Jehovas Vidner vinder sag om forældremyndighed
INGRID HOFFMANN har siden midten af 80’erne kæmpet for at bevare forældremyndigheden over sine to børn. Hun er østriger og er født og opvokset som katolik. Hun giftede sig med en katolik og fødte i 1980 en søn og i 1982 en datter. Men i 1983 blev parret skilt, og begge forældre søgte at få forældremyndigheden over børnene. Faderen hævdede at moderens tro — hun var blevet et af Jehovas vidner — ville skade børnene og berøve dem en normal og sund opvækst. Han henviste til at Jehovas vidner ikke fejrer visse helligdage der er normale i Østrig og at de nægter at modtage blodtransfusion. — Apostelgerninger 15:28, 29.
Disse besnærende argumenter virkede ikke overbevisende. Både underretten og appelretten afviste faderens krav og tilkendte moderen forældremyndigheden. I september 1986 omstødte Østrigs højesteret imidlertid de lavere retsinstansers afgørelse med den begrundelse at den var i modstrid med Østrigs Lov om Religionsundervisning, en lov der kræver at katolskfødte børn undervises i katolicismen. Domstolen mente heller ikke at det tjente børnenes tarv at de blev opdraget som Jehovas vidner!
Hvad kunne Ingrid Hoffmann stille op over for denne åbenlyse religiøse fordomsfuldhed? I februar 1987 blev hendes sag indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Den 13. april 1992 sendte denne kommission, som består af jurister der repræsenterer de forskellige medlemsnationer af EF, sagen til behandling ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Dommen faldt den 23. juni 1993. Den lød: „Den Europæiske [Menneskerettigheds]domstol bekræfter således at der har fundet en forskelsbehandling sted på baggrund af religion. Denne slutning finder støtte i tonen og formuleringen i den østrigske højesterets præmisser hvori der redegøres for de praktiske konsekvenser af den ene parts tro. Denne forskelsbehandling er diskriminerende.“ [Kursiveret af os.] Det hed videre at højesteretten „havde vurderet faktorerne anderledes end de lavere domstole, hvis ræsonnementer desuden var blevet støttet af psykologisk ekspertise. Men uanset hvilke argumenter man fremfører, er en forskelsbehandling der i alt væsentligt bygger på forskelle i religion ikke acceptabel.“
Med stemmerne fem mod fire stemte dommerne i Ingrid Hoffmanns favør og imod Østrig, idet de holdt på at Østrig havde diskrimineret hende på grund af hendes tro og krænket hendes ret til at opdrage sin familie. Med stemmerne otte mod én tilkendte de hende desuden en skadeserstatning.
Denne bemærkelsesværdige sejr for religionsfriheden kom blot en måned efter at den samme domstol, i sagen Kokkinakis mod Grækenland, fastslog at Grækenland havde krænket en mands ret til at forkynde Guds ord fra hus til hus. I hele verden glæder venner af frihed sig over at forsøg på at undertrykke religionsfriheden forpurres og at den personlige ret til at tilbede Gud og opdrage en familie efter Bibelens principper beskyttes.