men da jeg læste artiklens indledende ord indså jeg at jeg ikke er den eneste der har den slags problemer.
Y. M., Japan
Mine forældre er katolikker og vil ikke lade mig overvære Jehovas Vidners møder. De har endda truet med at sætte mig på porten. Derfor blev jeg glad da en ven havde artiklen med i skole så jeg kunne læse den. Den gav mig styrke til at holde ud, og nu er jeg overbevist om at min kamp ikke er forgæves.
H. W., De Forenede Stater
Artiklen kunne ikke være kommet mere belejligt. Jeg er det eneste Jehovas vidne i min familie, og jeg har været udsat for megen modstand fra mine forældre. Artiklen hjalp mig til at værdsætte mine kristne brødres og søstres støtte og påskønne at de hjælper mig til at bevare min åndelige styrke.
D. H., De Forenede Stater