Opfindsomme ingeniører

Af Vågn op!-​korrespondent i Sydafrika

HAR du nogen sinde set bygningsværker i naturen som dem der er afbildet her på siden? Termitboer er et almindeligt syn på den afrikanske græssteppe. Nogle ligner slanke skorstene og kan blive over 6 meter høje. Andre er store jorddynger som rovdyr, for eksempel løver, ynder at benytte som udkigspost.

Inde i et termitbo findes der talrige gange og kamre, som kan have millioner af små indvånere. Nogle termitter „dyrker“ deres egne svampe i små „haver“ og præsterer at forsyne dem med vand selv under flere års tørke. Hvordan kan det lade sig gøre? I 1930’erne, da en alvorlig tørke lagde dele af Sydafrika øde, opdagede naturforskeren dr. Eugene Marais en skakt med to kolonner termitter, en for opadgående og en for nedadgående. De små dyr havde gravet 30 meter ned til et naturligt vandreservoir. Det var på den måde at termitterne kunne holde deres „svampehaver“ fugtige under tørken, fandt Marais ud af.

Michael Main oplyser i sin bog Kalahari at et typisk termitbo „regnes for det mest avancerede bo i hele dyreverdenen. . . . I dem alle tilstræbes det at opnå og holde en 100 procents luftfugtighed og en temperatur på mellem 29 og 31 grader celsius, hvilket passer både svampene og termitterne. . . . Det enkelte bo er i virkeligheden et perfekt luftkonditioneret miljø.“

Lad os nu se på hvordan termitterne bygger. De polerer hvert enkelt af de små sandskorn og cementerer dem derpå sammen. Forestil dig hvordan der går sandskorn i milliontal til opførelsen af ét enkelt bo! „De mægtigste bygningsværker mennesket har opført — Ægyptens pyramider, Londons undergrundsbane og New Yorks skyskrabere — . . . er i sammenligning med termittens værk som muldvarpeskud i forhold til bjerge,“ skrev Marais i sin tid i bogen The Soul of the White Ant. Han fortsætter: „Størrelsesforholdet taget i betragtning ville det svare til at mennesker rejste en bygning på højde med Matterhorn [i Schweiz] hvis deres værk skulle kunne måle sig med et termitbo på 12 meters højde.“

Men hvilken gavn har mennesket af termitterne? For eksempel lever termitter af planter der er gået ud og skaffer derved mange affaldsstoffer af vejen. „Ved at trække de indtørrede rester ned i jorden mindsker de ikke kun brandrisikoen men gøder også de underliggende jordlag,“ oplyser et skilt i Kruger National Park.

Det er ikke uden grund at de uanselige termitter er blevet kaldt opfindsomme ingeniører.