Fra vore læsere

Artritis Jeg er netop blevet færdig med at læse artiklen „Man kan lære at leve med artritis“. (8. juni 1992) Jeg har lidt af kronisk artritis i omkring 20 år. Man kan ikke blive totalt helbredt for det, og da jeg er bange for medicinens mange bivirkninger, har jeg ikke gjort noget ved problemet. Nu har jeg smerter hele året rundt, og tit kan jeg ikke sove om natten. Alligevel er jeg i stand til at bruge 60 timer om måneden i det kristne forkyndelsesarbejde som hjælpepioner. Min lidelse bliver værre og værre og mine led bliver stivere men jeg vil følge jeres råd om at dyrke så meget motion som muligt.

T. N., Japan

Krigsfangelejr Jeg har læst artiklen „Langt hjemmefra lovede jeg at tjene Gud“. (22. februar 1992) Jeg var glad for at læse at det endte godt for Gerd Fechner, men behøver vi at få menneskers umenneskelighed udpenslet i sådanne detaljer?

C. T., De Forenede Stater

Vi kan godt forstå at nogle af detaljerne fra Gerd Fechners ophold i russisk fangelejr kan virke chokerende på nogle læsere. Derfor havde vi også forsøgt at undgå at beretningen blev alt for udførlig. Men vi følte at man måtte kende noget til forholdene for at forstå hvad der ansporede Gerd Fechner til at søge Gud. Fechners barske oplevelser understregede også at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) — RED.

Zuluordsprog Jeg er en pige på 15 år som regelmæssigt læser Vågn op! og som synes at det er supergodt! I har virkelig forstand på at tegne. Den sjove vittighedstegning af en ko i artiklen „Zuluordsprog“ (8. marts 1992) lo jeg meget ad. Jeg forstår ikke hvorfor så mange ikke vil læse Vågn op!

J. N., Tyskland

Hormoner Jeg kan ikke i ord give udtryk for hvad jeg følte da jeg modtog artiklen „Hormoner — legemets beundringsværdige budbringere“. (22. april 1992) I december 1990 fik jeg den besked at jeg havde en svulst i hypofysen. Da jeg praktisk talt intet vidste om denne kirtel, undersøgte jeg emnet på egen hånd. Jeres artikel gav mig flere oplysninger og gjorde det muligt for mig endnu bedre at forstå mit problem.

L. M., Sydafrika

Bedsteforældre Jeg er otte år gammel og vil gerne takke for artiklen „Unge spørger: Hvorfor skal vores bedsteforældre bo hos os?“ (8. juli 1992) Siden min bedstemor flyttede ind har hun hver gang jeg har spillet på min harmonika sagt at jeg lavede et farligt spektakel. Men hun har også indimellem rost mig, for eksempel dengang jeg serverede en kop te for hende og hun sagde tak. Da jeg læste artiklen fandt jeg ud af at jeg nok hellere må være sød ved min bedstemor.

S. T., Japan

Venstrehåndet Jeg læste med stor interesse artiklen „Venstrehåndet? — En fordel eller en ulempe?“ (8. juni 1992) Jeg er venstrehåndet, og eftersom ingen tilskyndede mig til at bruge højre hånd da jeg var barn, er jeg nogle gange løbet ind i problemer. For eksempel var det svært at lære at bruge en saks. I dag har jeg fem børn og min yngste søn er venstrehåndet. For et lille års tid siden spurgte jeg ham hvilken hånd han kaster en bold med. „Den her, far,“ svarede han og rakte venstre hånd i vejret. Derefter spurgte han: „Far, hvorfor bruger alle andre den forkerte hånd?“ At tænke på denne replik kan stadig få smilet frem hos mig.

D. C., De Forenede Stater