Skilsmisse — Østen nærmer sig Vesten
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I JAPAN
„NU vil jeg også gerne være fri for mit arbejde.“ Disse ord kom som et chok for en netop pensioneret administrerende direktør for et stort japansk handelsfirma. De betød at hans kone ikke længere ønskede at være hans ægtefælle og husholderske. Hele landet har oplevet en kraftig stigning i antallet af skilsmisser der omfatter overraskende mange midaldrende og ældre mennesker. I de sidste 20 år er antallet af skilsmisser blandt folk i halvtredserne og tresserne tredoblet. At opgive ægteskabet synes at være deres sidste chance for at opnå et lykkeligere liv.
I den anden ende af aldersskalaen bliver unge par trætte af hinanden allerede under bryllupsrejsen og beslutter sig for en Narita rikon (Naritaskilsmisse). Narita er Tokyos internationale lufthavn, og udtrykket sigter til at nygifte siger farvel til hinanden og deres ægteskab når de kommer tilbage til Narita. Faktisk søger 1 ud af 4 eller 5 par i Japan skilsmisse. De betragter skilsmisse som en dør til et lykkeligere liv.
Selv i Hongkong, hvor de gamle kinesiske værdinormer stadig er rodfæstede, mere end fordobledes skilsmissetallet i de seks år fra 1981 til 1987. I Singapore steg antallet af skilsmisser blandt muslimer såvel som ikkemuslimer med næsten 70 procent mellem 1980 og 1988.
Kvinders synspunkter er længe blevet trådt under fode i Østen. Førhen kunne en japansk mand for eksempel lade sig skille fra sin hustru blot ved at skrive en kort erklæring på tre og en halv linje hvori han bekræftede skilsmissen, og derefter overrække papiret til sin hustru. Derimod var det ikke nemt for hustruen at få skilsmisse. Det eneste hun kunne gøre var at flygte til et tempel som ydede asyl til bortløbne kvinder. Da kvinderne ikke selv kunne tjene til livets opretholdelse måtte de udholde kærlighedsløse ægteskaber og deres ægtefællers affærer med andre kvinder.
I dag forsømmer mange mænd deres familie fordi deres arbejde kræver dem helt og fuldt. Besat af arbejdsnarkomani ignorerer manden sin hustrus følelsesmæssige behov og betragter hende som en ulønnet tjenestepige der laver mad, gør rent og vasker for ham.
Påvirkningen fra Vesten er imidlertid ved at forandre østerlandske kvinders syn på ægteskab og familieliv. „Kvindefrigørelse er den største indirekte enkeltårsag til det stigende skilsmissetal i Asien,“ skriver Asia Magazine. Anthony Yeo, der er chef for Singapores Rådgivnings- og Omsorgscenter, siger: „Kvinder holder i dag mere på deres ret og er mere bevidste om deres eget værd. De er ikke længere villige til stiltiende at finde sig i hvad som helst. Vore dages kvinder har flere muligheder og finder sig ikke i at blive nedvurderet og mishandlet af manden. Skilsmisse er en reel mulighed for dem der ikke kan finde lykke i ægteskabet, især fordi det ikke længere er forbundet med samme skam som for 25 år siden.“
Også i vestlige lande er der sket en gennemgribende forandring i det sidste kvarte århundrede. Samuel H. Preston har kaldt forandringen for „jordskælvet som har rystet den amerikanske familie i de sidste 20 år“. I 1985 levede næsten en fjerdedel af alle børn under 18 år i eneforsørgerhjem, som oftest på grund af skilsmisse. Ifølge en prognose vil 60 procent af alle børn født i 1984 leve i en eneforsørgerfamilie før de er fyldt 18 år.
Kan man nu hvor den ægteskabelige institution er undergravet, sige at skilsmisse er døren til et lykkeligere liv? Lad os finde svaret ved først at undersøge hvad der får folk til at betragte skilsmisse som et universalmiddel mod familieproblemer.
[Ramme på side 4]
Når ægtefæller lever hver sit liv
TIL det høje skilsmissetal skal lægges mange „skjulte“ skilsmisser. I Japan, hvor mange kvinder er økonomisk afhængige af deres mænd og traditionelt domineres af manden, er mange tvunget til at bo under samme tag selv om de i realiteten lever som var de fraskilte. I en sådan situation er hustruer tilbøjelige til at bruge al deres energi på børneopdragelsen. Disse mødre er ofte overbeskyttende, og gør det svært for børnene senere at stå på egne ben.
Når sønner af sådanne mødre som voksne gifter sig, bliver mange af dem derfor følelsesmæssigt kolde. De kærtegner aldrig deres kone, selv ikke efter adskillige års ægteskab. De lider af et moderkompleks og bliver ofte gift fordi deres mødre vil det. Ifølge Asahi Evening News siger dr. Yasushi Narabayashi, der er specialist i ægteskabsrådgivning, at problemet er vokset i de sidste ti år og at titusinder af mænd er bange for at søge rådgivning fordi de er skamfulde.