Fra vore læsere

Dødsfald Sidste år omkom min kære bror, kun 18 år gammel, ved en trafikulykke. I kan sikkert forestille jer hvor stor pris jeg satte på artikelserien „Når man mister en man holder af“. (22. juli 1992) Jeg var især glad for tanken om at den der ikke giver udtryk for intens sorg ikke nødvendigvis er kold eller ukærlig. Da jeg af natur er et glad gemyt, kan man ikke se på mig at jeg sørger. Det har fået andre til at drage forkerte konklusioner om mig. Selv om kristne har opstandelseshåbet har de behov for at møde kærlighed og forståelse hos andre.

L. R., Italien

Udlændinge Jeg har altid syntes godt om jeres smukke, iøjnefaldende forsidebilleder. Jeg var især betaget af forsiden til Vågn op! for 8. maj 1992: „Hjælp! Vi er udlændinge.“ Under min opvækst har jeg ofte været vidne til fordom imod udlændinge — både nedsættende bemærkninger og vold. Jeg husker endda at én sagde til min far at han skulle rejse tilbage til hvor han kom fra. Det paradoksale er at vi er nordamerikanske indianere og at vi kom her først! Hvor skal vi tage hen? Jeg håber at folk vil læse artiklen med et åbent sind så de vil få øjnene op for at alle er lige i Guds øjne.

T. B., Canada

Venstrehåndet Som venstrehåndet og som ivrig læser af Vågn op! må jeg gratulere for den glimrende måde dette emne blev behandlet på i artiklen „Venstrehåndet? — ulempe eller fordel?“ (8. juni 1992) Men kan I fortælle mig hvorfor Bibelen ofte sætter „venstre“ i forbindelse med noget ugunstigt?

S. J. M., New Zealand

’Gud er ikke partisk’, så han nærer bestemt ikke uvilje imod de venstrehåndede. (Apostelgerninger 10:34) At Bibelen bruger højre som symbol på gunst skyldes tilsyneladende at langt de fleste er højrehåndede. Højre hånd tjener således som et passende symbol på anvendt kraft eller gunst. Meget logisk betyder venstre så det modsatte. Der er imidlertid tale om en billedlig brug af ordet, ikke en nedvurdering af de venstrehåndede. — RED.

Anderledes Jeg takker jer af mit ganske hjerte for artiklen „Hvordan får jeg mod til at være anderledes?“ (22. juni 1992) I min klasse holder de en masse fester og er meget modebevidste. Det er ikke godt selskab for mig. Men presset har været så stort at jeg ikke har turdet sige noget. Artiklen hjalp mig til at overvinde min frygt. Med Jehovas hjælp gjorde jeg ved først givne lejlighed rede for mit standpunkt. Nu er presset blevet mindre. Mange tak.

M. E., Tyskland

Denne artikel er lige hvad vi der går i skole har brug for. I lang tid forsøgte jeg at undgå konfrontationer og slippe for at skille mig ud. Der var mange fristelser, og jeg fik ikke fortalt om min tro. Men ved begyndelsen af andet år i high school præsenterede jeg mig for klassen på denne måde: „Jeg er et af Jehovas vidner. Min hobby er bibelstudium.“ Efter at have sagt dét kunne jeg ikke tillade mig at gøre noget forkert. Det var stadig svært for mig at forkynde for skolekammeraterne, og jeg hadede at være anderledes. Men en dag sagde en pige til mig at hun misundte mig min livsform og min overbevisning. Det fik mig til at ændre tankegang. Nu kan jeg se at det ikke er mig der er anderledes — det er de andre. At tjene Gud er det normale!

M. A., Japan